Debat

DLF og vatnisserne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi er en del medlemmer, der frygter fremtiden for DLF. Er det en håndfuld magtsyge personer, der styrer DLF? Fører formand og hovedstyrelsesmedlemmer krig mod menige medlemmer? Gider formand og hovedstyrelsesmedlemmer ikke hjælpe menige medlemmer? Tror formanden og hovedstyrelsesmedlemmerne, at det kun er kredsformanden, der har en faglig moral?

Det må være dybt pinligt at besvare et eneste af disse spørgsmål bekræftende - så derfor er vi spændt på svaret.

Vi har erfaret, at Danmarks Lærerforenings formand og hovedstyrelse (bortset fra to medlemmer) den 14. maj har opfordret Vestsjællands Lærerkreds til at indgå en aftale om at tildele et medlem decentral løn for ekstraarbejde udført siden 1995. Idéen om at bruge decentrale midler med tilbagevirkende kraft som aflønning af udført arbejde stammer fra kommunaldirektøren i Kalundborg. Kalundborg Kommune havde ellers sparet mange lønkroner, fordi et menigt medlem af DLF havde påtaget sig et ekstraarbejde som leder for to uuddannede pædagogvikarer. Skoleleder såvel som skoledirektør havde klart tilkendegivet, at medlemmets arbejdsindsats skulle honoreres. Hvis kommunen kunne betale med midler fra den decentrale lønpulje, var det nærmest gratis for kommunen. De penge måtte (ifølge kongresbeslutninger) ikke udbetales.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kan formand og en del hovedstyrelsesmedlemmer bekræfte, hvad der blev besluttet på DLF's kongresser i 1995 og 1997 med hensyn til decentral løn? Kan formand og 24 hovedstyrelsesmedlemmer bekræfte, at kredsformanden/kredsstyrelsen i Vestsjællands Lærerkreds den 14. maj 1997 blev opfordret til at se bort fra to kongresbeslutninger? Vil formand og 24 kredsstyrelsesmedlemmer stille forslag om, at der fremover ikke bliver afholdt kongres? Vil formand, 24 hovedstyrelsesmedlemmer, og fagligt udvalg ophøje sig selv til foreningens øverste myndighed?

Lærere ved Gørlev Skole

Gørlev

Powered by Labrador CMS