Kvalitet i indskolingen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at øge kvaliteten i indskolingen er det en forudsætning, at der sker en række forbedringer, mener hovedstyrelsen:

- Der skal udarbejdes centrale og lokale målformuleringer og planer for virksomheden i børnehaveklassen.

- Der skal udarbejdes centrale og lokale målformuleringer for virksomheden i børnehaver og i den øvrige fritidssektor.

- Uddannede pædagoger, der ønsker at arbejde i børnehaveklassen, skal efteruddannes.

- Børnehaveklasseledere og lærere skal efteruddannes.

- I læreruddannelsen skal de studerende orienteres om arbejdet i børnehaveklassen.

- I pædagoguddannelsen skal de studerende orienteres om skolens kultur og om samarbejdet i skolen.

- Skole og fritid skal adskilles lokalemæssigt.

- Det skal sikres, at der altid er to voksne i børnehaveklassen.

Samarbejde om indskolingen

Hovedstyrelsen har fastlagt foreningens politik om samarbejde i indskolingen. Papiret indeholder fire punkter, hvor der blandt andet står:

- 'Undervisningen skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng.

Loven kræver også, at socialisering, virkelyst, erkendelse og motorisk udvikling er integrerede dele af undervisningen. Samtidig fremfører forældre og politikere kravet om større faglighed blandt andet på baggrund af læseundersøgelserne. Derfor er det nødvendigt, minimumstimetallet hæves.

Undervisningen begynder i børnehaveklassen, hvor den i høj grad har karakter af leg. Undervisningsdimensionen skal styrkes i børnehaveklassepædagogikken og understøttes af, at der udarbejdes mål og planer for virksomheden i børnehaveklassen.'

- 'På baggrund af målformuleringerne og læseplaner underviser lærere og børnehaveklasseledere i fællesskab børnene i indskolingen, som omfatter børnehaveklassen, 1. og 2. klasse.

Børnehaveklasselederen er en central person, som gennem årene opnår stor erfaring, så hun besidder ekspertisen netop i at håndtere overgangen mellem børnehave og skole/SFO. Denne overgang omfatter både elevers og forældres første møde med skolen og dens personale.

Børnehaveklasselederens funktion som koordinator og formidler mellem de forskellige kulturer er krævende og fordrer - ud over erfaring - at hun rustes til opgaven gennem videreuddannelse.

I børnehaveklassen er det børnehaveklasselederen, der har det overordnede ansvar og de fleste timer, mens det er læreren, der har ansvaret i 1. og 2. klasse.'

- 'Personalegruppernes erfaringer med det enkelte barn er ligeværdige i forhold til de handleplaner, der skal besluttes.

SFO-pædagoger kan i indskolingen virke som børnehaveklasse- eller skoleassistenter. Der skal skabes kvalitet og kontinuitet ved, at der er tale om fast tilknyttede medarbejdere, som er uddannede pædagoger.

Skolelederne er centrale personer i etableringen af et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem forældre og børnehaver og mellem børnehaveklasseledere, lærere og de ansatte i SFO.

Udgangspunkterne for samarbejdet skal være: skolens lovbundne opgaver, en formuleret fritidspolitik, børnenes behov og forældrenes ønsker og krav.

Dette vil give mulighed for at bygge bro mellem fritidspædagogikken og undervisningen i skolen til gavn for børnenes alsidige udvikling'

Skolen skal ikke gøres til en daginstitution og daginstitutionen ikke til skole.

Et givtigt samarbejde forudsætter respekt for opgavernes grundlæggende forskellige karakter, hvor man gensidigt støtter og lærer af hinanden frem for at forsøge at smelte kulturerne sammen. Imidlertid er der også områder, hvor skolen og fritidssektoren har sammenfaldende opgaver. Disse skal beskrives, og samarbejdet om den fælles del udvikles i overensstemmelse med de lokale forhold.'

- 'Det er blevet alment accepteret, at børn har brug for at komme i forskellige omgivelser, hvor de kan udvikle forskellige kompetencer, og hvor de kan få opmærksomhed fra forskellige voksne.

Skolen skal ikke gøres til heldagsskole. Behovet for pasning af børnene hele dagen, mens forældrene er på arbejde, har mange steder ført til uacceptabel sammenstuvning af børn i uegnede lokaler. Samtidig er der i flere kommuner sket en sammensmeltning af skoleklasser og SFO-lokaler.

Børnehaveklasser - 10. klasse og SFO bør have selvstændige basislokaler, så børnenes alsidige udvikling kan tilgodeses.

Folkeskolelovens intentioner om en undervisning, der tilgodeser de praktisk-musiske aspekter og er præget af gruppearbejde og tværfaglighed, kræver således betydelige bygningsmæssige ændringer af de nuværende skoler.

Moderne fritidspædagogik kræver både faciliteter til værkstedsarbejde og musiske aktiviteter og gode udendørsfaciliteter, hvor der er plads til børnenes frie udfoldelse.'

Det vedtagne papir skal være afsæt for foreningens aktiviteter på området.

Powered by Labrador CMS