Jubi, vi skal ud og lave hinkeruder, og det er godt vejr.

Det er fredag, og der står matematik på skemaet. Halvdelen af 1.b på Nordvangskolen i Glostrup skal ud i gården og lave hinkeruder, resten bliver i klassen og spiller bogstav-banko.

Folkeskolen er for tredje gang på besøg hos klassen og dens tre lærere Ellinor Bülow, Helle Ottesen og Morteza Radpay. I sidste uge kom der en ny dreng, og 1.b tæller nu 25 elever. Lærerne forsøger sig med holddeling for bedre at kunne styre tropperne.

- Når I er færdige med ruderne, skal I hinke på højre ben og samtidig sige ti-tabellen, siger matematiklærer Helle Ottesen. Ude i gården forklarer hun om de magiske hinkeruder.

Børnene har fået opgaven på et stykke papir, nogle af dem læser den højt, andre har problemer med at holde sig i ro. Børnene bliver delt i tre grupper, og alle går i gang med målebånd, farvekridt og tavlelineal. Helle, råber de hele tiden.

I klasseværelset er der gang i bankopladerne. Dansklærer Ellinor Bülow råber ord op, så tydeligt - at det gør helt ondt i halsen. F..r..ø, f..r..a, f..o..r, og de 12 elever krydser ivrigt af på pladen. Nogle mener, det er nemt, andre har svært ved det. Men alle er med og synes, det er sjovt. Da alle ord er råbt op, hamrer samtlige børn en knytnæve ned i skolebordet og skriger banko.

I 1.b har de fleste efterhånden lært at tilpasse sig skolelivet, og larmen er taget af. Men specielt én elev følger ikke med, ligger hen over bordet og forstyrrer.

Børnene husker - det meste af tiden - det med at række fingeren i vejret, sidde stille på stolene og komme ind fra frikvartererne. Men i femte time er det utrolig svært at koncentrere sig, og mange bliver lige pludselig enormt tørstige og tissetrængende.

Børnene er stadig ivrige, men et par stykker kan godt blive lidt utålmodige, når de sidder og stritter med fingeren uden at blive spurgt.

Et af de største problemer er glemte bøger. Det tager tid, når alle skal række fingeren i vejret for at sige, at enten de selv eller sidemanden ikke har bogen med.

Klassen er lige blevet testet i læsning. Prøven viser en meget stor spredning. Der er en lille top af sikre og hurtige læsere, en stor midtergruppe af middellæsere, en gruppe af lidt langsomme og mindre sikre læsere og en forholdsvis stor gruppe af usikre læsere. En helt normal fordeling ifølge skolepsykologen på skolen, men Ellinor Bülow er ikke tilfreds. Hendes ambitioner ligger langt højere.

Også i matematik er der stor forskel på elevernes resultater. De fleste er rimeligt med, men der er en svag gruppe, der ikke kan tallene og ikke kan kende forskel på plus og minus. Mange har behov for helt konkrete materialer, andre er mere selvstændige.

Men dygtig eller ikke dygtig, selvstændig eller ikke selvstændig - både lærere og elever er glade for at gå i 1. klasse. Men de fleste glæder sig nu alligevel til sommerferien.

Efter ferien får 1.b nyt klasseværelse med meget mindre plads, og det er både lærere og elever trætte af. Det bliver trangt for 25 elever, og det giver ikke så store muligheder for at lave forskellige værksteder til dem, der bliver hurtigt færdige i det daglige arbejde.

To af klassens seks fremmedsprogede elever kunne knap et ord dansk, da de begyndte i august. Nu skal man næsten sætte sig på dem for at få dem til at tie stille.

Mange fremmedsprogede elever med en anden religion giver også problemer omkring kristendomsundervisningen. Den otteårige Hafida fra Marokko har sagt til Ellinor Bülow tidligere på dagen, at hun ikke skal være med i kristendoms-timen. Men da klokken ringer, sidder hun stadig i klassen. Faderen har ellers bedt hende fri. Da Ellinor Bülow begynder at snakke med Hafida, kommer der straks kommentarer fra en masse af de andre elever.

- Hvorfor må hun ikke være her?

- Det kan jo være, at det er noget med hendes guder.

- Du må altså godt, Hafida, det er både for muslimer og danskere.

- Det er også vores gud.

Det ender med, at Hafida bliver, for hun vil ganske enkelt ikke ud af klassefællesskabet.

Hvordan finder man ud af, om der er 30 eller 31 dage i en måned? Hvor meget er den grønne plante vokset, siden vi plantede den i natur/teknik?

Hvordan skal trykket ligge, når der er en streg over et bogstav?

Bogstaver, ord og læsning har en meget central plads i skoledagen, og en tur på biblioteket giver glade ansigter. Men da mange af børnene har glemt deres biblioteksbøger hjemme, må de blive i klassen sammen med Helle, mens Ellinor går på biblioteket og hjælper de andre med at finde bøger.

Der bliver kigget billeder og bladret i bøger. Louise vil have noget om marsvin, Christina noget med mus. Mille vil have eventyr, nogle skal selv læse bøgerne, andre skal have mor og far til at læse højt. Man hjælper hinanden.

- Se her: 'Linda og Baronen', den er nok god til Christina, siger Mille og Sofie.

Skrivning er populært, og i den ene af timerne skal børnene sammen med sidemanden skrive en historie på 20 minutter. Nogle skriver tre linier, andre skriver en hel side. Jamal og Kenneth skriver om Batman, der skal købe nye støvler, og Lars og Mille skriver en rigtig levende gyser om en død kat.

At finde ord i ord er en anden øvelse, lærerne flittigt anvender. Efter at børnene har læst og sunget 'Ved vejen lå et hus', finder de nye ord ud fra ordet skomagerhus. Hus, ko, sko, mager og mage. Men hvad er en mage? Ellinor forklarer, at det at finde en mage betyder at finde en mand eller en kone.

- Hvordan kan dyr se, om det er en mand eller en dame? Spørger Achraf. Og et af de mange svar kommer prompte fra Rasmus.

- Når det er en tyr, kan man se det på ringen i næsen.

- Hvorfor må hun ikke

være her?

- Det kan jo være, at det er noget med hendes guder.

- Du må altså godt, det er både for muslimer og danskere.

- Det er også vores gud.