Når forældrene klager

Tag kritik alvorligt og diskuter jer frem til retningslinier for behandling af klagesager

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har forældre altid ret? Har lærere altid ret? To spørgsmål stillet over for hinanden og til 50 tillidsrepræsentanter og skoleledere fra Storstrøms Amtskreds, der var på eftermiddagskursus i, hvordan man professionelt tackler kritik fra forældre.

Socialrådgiver Laila Jensen og konsulent Steen Dam fra Danmarks Lærerforening stod for arrangementet, der var nummer to i rækken, fordi kredsen havde fået i alt 142 tilmeldinger til 50 pladser.

Dette emne er noget, der optager lærerne meget, sagde Alice Jelen, kredsformand for Lærerkredsen for Næstved og Omegn. Hun fortalte, at der allerede var kommet noget konkret ud af det første om emnet, fordi nogle af deltagerne havde taget initiativ til udarbejdelse af retningslinier for behandling af klager på deres skole.

Hver dag bevæger 500.000 børn og 60.000 lærere sig rundt i den danske folkeskole, og det går ganske fint. Men når det handler om så mange mennesker, vil der komme klager, og derfor skal man finde ud af, hvordan man tackler situationen, sagde Laila Jensen.

- Kritik skal tages alvorligt. Man skal se på, hvad man kan lære af det. Når forældre klager, er det skolen, der har et problem. Selvfølgelig er det den lærer, der bliver klaget over, der får et problem, men det handler om skolen, så det er skolens problem. Og i morgen er det måske en anden lærer, der bliver klaget over. Derfor er det noget, skolen må klare.

Hun understregede, at det ikke handler om at holde hånden over en lærer, der ikke fungerer i jobbet. Men hun har i sit arbejde været ude for lærere, der spørger, hvorfor de skal fyres nu, når de har drukket i 15 år på samme skole, uden at nogen har sagt noget til dem. Og det er da et yderst relevant spørgsmål.

Steen Dam fortalte om en sag, hvor forældrene havde klaget over, at klassen fik en bestemt lærer i et bestemt fag. Der var ingen klager eller sager på den pågældende lærer, og skolen svarede forældrene, at det var dem, der stod for fagfordelingen, så læreren fik klassen som planlagt. Men kommunaldirektøren gik ind i sagen. Han sagde, at kommunen er en serviceinstitution, og når borgerne er utilfredse, skifter vi læreren ud. Sådan blev det.

En af de svære situationer er, når man står over for systematisk klagende forældre, sagde flere, og der kom eksempler frem med forældre, der studerer læseplanen i idræt grundigt og derefter blander sig i, hvor meget boldspil klassen har. Andre kunne fortælle om forældre, der konsekvent fulgte undervisningen, sad bag i klassen og tog noter undervejs, som de senere afleverede til skoleleder eller skolebestyrelse.

Der er en generel tendens til konfliktskyhed hos lærere, ledere og tillidsrepræsentanter, sagde Laila Jensen.

- I har måske aldrig lært at håndtere konflikter, og I er endda i et fag, hvor I hver dag står i forskellige små og større konflikter. Jeg kan kun sige: se at få det lært. Vedkend jer, at det er et problem for jer at løse konflikter og lær det. Det kan faktisk læres forholdsvis enkelt.

Laila Jensen fortalte, at det, man ofte gør, når man står over for en højtråbende person, er at råbe igen, men det kommer der ikke noget ud af. Man skal huske, at man selv er den ene part af en samtale, og at man kan ændre andres adfærd ved at ændre sin egen adfærd. Men det kræver, at man analyserer, hvad det er, man gør i en konflikt.

- De andre er altid usaglige. Det værste er, når man også selv er usaglig, sagde Laila Jensen.

Man skal forklare sig i stedet for at forsvare sig. Hver gang man som lærer forsvarer sig over for en forælder, har man givet vedkommende bedre kort på hånden. Vær professionel, sagde Laila Jensen.

- Find ud af, hvor du bliver ramt. Når du føler dig ramt på de ømmeste punkter, så find ud af, hvad det er, der sker med dig. Det handler ikke om at gå i terapi, men blot om at lære sig selv og sine reaktioner at kende.

