Enstemmig udtalelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den ekstraordinære generalforsamling i Vestsjællands Lærerkreds den 21. maj konstaterede enstemmigt blandt andet følgende:

- at Vestsjællands Lærerkreds har gjort alt, hvad den som lokalkreds kunne for at varetage medlemmets økonomiske interesser,

- at hovedforeningen nægter at bruge sine overenskomstsikrede magtmidler i form af at føre sagen for en faglig voldgift.

Vi tillader os at erindre Danmarks Lærerforenings formand og de 24 hovedstyrelsesmedlemmer om, at kongressen i 1995 vedtog følgende: 'Kongressen fastlægger som lokale retningslinjer for anvendelse af decentral løn, at kredsene ikke indgår aftaler om decentral løn for ansatte i folkeskolen, . . .'. Denne retningslinje var gældende for Danmarks Lærerforening, indtil der på kongressen den 17. april 1997 blev vedtaget nye retningslinjer. De nye retningslinjer indledes med følgende: 'Aftaler om decentral løn er fremadrettede . . .'

Generalforsamlingen skal derfor opfordre foreningens centrale ledelse til at genoverveje sagen. Vi forventer, at der fra ledelsens side vises respekt for kongressens vedtagelser.