0   96

Eleven tjekker læreren

I fremtiden skal eleverne vurdere deres lærere, og der er fare for, at de lægger karaktererne ud til offentlig beskuelse på Internettet

Kan læreren tage en spøg? Er han villig til at forhandle om lektier? Møder han forberedt?

Artiklen fortsætter under banneret

Lyder tre af de spørgsmål, elever skal tage stilling til, når de skal evaluere deres lærere ud fra et skema, som PLS Consult er ved at udvikle.

Konsulentfirmaet er i gang med at lave såkaldte værktøjer til kvalitetsudvikling og evaluering i folkeskolen for Undervisningsministeriet. Skemaet til evaluering af lærerne er et af disse værktøjer, og for nylig blev det første udkast præsenteret på to kurser for tillidsrepræsentanter i Århus Amt.

Til august skal det tillige vurderes af et forskerpanel, som PLS Consult har knyttet til projektet.

Flere af deltagerne i de to kurser i Århus så kritisk på forslaget fra PLS Consult. En af dem er lærer Karl Heinz Mortag fra Åby Skole i Århus og styrelsesmedlem i Århus Lærerforening. Han betegner skemaet som fuldstændig overflødigt.

- Vi bliver målt af eleverne hver eneste dag, og vi ved godt, hvornår det går skidt med undervisningen, for så melder eleverne fra.

- Jeg har ikke noget imod, at vi i stigende grad diskuterer, hvad der sker i vores undervisning, men i og med at vi arbejder sammen i team, kommer det af sig selv. Derfor er det ikke nødvendigt at lade eleverne bedømme os via et skema.

Han understreger, at han gerne vil kritiseres af sine eleverne, for det kan der komme en masse godt ud af. Men det skal ske i dialog, ikke ved hjælp af et skema.

- For det første er det mere uforpligtende at krydse af i et skema. For det andet vil eleverne være præget af, hvordan de seneste to timer er gået, fordi de står tydeligst i deres hukommelse, siger Karl Heinz Mortag.

- Hvis timerne har været småkedelige, kan eleven let glemme de gode oplevelser ugen før, og så bliver bedømmelsen unødvendig hård. Det sker ikke, når man snakker om tingene, for så kan man minde eleven om de gode timer. Det giver en mere varieret kritik, siger Karl Heinz Mortag og undrer sig over de spørgsmål, PLS Consult stiller i skemaet, for eksempel om læreren kan tage en spøg.

- Hvad er en spøg? Hvordan definerer man det? Det vil være vilkårligt fra elev til elev.

Lærer Gerhard Milstreu fra Lundtofte Skole i LyngbyTaarbæk Kommune kender ikke oplægget fra PLS Consult. Han har lavet sit eget skema, og han har gode erfaringer med at lade eleverne i de ældste klasser give en skriftlig vurdering af hans undervisning.

- Eleverne besvarer de ni spørgsmål i skemaet en eller to gange i løbet af et skoleår. På den måde får jeg struktur på deres kritik, og så har vi noget konkret at snakke om bagefter.

Han oplever, at eleverne har lettere ved at forholde sig til hans undervisning, fordi han beder dem overveje den nøjere.

- Hvis de vurderer, at min undervisning er kedelig, kan vi få en god snak om, hvorfor den ikke altid kan være underholdende. På den måde får eleverne øjnene op for, at der død og pine er noget, vi skal igennem, og de finder ud af, at de selv er en væsentlig del af undervisningen.

Der er dog en betragtelig forskel på skemaet fra PLS Consult og det, Gerhard Milstreu har udviklet. Hans spørgsmål går ikke på læreren, men på lærerens undervisning. Gerhard Milstreu spørger for eksempel ikke sine elever, om han lytter til deres mening, eller om han lader dem tale færdig. Han spørger, om de får nok vejledning, hvad de synes om materialerne, og om de har indflydelse på undervisningen.

- Det handler ikke om mig som person, men om min profession som lærer. Men det er klart, at hvis de synes, at undervisningen er kedelig, så er det selvfølgelig min undervisning, der er kedelig. Hvis man ikke kan tåle at få det at vide, skal man lade være med at spørge eleverne, siger Gerhard Milstreu.

- Men det forhindrer ikke kritikken. Den vil blot være der i ustruktureret form, og så risikerer man at få et dårligt forhold til eleverne, fordi de ikke kan komme af med deres kritik. Med en åben dialog kan man tage mange problemer i opløbet, for skemaet er med til at spore eleverne ind på, at man er villig til at lytte til dem, siger han.

