Pernille lytter

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tiårige Pernille Nissen, der går i 4.a på Pilehaveskolen i Vallensbæk, er en glad pige i dag. Hun har det fint med at gå i skole, er glad for sine lærere og kommer for det meste godt ud af det med kammeraterne. Mindst lige så glad er Pernilles mor, Anette Nissen. Hun føler på mange måder, at Pernille i løbet af de sidste par år er blevet en helt anden pige.

- Problemerne startede i børnehaveklassen. Pernille har altid haft et følsomt sind og et voldsomt temperament. Det accelererede i 1. klasse og blev forværret af, at de to lærere, hun var mest knyttet til, pludselig var væk i længere tid. Det trak tæppet væk under hende. Hvis noget gik hende imod eller var for svært, blokerede hun fuldstændig og kunne blive frygtelig hidsig. I et par tilfælde var det så grelt, at hun kunne finde på at smide ting rundt i lokalet, fortæller Anette Nissen.

Det blev efterhånden en ond cirkel, der også gik ud over forholdet til kammeraterne. De kunne endda finde på at provokere Pernille til et raserianfald, alene fordi de syntes, det var sjovt at se på.

Efter mange kontakter mellem hjem og skole bad Anette Nissen om, at Pernille kom i samtaleterapi i den kommunale PPR hos cand.pæd.psych. Ingrid Orthmann. Som supplement til samtalerne foreslog hun at prøve mentaltræning på bånd og sikrede sig familiens accept og opbakning.

Pernille fik Ingrid Orthmanns afspændingsbånd, som hun har haft stor glæde af. Lige siden har hun trænet et par gange om ugen og gør det stadig i perioder, enten som morgenøvelse inden skoletid, når hun kan nå det, eller afspændingsøvelse om eftermiddagen eller inden sengetid.

Pernilles forældre og to søskende har også indimellem lyttet lidt med, men uden at presse på. Pernille har altid selv valgt, om og hvornår hun ville lytte til båndet.

På de tre-fire år, der er gået, siden problemerne toppede, er der ifølge Anette Nissen sket en utrolig udvikling med Pernille, som er helt tydelig for både forældre og lærere. Før troede hun ganske enkelt ikke på sig selv. Nu har hun fået masser af selvtillid. Ikke fordi problemerne er forsvundet, for de kan stadig opstå, både med lærere og kammerater. Men Pernille har fået styr på sig selv og lært at håndtere de situationer, der før fik læsset til at vælte. Derfor tager hun heller ikke problemerne så tungt mere, når de kommer. For hun ved, at det som regel går hurtigt over.

- I dag kan jeg slet ikke blive hidsig på den måde. Hvis kammeraterne driller, vender jeg ryggen til og går min vej. Og hvis jeg bliver sur derhjemme, går jeg bare ind på mit værelse, siger Pernille og tilføjer, at hun da stadig godt kan finde på at skælde lidt ud. Men man skal jo også have lov til at sige sin mening, som hun siger.

us