Følelser på skemaet

Danmarks Lærerhøjskole vil gøre følelsesmæssig intelligens til en faglig disciplin

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi må se at få lært vore børn at forstå egne følelser og tolke andres følelser og så handle ud fra det. Det er ikke noget, vi er født med at kunne. Børn skal lære at bygge relationer til andre mennesker, at samarbejde, at løse konflikter, at lytte, at udtrykke sig. Det er den slags egenskaber, der giver succes i livet, både på hjemmefronten og på arbejdspladsen, sagde den amerikanske psykolog Daniel Goleman, da han i sidste uge talte til en forsamling på Danmarks Lærerhøjskole i København.

Goleman, der er højaktuel med bogen 'Følelsernes Intelligens' (anmeldelse i Folkeskolen nummer 11 og artikel i nummer 21), citerede en amerikansk undersøgelse om arbejdsgivernes ønsker om medarbejdernes evner. Arbejdsgiverne fremhævede først og fremmest egenskaber som evne til samarbejde og evnen til at lytte og løse konflikter. Længere nede påønskelisten kom den faglige kunnen. Nogenlunde samme billede tegner sig af de danske arbejdsgiveres ønsker.

- Det er jo vores præferencer, der leder os gennem livet: skal jeg gifte mig med denne eller hin? Skal jeg tage dette job? Det er et spørgsmål, om det føles rigtigt. Følelserne styrer os. Og ud fra dem tager vi beslutninger. Derfor er det så vigtigt, at børn (og voksne) lærer at håndtere følelser.

Ifølge Daniel Goleman er de største følelser, vi skal kunne håndtere, sorg, vrede og bekymring. Hvis en af de følelser får overtaget, hæmmes evnen til at lære og til at handle rigtigt.

I Danmark er vi på det nærmeste kendt for vores opmærksomhed på den sociale adfærd i skolen. Alligevel går det ikke rigtig godt - hverken socialt eller fagligt, selv om vi ikke står over for så store sociale problemer som mange amerikanske børn. Hvad er det, vi har gjort galt?

Folkeskolen har spurgt pædagogisk konsulent på Danmarks Lærerhøjskole, Lone Gregersen, som længe har fulgt Daniel Golemans teori om følelsesmæssig intelligens som forudsætning for faglig indlæring, og som tog initiativ til hans besøg i Danmark.

- Det er rigtigt, at vi i Danmark er mere opmærksomme på det sociale aspekt ved undervisning end så mange andre steder. Men vi har anvendt spredhaglsmetoden. Og vi har ladet stå til og sagt: det skal nok komme. Den sætning duer ikke. Det kommer ikke af sig selv. Hverken følelsesmæssig læring eller kognitiv læring. Vi skal være meget mere målrettede og præcise og spørge os selv, nøjagtigt hvad vi vil lære børnene, både følelsesmæssigt og kognitivt.

Lone Gregersen forestiller sig følelsesmæssig intelligens integreret i den danske folkeskole som fagbundet, situationsbundet og læseplansbundet disciplin. Klasselæreren kunne være ansvarlig for den på samme måde som for seksualundervisningen. Men det er på støttecentret, at de virkelige eksperter i følelsesmæssig intelligens bør befinde sig. Her kan klasselæreren få anbefalinger til, hvordan man bygger en god klasse op, hvordan man arbejder mere specifikt med de 10-15 procent særligt urolige børn, og hvad man skal stille op med de to procent, der ødelægger hele klassemiljøet. Endvidere hvordan man løser konflikter i små som store klasser.

- Vi har ikke en generel parathed på støttecentrene på skolerne. Her fokuserer man navnlig på det faglige og vægter ikke det følelsesmæssige så meget. Men de to ting hænger jo sammen. Dér kunne vi lære af amerikanerne og deres handledygtighed, siger Lone Gregersen og efterlyser erfaring med sociale programmer i støttecentrene.

- Vi skylder børnene at lære dem, hvad vi forventer af dem. På en venlig og struktureret måde skal vi træne dem i, hvordan vi gerne vil have det, siger hun.

- Hvad vil det for eksempel sige at være elev? At være social? At lege? At være opmærksom? At lytte? At aflæse andres krops- og ansigtsudtryk og forstå deres følelser? Hvad vil det sige at fordybe sig? Vi skal få børnene til at forstå, hvad følelser er, så de kan genkende dem hos sig selv og hos andre. Så de kan høre efter, hvad andre siger. Så de kan løse konflikter, forhandle, lede. Og der findes en generel parathed i den danske folkeskole, hvor der undervises ud fra respekt og ligeværdighed. Men vi skal have målrettet og systematiseret indsatsen, og vi skal have opdateret observationslærernes viden. På Danmarks Lærerhøjskole føler vi det væsentligt at følge op på de resultater, Daniel Goleman fremlægger, siger Lone Gregersen.

Charlotte Bach er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS