Ferieregler

Ferien står for døren. Du kan her læse om de ferieregler, der gælder for kommunalt og amtskommunalt ansat personale. Feriereglerne er en del af overenskomsten og er således det regelsæt, der skal sikre, at du får den ferie, du krav på, og den løn i ferien, som du er berettiget til. Ferieaftalen er ændret på nogle områder, men grundlæggende er det de samme principper som tidligere, der er gældende.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indledning

Princippet i ferieaftalen for (amts)kommunalt ansat personale er, at der som led i ansættelsesforholdet optjenes en ret til at afholde ferie og optjenes en løn til at holde ferie for.

Lidt populært kan det beskrives således, at når lønmodtageren er i ansættelse, får vedkommende en løn, hvoraf arbejdsgiveren beholder en del, så lønmodtageren året efter kan holde ferie og få løn.

Som ansat har du altid ret til at holde ferie i ferieåret. Hvis ikke du har optjent ret til at holde 5 ugers ferie med feriegodtgørelse eller løn, har du ret til at få ferien suppleret op til 5 uger. Den del af ferien, hvor du ikke har optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn eller feriedagpenge fra A-kassen, skal du selv betale. Efter ferieperiodens udløb (30. september) har du dog kun ret til op til 2 ugers supplerende ferie.

Den ansatte skal have optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn, inden ferien afvikles. Optjeningen finder sted i det kalenderår, der ligger forud for ferieåret. For det nuværende ferieår, der begyndte den 2. maj 1997 og slutter den 1. maj 1998, er optjeningsåret 1996.

Hvem er omfattet?

Ferieaftalen for kommunalt og amtskommunalt ansat personale omfatter såvel tjenestemænd som overenskomstansatte. For børnehaveklasseledere i primærkommunerne og timelønnede lærere er der nogle særlige bestemmelser, som omtales senere.

Ændringer i forhold til sidste ferieår

Ferieaftalen er blevet ændret fra den 1. januar 1997 med virkning for ferieafholdelse fra den 2. maj 1997. I stedet for at optjene feriedage optjener man nu ferietimer. For hver måned, du er ansat på fuld tid, optjener du 15,42 ferietimer. For et helt år optjenes 185 timer, som svarer til 5 ugers ferie (5 uger a 37 timer).

Deltidsansatte optjener ferietimer i forhold til beskæftigelsesgraden. Har du en deltidsstilling med 30 arbejdstimer pr. uge, optjener du 15,42 ferietimer : 37 x 30 = 12,50 ferietimer pr. måned.

Sker der en ændring i beskæftigelsesgraden i såvel optjeningsår som ferieår, skal der ske en justering af de optjente uafviklede ferietimer svarende til ændringen. Ferie optjenes og afvikles således altid i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad. Det tidligere princip om, at lønnen i ferien svarer til den løn, man har umiddelbart forud for ferien, er derved fortsat gældende.

Ændringen fra feriedage til ferietimer betyder ikke de store ændringer for foreningens medlemsgrupper. For fuldtidsansatte på lærerarbejdstidsaftalen eller lederarbejdstidsaftalen er en feriedag på 7,4 timer. Det samme er gældende for fuldtidsansatte børnehaveklasseledere i forbindelse med afholdelse af ferie på skolelukningsdag. I tilfælde af, at ferien skal afvikles som erstatningsferie på skoledage, vil en feriedag for fuldtidsansatte på lærerarbejdstidsaftalen eller lederarbejdstidsaftalen også være på 7,4 timer, hvorimod børnehaveklasseledere, der afvikler erstatningsferie på skoledage, vil afvikle ferietimer i forhold til den konkrete arbejdstid på erstatningsferiedagen. Mere herom under børnehaveklasseledere.

I forbindelse med ændringen fra feriedage til ferietimer er der indføjet den ændring til § 11 i arbejdstidsaftalen, at den sidste feriedag for en fuldtidsansat kan opgøres med mindre end 7,4 timer. Den opgøres med det antal ferietimer, der er til rest i ferietimeregnskabet.

Generelt om placering af ferien

Ferien skal placeres efter drøftelse med den ansatte. I praksis er der to muligheder for at gennemføre drøftelsen. Kommunen kan indhente ønske om ferieplacering fra den enkelte lærer, hvorefter dennes ferie placeres individuelt. Kommunen kan ogsåønske en kollektiv ferieplacering, så skolerne kan holdes lukkede i ferieperioden(-erne). Drøftelsen vil så typisk foregå i SU-regi eller med den lokale kreds.

