Det er endnu uvist, hvad der vil ske med lærernes overenskomster på Grønland, efter at et markant flertal af medlemmerne i Grønlands Lærerforening, GLF, har stemt nej til resultatet af overenskomstforhandlingerne.

Formanden for GLF, Claus Jochimsen, frygter et lovindgreb, da politikerne i landsstyret endnu ikke har svaret på, om de vil være med til at genoptage forhandlingerne. Det har GLF og de fire andre forbund i tjenestemændenes centrale forhandlingsorganisation, NAK, bedt landsstyret om.

- Hvis landsstyret siger nej til at møde os igen, og forhandlingerne dermed bryder sammen, har vi ifølge vores hovedaftale tre uger til endnu en gang at bede om at få genoptaget forhandlingerne. Så kan vi mødes, og landsstyret kan igen sige nej til vores krav, hvorefter de har ret til at fastsætte overenskomsten ved lov, siger Claus Jochimsen.

I så fald vil det være anden gang i træk, at politikerne på Grønland afgør tjenestemændenes overenskomst ved lov. Da det skete i 1995, fik det NAK til at lægge sag an ved Grønlands Landsret. NAK mente ikke, at politikerne havde overholdt tidsfristerne i hovedaftalen, men sagen blev tabt.

Den afgørelse ankede NAK til Østre Landsret i København, men da landsstyret tilbød NAK en ny hovedaftale, blev sagen trukket tilbage.

- Alle var tilfredse, og vi lagde gammelt nag bag os. Derfor havde vi forventet en reallønsfremgang på fem procent over to år, så vi kunne indhente den stigning, vi gik glip af i 1995. Men landsstyret har stået stejlt i forhandlingerne og ville kun være med til en ramme på 3,75 procent over tre år. Det sagde vores medlemmer nej til, siger Claus Jochimsen.