Forældrene skal tage deres del af ansvaret og være positive. Negative forældre giver negativ undervisning. De skal bakke op om børnenes skolegang, siger Ellinor Bülow, den ene af klasselærerne i 1.b på Nordvangskolen i Glostrup.

Den anden klasselærer, Helle Ottesen, følger op:

- Det kan godt være, at forældrene for eksempel mener, at barnet er stort nok til at pakke skoletaske, men de skal altså tjekke, om det hele er der.

Da 1.b stadig var børnehaveklasse, blev der holdt forældremøde for den kommende 1. klasse. Fremmødet var stort, og lærerne kom med oplæg, der fortalte om undervisning, det sociale liv, skole-hjemsamarbejde og forventninger til børn og forældre. Nogle af punkterne lød: 'Børnene møder op mætte, udhvilede, velforberedte og med pakket taske og penalhuse.' 'Ved problemer i forbindelse med skolen eller andet hjemligt tages kontakt til lærerne.' 'Det er vigtigt for klassens 'sociale' liv i skolen, at ingen bliver holdt udenfor - kan vi lave en aftale om dette?'

Oplægget blev positivt modtaget, og både Helle Ottesen og Ellinor Büllow mener, at det har været en styrke, at de spillede ud på den måde.

Indflydelse og ansvar, gensidig respekt, forståelse og tillid. Sådan ønsker skolebestyrelsen, at samarbejdet og udgangspunktet skal være for både lærere og forældre. Derfor har de besluttet, at der senest fra skoleåret 1997/98 er oprettet klasseråd i mindst 70 procent af skolens klasser.

I 1.b ér der et klasseråd, her sidder fem forældre sammen med Helle Ottesen og Ellinor Bülow. Og både lærere og forældre mener, at samarbejdet fungerer utrolig godt. Det er afslappet, der er tillid og respekt.

Klasserådet mødes en fem-seks gange om året og tager sig af de sociale arrangementer i klassen, planlægger forældremøder og er med til at bestemme, hvad klassens pulje til skole-hjemsamarbejde skal gå til. Skal der være en ekstra fest eller et ekstra forældremøde? Skal skole-hjemsamtalen vare en halv time eller kun et kvarter?

På et tidspunkt klagede nogle forældre over, at lektiemængden var for stor i weekenderne, og også det blev taget op på klasserådsmødet.

I løbet af 1. klasse har der været to skole-hjemsamtaler og et forældremøde. Til samtalerne møder de fleste op, men til forældremødet kom der kun 11 forældre. Det var på det møde, at klasserådet blev valgt, så der var næsten ingen vej udenom for de fem forældre. Men de har ikke fortrudt.

Forældremøder trækker ikke, men de mere festlige aktiviteter har været populære.

- Vores formål har været at få forældrene til at se, at her er faktisk en skole, siger Lonnie Santin, den ene af forældrene i klasserådet.

Så arrangementerne har været af den sjove slags; fest, skovtur og madlavning til motionsløb. Men i klasserådet tror man, at tiden er ved at være moden til det mere seriøse, og at der vil komme flere til det næste forældremøde.

Folkeskolen har talt med flere af de forældre, der ikke altid dukker op. Det handler ikke om at skubbe ansvaret over på skolen, fortæller de. Nogle af kommentarerne lyder:

- Vi er så vidt muligt med til møder, men det kan være svært med børnepasning, når min mand arbejder om aftenen.

- Jeg er med til skole-hjemsamtaler, men når man er alene med tre børn, er det svært at nå. Jeg ville jo ikke kunne lave andet.

Ellinor Bülow siger:

- Nogle af de forældre, der ikke er aktive, er positive, men andre mener helt sikkert, at det udelukkende er folkeskolens ansvar, at deres børn får en god skolegang.

- Det ér meget vigtigt med et godt samarbejde, ellers kan der hurtigt opstå problemer, siger hun.

