Der går tyve børn i klassen. Sammen har de bagt 48 boller, som de skal have på fredag. Men om fredagen er der to børn, der er syge. Hvor mange boller skal de andre gemme, for at alle kan få lige mange?

Eksemplet er Margareta Öhmans, svensk børnepsykolog, aktuel i Danmark med sin nye bog 'Empati gennem leg og sprog'.

Margareta Öhman har skrevet bogen med udgangspunkt i et projekt i en svensk børnehave, men flere svenske skoler er inspirerede af hendes program for, hvordan man kan arbejde med børns indlevelsesevne.

Margareta Öhman hører ikke til dem, som mener, at empati er noget, man enten har eller ikke har. Et medfødt gen. Hun opponerer stærkt mod de forskere, som for nylig har hævdet, at empati er en evne, som ikke kan opøves. Tværtimod mener hun, at hvis man opmuntrer et barn til at acceptere sine egne følelser og lære sig selv at kende, får det også en større forståelse for, hvordan andre føler og tænker.

Empati fungerer som en medfødt refleks. Den kan udvikles eller fortrænges, alt efter hvordan vi håndterer den, siger hun.

Sammen med pædagogerne i en børnehave i Botkyrka, en forstad til Stockholm, har Margareta Öhman udarbejdet et program for arbejdet med empati gennem leg og sprog:

- Vi lærer børnene at håndtere deres følelser, forklarer hun.

- For eksempel forsøger vi ikke at aflede deres tanker, når de falder og slår sig. De har ret til deres smerte. For det er først, når man selv ved, hvordan det føles, at man forstår, hvordan andre føler det. Samtidig spørger vi børnene: Hvad kan du gøre for, at det bliver godt igen? Hvordan kan du hjælpe Emil eller Maria, når du ser, at de er kede af det? Mon det, som er godt for dig, også er godt for dem?

- Børn, som har lært at tage ansvar for sig selv og andre, vender ikke hovedet den anden vej, når de ser nogen, der har brug for hjælp. De forsøger at hjælpe, siger Margareta Öhman, som også fortæller, at børnene trænes i konflikthåndtering. Problemerne bliver ikke længere fejet ind under måtten, og børnene har lært, at konflikter er noget, der skal løses, enten indbyrdes eller med hjælp fra de voksne.

Den gode, gamle, dårlige samvittighed er kommet til ære og værdighed igen, fortæller Margareta Öhman.

- Hvis vi ikke føler skyld, når vi laver fejl, er der jo ingen grund til at gøre det godt igen. Men skyldfølelse skal altid kobles til handling. Det er ikke nok at sige 'undskyld'.

- På en måde er der noget tragisk ved, at vi er nødt til at træne evnen til empati. Men i takt med, at samfundet forandres, bliver det mere og mere nødvendigt, mener Margareta Öhman.

- Vi kan ikke lukke øjnene for, at vi har fået et multikulturelt samfund. Her bor folk fra alle verdenshjørner, og skal vi kunne forstå hinanden, må vi gøre brug af vor indlevelsesevne. Hvis ikke, vil vi uvægerligt tage afstand fra alt, hvad der er anderledes. Og hvad det vil føre med sig, behøver vi ikke diskutere.

Projektet i Botkyrka har kørt i et par år, og en del af børnene er nu startet i skole.

- Det er svært, ja næsten umuligt at måle, om de er mere empatiske end andre børn. Men vi har talt med deres lærere, og generelt ved vi om disse børn, at de har et godt selvværd, og at de forventer at blive mødt med respekt.

Det har Botkyrka-børnenes lærere givet en del eksempler på. En lærer fortalte om en lille dreng, som stod ved tavlen og skulle skrive bogstavet A. Da han havde skrevet det nogle gange, gik han ud af klassen. Hvor han skulle hen, sagde han ikke noget om, men da han kom tilbage, viste det sig, at han var gået ind til computeren på fritidshjemmet og havde printet en hel side med bogstavet A ud. Han havde ikke lyst til at stå oppe ved tavlen og arbejde med noget, han kunne i forvejen: Nu vil jeg lave noget andet, sagde han til læreren. Drengen krævede med andre ord at blive mødt med respekt for den viden, han havde.

