Den fundne fuldmægtig

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleleder Lars-Erik Klem fra Stengård Skole i Gladsaxe har skabt en model, der sikrer ham mere tid til at udvikle skolens undervisning.

Han og viceskoleinspektøren står ikke længere for ledelsen af skolebetjentene, rengøringsassistenterne og personalet i kantinen. Såvel administration som samtaler med medarbejderne er overladt til en HK-fuldmægtig (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark). Om kort tid skal hun også tage sig af vedligeholdelsen af skolens bygninger.

Indtil sommerferien sidste år havde Stengård Skole to sekretærer på deltid. Nu er den ene ikke alene erstattet af en fuldmægtig, vedkommende er også på fuld tid.

Til gengæld skal Lars-Erik Klem og viceskoleinspektøren undervise i 3,5 lektioner om ugen ud over de 1,5 lektioner, de havde i forvejen.

Alligevel betegner Lars-Erik Klem ansættelsen af en HK-fuldmægtig i 37 timer om ugen som en af de bedste beslutninger, han nogensinde har taget.

Modellen med en HK-fuldmægtig i sekretariatet har bredt sig til tre andre skoler i kommunen. Det bryder formanden for Gladsaxe Lærerkreds, Henrik Poulsen, sig ikke om.

- Jeg har ikke noget imod, at skolelederne slipper af med administrative opgaver. Men vi er lige vidt, så længe prisen er, at de skal undervise flere timer end hidtil. En skoleleder bør have bedre tid til at koncentrere sig om den pædagogiske ledelse, men det får han ikke på den her måde, mener Henrik Poulsen.

Lars-Erik Klem lægger vægt på, at han har skabt en konstruktion, som betyder, at der fortsat er to pædagogisk uddannede ledere på Stengård Skole, selv om en del af administrationen er flyttet væk fra deres skriveborde.

Stan