Den endelige placering af ferien foretages af kommunen. Der skal som minimum placeres 21 dage (= 3 uger a 7 dage) i sammenhæng i perioden 2. maj til 30. september. Kommunen skal give meddelelse om placeringen senest tre måneder før feriens begyndelse. Den resterende ferie på 14 dage (= 2 uger a 7 dage) kan placeres i hele ferieåret fra den 2. maj til den 1. maj det efterfølgende år. Der er ikke krav om sammenhængende placering af denne resterende ferie, men den bør normalt ikke deles i mindre afsnit end 7 dage i sammenhæng (5 arbejdsdage). Placeringen skal meddeles senest en måned før hver enkelt ferieperiodes begyndelse.

Som det bemærkes, er en ferieuge nu på 7 kalenderdage i modsætning til tidligere 6 dage. Ferieugen har fortsat 5 arbejdsdage.

Ferie med løn

I en ferieuge afvikles for fuldtidsansatte 37 ferietimer. Optjeningen af ferietimer sker i optjeningsåret, som pt. er kalenderåret 1996. Afviklingen af ferien skal ske i ferieåret, som pt. går fra den 2. maj 1997 til den 1. maj 1998. For hver måneds beskæftigelse i optjeningsåret 1996 har du som fuldtidsansat optjent 15,42 ferietimer.

I ferien vil du få den sædvanlige løn, hvis du er ansat ved den samme ansættelsesmyndighed, som du i hele kalenderåret 1996 var ansat hos. Har du ændret beskæftigelsesgrad, er lønnen i ferien også den løn, du oppebærer på ferietidspunktet.

Har du kun været ansat hos din nuværende ansættelsesmyndighed i en del af optjeningsåret, får du kun ferie med løn for den periode, hvor du har været ansat i optjeningsåret. Har du ikke været ansat hos din nuværende ansættelsesmyndighed i optjeningsåret, får du ikke ferie med løn. I de tilfælde sker der et lønfradrag for de perioder af ferien, hvortil der ikke er optjent ferie med løn.

Har du et feriekort fra en tidligere arbejdsgiver, skal du bruge det. Er der fortsat en ferieperiode, der ikke er dækket med løn eller feriegodtgørelse fra et feriekort, og er du berettiget til feriedagpenge fra arbejdsløshedskassen, skal du have feriedagpenge. Hvis du ikke har modtaget dagpenge/orlovsydelse eller lignende fra A-kassen eller sygedagpenge fra kommunen i optjeningsåret, kan der ikke udbetales feriedagpenge fra A-kassen. For dimittender er der særlige regler, som fremgår af den nedenfor nævnte feriepakke.

Som det fremgår af Folkeskolen nr. 14/15 af 10. april 1997, er der fra DLF/A i april udsendt en feriepakke til alle medlemmer af A-kassen, som har modtaget ydelser fra DLF/A i 1996, og til medlemmer, som er tildelt feriedagpenge ved optagelse som dimittend.

Har du ingen muligheder for at få ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge, men bliver pålagt ferie i en periode, hvor skolen har kollektivt ferielukket, kan du, hvis du er dagpengeberettiget fra A-kassen, melde dig ledig på arbejdsformidlingen og få arbejdsløshedsdagpenge.

Som det fremgår, er det meget vigtigt, at du før ferien undersøger, hvordan du lønmæssigt er stillet under ferien, så du kan tage højde for dine lønforhold under ferien. Under særlige forhold er en række særlige forhold beskrevet.

Særlig feriegodtgørelse

Ud over løn under ferie oppebærer ansatte, der holder ferie med løn, en særlig feriegodtgørelse på 11/2% af lønnen i optjeningsåret. Den særlige feriegodtgørelse beregnes af samtlige indkomstskattepligtige beløb for tjenstlig arbejde samt eget bidrag til ATP, men med fradrag af særlig feriegodtgørelse udbetalt i optjeningsåret. Den blev udbetalt i forbindelse med lønudbetalingen omkring 1. maj.

Feriekort

Hvis ansættelsen ved kommunen ophører, inden den optjente ferie er afviklet, udbetales der en feriegodtgørelse for de ikke-afviklede dage. Godtgørelsen er på 121/2% af lønnen i den periode, for hvilken optjent ferie ikke er afviklet. Udbetalingen sker på et såkaldt feriekort lydende på beløbet. Beløbet kan hæves, når den optjente ferie afvikles. Det giver således økonomisk dækning i den periode af ferien, som en eventuel ny ansættelseskommune foretager lønafkortning for. Den ny ansættelseskommune udbetaler jo kun løn under ferie i det antal feriedage, der er optjent i kommunen.

Powered by Labrador CMS