Hun kom med nogle bud på, hvad der fremmer en samtale: aktiv lytning og jeg-budskaber. At sige, hvad man selv oplever og føler i stedet for at fordømme den anden.

- Det er også vigtigt at erkende, hvis man har begået en fejl eller synes, at man har dummet sig, sagde Laila Jensen.

Hun opstillede nogle generelle principper for en samtale: vær personlig, stil så få spørgsmål som muligt, vær konkret, vær ydmyg, tal så vidt muligt kun om de tilstedeværende, tal om én ting ad gangen, kom ikke med gode råd, evaluér.

Tillidsrepræsentanterne og skolelederne ønsker først og fremmest nogle retningslinier for, hvad man gør ved klager. Disse retningslinier må man diskutere sig frem til på den enkelte skole med hensyntagen til de formelle regler, forvaltningsloven og ud fra, hvad man ønsker på skolen.

Steen Dam fortalte, at skolelederen har notatpligt, hvis der bliver en rigtig sag ud af en klage. Lederen har desuden pligt til at søge yderligere oplysninger for at få belyst sagen, måske skal lederen overvære undervisningen i den pågældende lærers timer.

Skolelederens muligheder for sanktioner over for en lærer er at give en tjenstlig påtale, hvis læreren er tjenestemand, eller en tjenstlig indberetning, hvis der er tale om en overenskomstansat. En advarsel til en lærer skal være skriftlig, men det behøver en tjenstlig påtale ikke at være.

Hvis en forælder kommer med en skriftlig klage, skal denne gives til både læreren og tillidsrepræsentanten. Derefter skal der være et orienterende møde med deltagelse af skolelederen, tillidsrepræsentanten og læreren, hvor læreren kan kommentere klagen. Bliver der en rigtig sag ud af det, skal de ansatte og tillidsrepræsentanten orienteres løbende om sagens forløb.

- Læreren kan gå til kredsen og også henvende sig til vores socialrådgivere i hovedforeningen, hvis der er tale om en klage. I skal give jer tid. I skal have tid til at høre og til at fordøje, sagde Steen Dam.

Hvis forældrene ønsker at få en bisidder med til et møde, kan der blive tale om skolebestyrelsesformanden eller en advokat. Skolebestyrelsen kan også godt diskutere personsager, men den har ikke kompetence til at gribe ind i sagen. Den kompetence har skolelederen. Skolebestyrelsen kan beslutte at indkalde til forældremøde. Det må den gerne, men på mødet kan ikke besluttes noget.

Er det en ide, at parterne mødes, spurgte én af kursisterne.

- Det kommer meget an på sagen. Hvis man tænker på konfliktløsning, er det en god ide, men hvis det blot er ukvemsord, der hagler ned over læreren, så er det en dårlig ide. Og det er de færreste, der har lyst til at blive konfronteret, sagde Laila Jensen.

- Den bedste ide er, at lærerkollegiet diskuterer, hvordan man behandler klagesager og får skrevet nogle retningslinier ned, inden man har en konkret sag. En grundholdning kunne for eksempel være, at forældrene altid først skal gå til den pågældende lærer med klagen.

Nogle ville vide, om en lærer har krav på at få at vide, at en forælder har rettet henvendelse til skolelederen.

- Nej, man har ikke krav på det efter forvaltningsloven, men det er da god personalepolitik, at lederen fortæller læreren om det, svarede Steen Dam.

Og hvis en tidligere klage senere bliver fisket frem, kan læreren med rette føle sig krænket, hvis hun aldrig har fået at vide, at der var en tidligere henvendelse.

Laila Jensen kom med det eksempel, at nogle elever fortæller en anden lærer, at deres dansklærer lugter af sprit. Så bør denne lærer fortælle det til dansklæreren. Hvis det ikke er en lærer med et alkoholproblem, skal der ikke gøres mere, men det er almindelig kollegial optræden at fortælle det til den pågældende.

Nogle lærere har et dårligt renommé måske på grund af en fiasko, der efterhånden ligger ti år tilbage, men det dårlige ry hænger ved. Hvad kan man gøre ved det, spurgte flere.

- Når en lærer har fået et dårligt renommé, må I andre være med til at styrke den lærers selvværd. Tag problemet op og tal om det. I kan også opfordre vedkommende til at søge professionel hjælp. Man har krav på at få hjælp, lød svaret.