Netop i disse dage forhandler Kommunernes Landsforening og Finansministeriet om næste års bloktilskud - i et valgår, hvor skatten nødig skulle stige. Danmarks Lærerforening har sat ind med pressemeddelelser, beregninger og opfordringer til samtlige 100 kredsformænd for at få dem til lokalt at påvirke i kommunerne og gøre det klart for kommunalpolitikerne, at der bliver brug for milliarder til folkeskolen de kommende år.

4,2 milliarder kroner lyder det konkrete bud på, hvor meget mere det vil koste at drive folkeskole i 1998. Kommunernes Landsforening erkender også behovet, og formand Evan Jensen anslår, at det om fem år vil koste otte milliarder kroner mere at drive folkeskole - om året. Og han vil hente en del af pengene fra folkeskolernes nuværende budget, nemlig ved at beskære lærernes forberedelsestid, F-faktoren, fremgik det i sidste uge af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Forventningen om øgede udgifter skyldes i høj grad det stigende elevtal, men det er langt fra hele årsagen. Danmarks Lærerforening vurderer, at det vil koste cirka 13 milliarder kroner over fem år at rette op på ti års nedskæringer af vedligeholdelseskonti og få renoveret skolerne til en rimelig tilstand. En udgift på 2,6 milliarder kroner næste år.

- Vores erfaringer viser, at der er et vedligeholdelsesefterslæb, som det vil koste i gennemsnit otte millioner kroner per skole at rette op på, siger DLF's arbejdsmiljøkonsulent Peter Blichfeldt.

- I ti år har man kun vedligeholdt 25 procent i forhold til de tal, man normalt sætter, nemlig cirka 130 kroner per kvadratmeter om året. Og behovet akkumuleres - hvis man i ti år ikke har lyttet til vinduernes bøn om 'Gori' - ja, så skal de udskiftes. Så det koster at spare, siger Peter Blichfeldt og tilføjer, at det vil være helt uforsvarligt at strække renoveringsarbejdet over mere end fem år.

Dertil kommer behovet for nye skolebyggerier til at rumme det stigende elevtal - beløb, som DLF slet ikke har med i sine tal, fordi det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor længe endnu der er kapacitet i eksisterende bygninger. Standardprisen for en ny skole er omkring 100 millioner kroner. Desuden stiller den ny folkeskolelov krav om en anden bygningsindretning - det er der heller ikke taget højde for i DLF's tal. Men Peter Blichfeldt henviser til Kolding, hvor man samlet har beregnet renovering, om- og udbygning til en pris af 22 millioner kroner per skole.

Det stigende elevtal vil i sig selv koste 420 millioner kroner i øgede driftsudgifter med 9.000 flere elever efter sommerferien og yderligere 13.500 i skoleåret 1998-99. Danmarks Lærerforening afviser synspunktet om, at der er plads til mange af børnene i de nuværende klasser:

- Der, hvor børnetallet stiger stærkest, er i de store byer, hvor klassekvotienterne i forvejen er høje, siger økonomisk konsulent i DLF, Lars Blom Salmonsen.

- På landet, hvor klassekvotienterne i nogle tilfælde er blevet lave de senere år, har man typisk kompenseret ved at skære ned på elevernes timetal - hvis det lykkes at få fyldt klasserne op her, må timetallet nødvendigvis også sættes i vejret, påpeger Lars Salmonsen og tilføjer, at det er velkendt, at der kommer flere elever, der kræver ekstra ressourcer, heriblandt flere fremmedsprogede, når elevtallet stiger. Og så er behovet for flere SFO-pladser (skolefritidsordning) til de mange nye børn slet ikke indregnet.

Lærerforeningen vurderer, at der er behov for 400 millioner kroner til at komme i gang med den tiltrængte udskiftning af forældede undervisningsmidler - den modernisering, som lektor Torben Weinreich anslog til at koste over fem milliarder kroner, da han sad som formand for det udvalg under Folkeskolerådet, der så på sammenhængen mellem undervisningsmidlerne og den nye folkeskolelov. Dertil kommer 37 millioner kroner til investering i informationsteknologi, som stammer fra de officielle udmeldinger på området.

Desuden mener DLF, at der er behov for 770 millioner kroner til efteruddannelse af lærerne. De 80 millioner kroner er den lovede kompensation for brugerbetaling på lærernes efteruddannelse, resten skal gå til at efteruddanne de nuværende lærere i henhold til den ny folkeskolelov, den nye lov om læreruddannelsen og indførelsen af ny teknologi i de enkelte fag.