Folkeskolens leder:

Rød klud - sort sommer

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis en international rapport omtalte det danske flag som 'et næsten kvadratisk, rødt klæde med et par krydsende hvide striber', kunne man efter temperament kalde beskrivelsen upræcis eller tåbelig. Og hvis det af en senere udgivelse fremgik, at flaget er 'et firkantet, næsten rødt klæde', ville man sige, at karakteristikken var så forkert og forargelig, at rapporten ikke fortjente at blive taget alvorligt.

Ikke desto mindre er det efterhånden på det præcisions- og kvalitetsniveau, folkeskolen og dens lærere bliver skildret. Hvis OECD omtalte Dannebrog på samme måde, som organisationen i denne uge beskriver det danske uddannelsessystem, ville omtalen kort og godt lyde: en firkantet rød klud, og forslaget til forbedringer kunne uargumenteret lyde: farv fanen sort!

OECD står for Organisation for Co-operation and Development, og rapporten hedder 'OECD Economic Surveys, Denmark 1997'.

Der er ikke - gentager ikke - gennemført nye undersøgelser. Teksten om folkeskolen bygger først og fremmest på OECD's egen rapport 'Education at a Glance' og på 'Folkeskolens Økonomi' fra Finansministeriet og Kommunernes Landsforening fra sidste år. Men, hvad der måtte være af forbehold og nuanceringer i de tidligere udgivelser, er denne gang stort set skåret væk, så mange af sammenligningerne bliver forkerte eller i bedste fald meningsløse. Disse pseudovidenskabelige tal sammenholder man så med den internationale læserundersøgelse fra 1991 og Timss-undersøgelsen om matematik og naturfag fra 1996. Uden nuancer og uden forbehold. Resultatet er fordrejning til ukendelighed: Firkantet, rød klud.

Man tager ikke højde for, at læseundersøgelsen har betydet både diskussioner og ændringer. (Selv om de sidste ikke alle sammen er entydigt positive). Man tager ikke højde for, at Timss-undersøgelsen på samme måde har sat fokus på undervisningen i matematik, fysik/kemi og natur/teknik. Og man tager ikke højde for, at der er gang i arbejdet med at udvikle skolens kvaliteter.

Rapporten regner kun med kundskaber og færdigheder, der kan føres op i talkolonner. Det virker tydeligt forstyrrende, at ungdomsarbejdsløsheden er lav i Danmark, og at arbejdsgiverne melder, at de unge mennesker kan bruges. OECD's rapportører har ikke fanget, at den danske folkeskoles formål er at integrere kvalifikationer og dannelse. Man tjekker læsning og matematik, men forstår eller accepterer ikke skolelovens ambitioner og formålsparagraf. Derfor er der ingen diagrammer om tolerance, åbenhed, fleksibilitet og selvstændighed.

Der kræves effektivitet, forstået som tidligere færdighedsindlæring. Der skal gennemføres systematisk kontrol af resultaterne, lærerne skal undervise mere, og der skal indføres resultatløn. Og det hele kan gøres billigere, påstås det.

Hvis rapporten havde været en opgave i samfundsfag i gymnasiet, kunne den være blevet afvist, fordi kilderne er misforstået eller misbrugt, og fordi mange tal er upræcise eller forkerte. Ja, eleven ville sandsynligvis være dumpet på grund af den manglende sammenhæng mellem indhold og konklusioner.

Nu er det en OECD-rapport. Derfor er offentligheden pisket til at forholde sig til den. Det bliver en sort sommer.

-th

Læs side 10

Forbehold og nuanceringer er stort set skåret væk. OECD forstår ikke sammenhængen mellem kvalifikationer og dannelse

Powered by Labrador CMS