Lørdag den 24. maj måtte Esther opgive kampen mod sin ubønhørligt fremadskridende sygdom. Esther døde stille, omgivet af sine kære i hjemmet i Løkken, 61 år.

Esther var i 37 år ansat på Skolegades Skole i Brønderslev. Hun var uddannet småbørnslærer og måtte som sådan altid slippe sine elever efter 4. klasse. Vi kendte alle Esther som en lærer, der var dybt engageret i børnenes ve og vel. Esther fulgte ikke blot med i børnenes liv i skolen, men havde en dyb indsigt i og forståelse for børnenes hele tilværelse. Denne varme forståelse og tolerance gjorde hende elsket og respekteret af børnene og deres forældre. Som kollega var Esther altid varm og nærværende og parat til at give en hjælpende hånd.

For kun to år siden valgte Esther at gå på efterløn. Nu skulle der være tid til alt det, som Esther havde udsat i de år, hvor hendes lærergerning fyldte en meget stor del af hendes tilværelse.

Vi husker alle, hvor dybt berørt Esther var, da hun sagde farvel på sin sidste arbejdsdag på skolen. Men vi troede, at en lang og aktiv pensionisttilværelse lå forude. Sådan skulle det ikke gå. Dog nåede Esther og hendes mand, Holger, en længere rejse til USA, hvor de besøgte Esthers søster og bror.

Så sent som til julefrokosten så vi alle en Esther, der var rask og glad. Vi vidste, at hun nu som før var midtpunkt i et meget kærligt og åbent hjem. Der var altid mange børn, børnebørn, venner og naboer, som alle vidste, at hos Esther var der godt at være. I Esthers travle pensionisttilværelse blev der også tid til megen læsning, og på den karrige jord i Løkken lykkedes det hende at skabe en frodig have, hvor alt trivedes.

Nu er Esther ikke mere. Hun efterlader et stort tomrum, og vore tanker går til Esthers mand, børn og børnebørn.

Ære være Esthers minde.

Tidligere kolleger ved Skolegades Skole

Brønderslev