Gerhard Milstreu har anvendt sit skema i tre år. I øjeblikket overvejer han også at lave et til forældrene.

- De skal naturligvis have lov til at kritisere min undervisning, men de skal også se på deres egen rolle. Derfor kommer et af spørgsmålene til at gå på, hvordan de selv synes, de bidrager til, at deres børn får en god skolegang, siger Gerhard Milstreu.

Mens han udelukkende bruger sit skema til at forbedre sin undervisning med, lægger PLS Consult op til, at den enkelte lærer også skal bruge elevernes svar til at gøre status for sit samarbejdet med klassen, når han er til udviklingssamtale hos skolelederen.

- Det lyder fuldstændig forfejlet. Ingen andre end én selv kan få noget ud af skemaet. For at forstå skemaet skal man have et nøje kendskab til forholdet mellem lærer og elever, og det har skolelederne ikke. I hvert fald ikke så længe, at de tilbringer så meget tid på kontoret, som de gør i dag, siger Gerhard Milstreu.

Under projektet med kvalitetsværktøjer arbejder PLS Consult tæt sammen med fire skoler, men kun en af skolelederne, Ingrid Fabricius fra Genner Skole i Rødekro Kommune, har nået at præsentere skemaet for lærerne. På et møde i pædagogisk råd for nylig opfordrede hun lærerne til at afprøve det i deres team, men de var skeptiske.

- Umiddelbart synes de, at det er svært for eleverne at bedømme dem. Måske tror de, at læreren bare ryster det hele ud af ærmet, og så tænker de ikke over, at han kun kan gøre det, fordi han er godt forberedt, siger Ingrid Fabricius, der også selv er skeptisk.

- Vi skal ikke bare bruge skemaet uden at vide, hvorfor vi gør det. Ellers er der risiko for, at elevernes svar bliver misbrugt, siger Ingrid Fabricius.

Det er netop, hvad Karl Heinz Mortag fra Århus Lærerforening frygter. Han er bange for, at kritikken af lærerne bliver lagt ud på Internettet.

- PLS Consult mener, at skolerne skal have en hjemmeside. Men de skal ikke kun beskrive sig selv og deres pædagogiske profiler. De skal også præsentere hver enkelt klasse på skolen, og her foreslår PLS Consult, at eleverne får deres egen side. Det kunne jo være, at de ville lægge deres vurdering af lærerne ind her, siger Karl Heinz Mortag og forestiller sig, hvilke reaktioner der kan komme, når forældrene ser resultatet af elevernes bedømmelse det på deres computere.

- Der er stor fare for, at de misforstår svarerne. Hver lærer har sin måde at være sammen med sin klasse på, så eleverne ser ikke kun på, hvordan deres lærer er overfor dem hver især. De vurderer også, hvordan man tackler klassen som helhed, så uanset om kritikken er positiv eller negativ, vil den være svær at forstå for udenforstående. Derfor kan jeg kun opfatte hele tanken om, at den enkelte klasse skal præsenteres på Nettet som mistillid til os lærere. Målet er at kontrollere os, siger Karl Heinz Mortag.

Chefkonsulent og projektleder Lars Alrø Olesen fra PLS Consult mener godt, at lærerne kan holde til at spille ud med, hvad de kan. Men han erkender, at tanken om at gå på Nettet balancerer mellem udvikling og kontrol.

- Forældrene kan selvfølgelig gå ind og se, hvad den enkelte lærer arbejder med, men det er læreren selv, der beslutter, hvad der skal lægges ud på Nettet. Der er ikke tale om, at vi sætter et videokamera op i klasseværelset, siger Lars Alrø Olesen. Han forudser også, at lærerne deler sig i to lejre.

- Nogle bliver stressede ved tanken om at gå på Nettet, andre synes, det er en kærkommen lejlighed til at præsentere deres idéer og visioner. Derfor skal den enkelte skole kun gå på, hvis lærerne er parate til det, siger Lars Alrø Olesen, der ikke er i tvivl om, at brug af Internettet kan være med til at styrke kvaliteten af lærerens undervisningen.

- I det øjeblik en lærer skal beskrive, hvad han gør, bliver han mere bevidst om sin undervisning. Han bliver nødt til at overveje, hvorfor hans undervisning virker. Han sætter altså ord på sin tavse viden, og så kan den bruges af andre end ham selv. Det sker ikke, hvis hans viden forbliver tavs, siger Lars Alrø Olesen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Vi bliver målt af eleverne hver eneste dag, og vi ved godt, hvornår det går skidt med undervisningen, for så melder eleverne fra


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet