Der er intet nyt i rapporten fra OECD. Der er kogt suppe på den samme pølsepind, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort.

- Vi kan konstatere det og så rette blikket mod, hvad vi gør nationalt. Hvordan vi laver vores nationale handleplan. Det er dét, der er det interessante. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elev og målet for den enkelte elev, som sættes af lærer og elev i fællesskab.

- Jeg synes, det ville være godt, hvis disse undersøgelser i stedet så på, hvad de danske elever kan. Tidligere undersøgelser har vist, at danske børn interesserer sig meget for demokrati, og at de er glade børn.

OECD-rapporten taler om en dansk asymmetri, der betyder, at faldende elevtal kun delvist bevirker lavere udgifter, mens stigende elevtal fuldt ud medfører tilsvarende større udgifter.

- Når udgifterne til folkeskolen er steget, skyldes det blandt andet, at lige præcis i den tiårsperiode, som er undersøgt, er gennemsnits-ancienniteten steget, hvilket betyder, at hver undervisningstime bliver dyrere. Det skal vel ikke gå ud over børnene. Stigningen kan også forklares med generelle arbejdstidsforkortelser, ny folkeskolelov, overflyttede pensionsbyrder og flere fremmedsprogede elever, siger Anni Herfort.

- For folkeskolens vedkommende var det helt tilbage i 60'erne og 70'erne, at ressourceforbruget fulgte med et stigende elevtal op. Det var dengang, man generelt udbyggede den offentlige sektor og velfærdssamfundet. I dag, hvor elevtallet igen er begyndt at stige, følger antallet af lærere kun delvist med elevtallet op.

- Hvis man regner med udgifterne per elev i forhold til bruttonationalproduktet per indbygger, viser OECD-rapporten, at både Sverige, Finland, Schweiz og Ungarn ligger over Danmark. USA ligger på niveau med Danmark, mens Holland og Frankrig ligger væsentligt lavere.

Hun påpeger, at OECD i sin tidligere undersøgelse 'Education at a Glance' skriver, at det er svært at sammenligne på tværs af landegrænser. Ikke desto mindre er det netop det, OECD nu gør.

- Rapporten taler også om løn som en motiverende faktor. Sådan er lærerkulturen ikke. Vi vil gerne arbejde. Men det kunne være rart med lidt ro, ressourcer og respekt.

Anni Herfort siger, at der stadig er meget tradition i undervisningen, men at skolen hele tiden udvikler sig. Man sammenligner sig med andre og ser, hvordan man kan lave skole på den bedste måde. Men det virker ikke fremmende for udviklingen, når de kommunale arbejdsgivere siger til lærerne, at de har for meget tid. Udvikling kræver samarbejde og inspiration.hela