Vedtægtsændringer er oftest ikke det mest ophidsende emne. Men i sidste uge var konfrontationen voldsom, og følelserne sad uden på tøjet, da hovedstyrelsen diskuterede nye regler for urafstemning om overenskomster.

Jeg har det som præsten, der prædikede om syden. Jeg er nærmest imod, sagde Kristian Fløj-Jensen, der kritiserede hovedstyrelsens flertal.

- Det er et meget alvorligt papir for os, sagde Else Johansen. Hun var dybt skuffet over, at man nu ville tage stemmeretten fra pensionisterne uden at sætte noget andet i stedet.

- Det er rigtigt, at den kommunale aftale, som der stemmes om, ikke handler om pensionerne. Men jeg havde troet, at vi kunne komme til at tage stilling til statsresultatet, som også handler om pensioner. Vi må have sagen grundigt endevendt, jeg kan ikke se en løsning, der kan stille os tilfreds, sagde hun.

Problemet er, at tjenestemændenes pensioner hverken reguleres ved en aftale med kommunen eller med staten. Pensionerne er et forhandlingsspørgsmål, og de reguleres ved lovgivning i Folketinget.

Indtil 1993, hvor lærere var tjenestemænd i folkeskolen, kunne alle stemme om det samme. Men efter at lærerne er blevet ansat i kommunerne med ret til at strejke, er situationen ny, så en urafstemning nu handler om den kommunale overenskomst.

Ved urafstemningen i foråret og de to i 1995 har pensionisterne altså været med til at afgøre, om de aktive lærere skulle have en aftale med kommunerne, eller om de unge overenskomstansatte skulle gå i strejke. Det foreslår organisationsudvalget nu, at der ændres på, så det kun er de aktive, der bestemmer over deres egen overenskomst ved urafstemningen. På alle andre områder skal pensionisterne efter forslaget bevare stemmeretten - både i hovedstyrelsen og i kongressen.

Et flertal på 20 i hovedstyrelsen tilslutter sig forslaget. Men foruden de to pensionister var fire andre også imod.

Rigmor Jark var sikker på, at mange ville opfatte forslaget som et hævntogt for at have 'stemt forkert', men mente i øvrigt, at argumentationen var for snæver.

- Det er vigtigt, at de mennesker, der har haft et langt lærerliv, fortsat skal kunne forholde sig til arbejdsbetingelserne i skolen. Derfor skal de fortsat kunne stemme, på samme måde burde de studerende også kunne det, sagde hun.

- Vores demokratiopfattelse siger, at alle skal kunne blande sig - også pensionisterne, sagde Jørgen Stampe.

Stig Andersen beklagede, at reglerne ikke var blevet lavet om i 1993, da lærerne skiftede over til kommunal ansættelse.

- Ideelt set burde pensionisterne så stemme om statsaftalen, men det kan der ikke blive enighed om, for hvis DLF's tjenestemandspensionister skulle stemme dér, ville de blive den største gruppe i TOK - Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel.

- Jeg forstår følelserne, men vi tager jo ikke jeres indflydelse på alt det andet fra jer, sagde Henrik Billehøj.

Anders Balle var enig.

- Urafstemningen er ikke en politisk manifestation, men en stillingtagen til en aftale, sagde han.

Formanden for organisationsudvalget, Karsten Holst, understregede, at det er vigtigt, at det er den samme gruppe, der stemmer ved foreningens urafstemning og en eventuel afstemning under forligsmandsloven. Også derfor bør det kun være de aktive, der stemmer.

- Der findes ingen andre organisationer i kongeriget, hvor pensionisterne har så stor indflydelse som i DLF. Og det gælder også efter kongressen. Urafstemningen handler om at tage stilling til en konkret aftale. Pensionerne reguleres ved lov. Men alt det andet har I stadig fuld indflydelse på, sagde Mikkel Michelsen.

- Vi er glade for, at vi er med i hovedstyrelsen og kongressen. Men vi er ikke overrepræsenteret, svarede Kristian Fløj-Jensen og gjorde opmærksom på, at en mere ligelig repræsentation ville betyde 34 pensionister i kongressen mod to nu og tre i hovedstyrelsen mod to nu.

Kongressen stemmer om forslaget i november. I god tid inden får de delegerede tilsendt et fyldigt notat om forslaget.

Den anden halvdel er faktisk mere indgribende, sagde Stig Andersen. Og dermed henviste han til forslagets formulering om, at hovedstyrelsen får bemyndigelse til at gennemføre urafstemninger sammen med de andre organisationer i Lærernes Centralorganisation (LC), FTF-K og KTO. (Den kommunale fraktion Fællesrådet for Tjenestemænd og Overenskomstansatte og den fælles forhandlingsorganisation for kommunalt ansatte.)

Der blev udtrykt en del betænkelighed ved at gå så langt. Det må være nok med afstemning i LC, mente flere.

- Realpolitisk er det også det, der trænger sig på som en mulighed. Og det er også kun en mulighed, der åbnes, sagde Anni Herfort.

Men hvis der nu - engang i fremtiden - var oplagte fordele ved en stor, fælles afstemning, så skulle der indkaldes til en ekstraordinær kongres for at ændre paragraffen. Det vil man kunne spare med den foreslåede bemyndigelse, argumenterede hun.

Forslaget indstilles i enighed til kongressen.-th