Margareta Öhmans forskning har vakt opmærksomhed og interesse, også i de svenske skoler.

For eksempel er der en skole uden for Malmø, som arbejder med et projekt, hvor børnene, uden direkte at bruge ord som 'empati' eller 'indlevelsesevne', øver sig i at tænke 'empatisk'. De stiller sig hele tiden spørgsmålet, hvorfor de gør det ene eller det andet: Sådan tænker jeg, hvordan tænker du? Sådan gør jeg, hvordan gør du? Og hvad kan vi gøre sammen?

- Nogle lærere har taget legen ind i skolen i erkendelse af, hvor vigtig den er, ikke mindst for børnenes sprogudvikling. Det viste sig for eksempel i Botkyrka, at indvandrerbørnene lærte at tale svensk, når man satsede på leg, og resultaterne var så gode, at politikerne nu har bevilget penge til ansættelse af en speciel sprogpædagog.

Margareta Öhman ser ingen konflikt i, at skolen på den ene side skal give børnene en faglig viden og på den anden side fokusere på empati.

- Det bedste ville være, hvis vi fik 'etik' på som et selvstændigt fag på skemaet, men empati, etik og moral kan integreres i alle fag, siger hun. Man kan diskutere en engelsk tekst ud fra et etisk perspektiv, og man kan anvende fysik, kemi, historie eller geografi som udgangspunkt for en etisk diskussion. Hvis vi altid arbejder ud fra et medmenneskeligt perspektiv og ud fra en holdning om, at mennesket er ukrænkeligt, er vi kommet et godt stykke på vej.

- Lærerne må begynde at tale sammen og diskutere, hvordan de kan vejlede og hjælpe hinanden: Hvordan kan vi integrere etikken i undervisningen? Hvad skal vi gøre for at styrke vort eget selvbillede? Hvad kræver det af kurser, og hvad kan vi klare selv?

- Den tid er forbi, hvor det var børnene, der skulle tilpasse sig skolen. Nu er det skolen, der må tilpasse sig børnene, mener hun.

- Skolen er ikke længere homogen. Den er mangfoldig. Og når en klasse består af 30-50-80 procent børn med forskellig etnisk baggrund, er det det, der må være vores udgangspunkt i undervisningen.

- Tænk hvor fantastisk det ville være at kunne tage vare på børnenes forskellige kompetencer. At kunne nå dertil, hvor vi accepterer, at den ene er god til det ene og den anden til det andet, og at de sammen kan klare så meget mere. Når Ahmed fra Tyrkiet kan udvikle sin naturvidenskabelige kompetence og Linda sin sproglige. Sikke et projekt, de kan lave sammen. Og hvor vil de kunne lære meget af hinanden, samtidig med at de får en forståelse for hinandens baggrund og måde at tænke på.

- Når jeg er ude og holder forelæsninger eller vejleder lærere, refererer jeg ofte til Daniel Goleman (forfatter til 'Følelsernes Intelligens', redaktionen), der mener, at 'selvindsigt' og 'følelsesmæssig kompetence' burde være et fag i skolen.

- Så ville alle få en chance for at få undervisning i at være menneske, siger Margareta Öhman.

Sonia Schlossman er freelancejournalist.

-Margareta Öhman: 'Empati gennem leg og sprog'. 250 sider. Er udkommet. Forlaget Børn og Unge.

Børn, som har lært at tage ansvar for sig selv og andre, vender ikke hovedet den anden vej, når de ser nogen, der har brug for hjælp

Den gode, gamle, dårlige samvittighed er kommet til ære og værdighed igen. Hvis vi ikke føler skyld, når vi laver fejl, er der jo ingen grund til at gøre det godt igen