Til skole-hjemsamtalerne har alle elever fået udleveret et samtaleblad med fem siders spørgsmål med glade, neutrale og sure ansigter. Der bliver blandt andet spurgt om, hvordan det går med at synge, tegne, skrive og regne. Om man er nysgerrig, om man rækker hånden op og gerne vil arbejde sammen med andre.

Lærerne har så vidt muligt snakket med hver elev om spørgsmålene, og forældrene er blevet opfordret til det samme inden samtalerne. Forældrene i klasserådet er begejstrede.

- Det er lidt af en kunst at gennemføre de samtaler. Vi giver gode råd i stedet for kritik. Det er jo en balancegang, ellers lukker forældrene af. Vi stiller spørgsmål lidt ligesom i terapi, siger Ellinor Bülow.

Hver tredje eller fjerde uge laver lærerne et nyhedsblad til forældrene. Her skriver de, hvad der er sket i klassen, hvor langt man er nået, hvilke mål man har, og hvad børnene skal lave i fremtiden. De tre lærere, der underviser i klassen, skriver hver et afsnit om deres fag, så forældrene kan følge med i både dansk, matematik, musik, kristendom, idræt, natur/teknik og billedkunst.

- Nyhedsbrevet er guld værd, og jeg håber, vi også har det i 10. klasse. Ellers er det jo bare: 'hvad har I lavet i skolen i dag? Ikke noget', siger Lonnie Santin.

Hver gang klasserådet har holdt møde, skriver forældrene på skift referat, og også det bliver sendt ud til klassens forældre.don

Om at overleve

- Lad være med at møde op på skolen i et frikvarter for at brokke dig. Det skaber uro for dit barn, og en lærer har normalt så korte pauser mellem lektionerne, at I aldrig vil nå nogen vegne.

- Forældre og lærere kan vælge at lytte og være lydhøre eller krybe i skyttegravene og skyde med skarpt på hinanden, som det sker både på skolerne og i dagspressen nu. Midt i de voksnes rod bliver vores børn overset og overhørt.

- Bogen er henvendt til ganske almindelige mennesker, for jeg tror ikke, at vi får det bedre med hinanden i skolen, før den enkelte lærer, elev og forælder begynder at tage ansvar for egen situation.

- Selvom det er urimeligt med så mange børn i klasserne, og skolen som institution er alt for stor og uoverskuelig, såøger du dit barns selvværdsfølelse ved at hjælpe det til at forstå reglerne på skolen.

- Du vil i løbet af dit barns skoletid gennemleve din egen skoletid på godt og ondt. Dette vil ofte sløre din oplevelse af, hvad der sker på skolen og kan komme til at besværliggøre dit samarbejde med den.

- Ligesom det er sundest for barnet, at far og mor er ligeværdige partnere i opdragelsen derhjemme, så er det også bedst, hvis skole og hjem er ligeværdige samarbejdspartnere om barnets skolegang.

- Det bør være sådan, at du stoler på læreren som specialist inden for pædagogik, men du må aldrig lade det blive til en sovepude, som får dig til at overse, hvis der bliver gjort dit barn uret.

- Mange forældre tror, at når barnet er i skole, skal det lære noget hele tiden. Men sådan fungerer indlæring ikke. Dit barn er ikke en krukke, der bare kan fyldes mere og mere i.

- At sætte dit barn i den danske folkeskole er som at spille i lotteriet. Du kan vinde den store gevinst, eller du kan trække en nitte. Nogle gange vil det, du først troede var en nitte, alligevel vise sig at være en gevinst for dit barn.

Citaterne er taget fra bogen 'Om at overleve med et barn i den danske folkeskole' - håndbog for forældre i brugen af den danske folkeskole, skrevet af Annelise Pfeiffer, lærer, foredragsholder og forælder. Udgivet på eget forlag, Annelise Pfeiffer, Grønnehavevej 13, 3., 3000 Helsingør.

Bogen er anmeldt i Folkeskolen nummer seks, 1997