Rundt omkring på de danske lærerværelser sidder utallige lærere, der underviser en klasse i dansk og parallelklassen i matematik. Men i det forlig om ny læreruddannelse, som i sidste uge fik otte ud af ni folketingspartier til at juble i enighed, er det ikke muligt at kombinere fagene dansk og matematik på seminariet.

Tilsyneladende er der tale om en svipser i forhandlingerne, og forligspartierne mødes nu igen mellem lovforslagets anden- og tredjebehandling for at finde en løsning.

- Man skulle gerne kunne have begge dele. Men der er både tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige ting, der skal afklares, siger den socialdemokratiske ordfører på området, Hans Peter Baadsgaard.

I undervisningsministerens oprindelige lovforslag hed det fire linjefag, herunder dansk og/eller matematik. I forligsteksten, der lå klar i sidste uge, var det blevet til ét af linjefagene dansk og matematik omfattende 0,70 årsværk og tre andre linjefag = 0,55 årsværk.

- Det vil være meget hensigtsmæssigt, hvis man kombinerer to af skolens største fag, ikke mindst fordi vi har kendskab til, at den fagkombination finder anvendelse i folkeskolen i dag, siger rektor ved N. Zahles Seminarium i København, Hans Nygaard Jensen.

Han er samtidig bekymret for, at meget få lærerstuderende vil vælge matematik som linjefag, hvis de bliver tvunget til at vælge.

- Vores studerende er i overvejende grad sproglige studenter eller HF'er, der ikke har haft matematik på højt niveau.

Rektoren ser derfor ikke den styrkel-se af matematikfaget i forliget, som var tilsigtet, mens Hans Peter Baadsgaard mener, at flere matematisk mindede unge vil søge ind på seminarierne, nårde ikke længere er tvunget til at læse dansk.

Forliget er ikke blevet modtaget med begejstring af de lærerstuderende. Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Hanne Holm Nielsen, er dybt bekymret over, at der skæres ned i de pædagogisk-psykologiske fag fra i dag 0,9 årsværk til i fremtiden 0,7 inklusive det nye fag 'skolen i samfundet'.

- Vi har brug for didaktik og psykologi på et videnskabeligt niveau, for på seminariet kan vi jo ikke øve os i at tale med forældre eller på at møde de forskellige børn, vi vil møde i en klasse - vi er nødt til at have en pædagogisk og psykologisk viden at arbejde ud fra, siger Hanne Holm Nielsen, som heller ikke er begejstret for, at der i den kommende læreruddannelse vil blive mødepligt i et endnu uvist omfang. De lærerstuderende erkender fraværsproblemet, men mener ikke, at det løses ved tvang.

Et væsentligt element i det politiske forlig er en kvalitetssikring i uddannelsen. Den udstrakte frihedsgrad og de mange forsøg med nye eksamensformer har fået mange til at mene, at Danmark i øjeblikket har 18 forskellige læreruddannelser. Nu skal der udformes målbeskrivelser for centrale kundskabs- og færdighedsområder (CFK) inden for hvert enkelt fag som en fælles referenceramme for alle seminarier.

Seminariernes eksaminer vil også i højere grad end i dag blive styret centralt, når det gælder form og pensum, samtidig med, at der vil blive udpeget beskikkede censorer i alle fag. Med reduktionen i antallet af fællesfag skal fremtidens lærerstuderende til eksamen i væsentligt færre fag end i dag. Også de lærerstuderende ser en fordel i mere ensartede eksaminer, blandt andet fordi det styrker de studerendes mulighed for at klage over en eksamensbedømmelse.

I ministerens lovforslag først pååret blev det pædagogiske speciale fjernet fra læreruddannelsen, men i det endelige lovforslag er indlagt en såkaldt stor opgave. Den studerende skal vælge et emne inden for et af sine fire linjefag og udarbejde en opgave, der også inddrager de pædagogiske fag.

- Det er min opfattelse, at hvis man taler om et linjefag, der er udbygget med en stor opgave, så svarer det til en bachelorgrad, siger Hans Peter Baadsgaard.

Ikke mindst Danmarks Lærerforening har arbejdet for, at den nye læreruddannelse gav de studerende adgang til at læse videre på Danmarks Lærerhøjskole i pædagogik, psykologi eller et linjefag, og det er altså det, Hans Peter Baadsgaard mener er løst med indførelsen af den store opgave. Forligspartierne er enige om at arbejde videre med hele efter- og videreuddannelsesområdet, både læreres mulighed for at læse cand.pæd. og muligheden for at udbygge sin 'gamle' læreruddannelse med ekstra linjefag.

Formanden for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe, er godt tilfreds med, at forliget blev så bredt (kun Enhedslisten er ikke med). Også de nye fælles kundskabs- og færdighedsområder modtages med glæde i Lærerforeningen ligesom det nye fag 'skolen i samfundet', som ses som et forsøg på at professionsrette uddannelsen fra starten.

- Men der mangler visioner og fantasi, mener Jørgen Stampe. Lærerforeningen havde blandt andet foreslået en tremåneders ekstra praktikperiode, hvor en studerende afløste en lærer, som så kunne bruge de tre måneder på videreuddannelse.

Indlagt i forliget er også, at man vil søge at lette overgangen fra seminariet til lærerarbejdet i skolen. Skolelederne skal sikre, at nybagte lærere kommer til at undervise i deres linjefag og kommer til at samarbejde med erfarne lærere, og derudover skal der arrangeres et tæt samarbejde mellem skole og seminarium med fjernundervisning eller faste møder mellem den nyuddannede og en seminarielærer. Sidstnævnte betegnes af afdelingschef i Danmarks Lærerforening, Jørgen Marcher, som rent skrivebordsarbejde, og Hanne Holm Nielsen fra Lærerstuderendes Landskreds stiller sig også tvivlende over for modellen.

- Man burde sætte ind på skolen i stedet for, mener hun.

Lovforslaget, hvis flertal altså er sikret, kommer til tredjebehandling fredag den 30. maj.

Vi har brug for didaktik

og psykologi på et videnskabeligt niveau, for på seminariet kan vi jo ikke øve os i at tale med forældre eller på at møde de forskellige børn, vi vil møde i en klasse