Debat

En oplagt sag

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eftersom hovedstyrelsen har accepteret, at der er et problem omkring elevernes danskfærdigheder, åbner der sig pludselig mulighed for at fremskaffe væsentlig historisk viden.

Der er brug for den viden, som ligger hos netop de dansklærere, der underviste 'bundskraberne' fra 3. klasse i skoleåret 1990/91. IEA-undersøgelsen omfattede begge typer grundskoler, og disse havde i det pågældende skoleår i alt 2.842 klasser på tredje klassetrinet. 2.842 dansklærere er kronvidner til de arbejdsvilkår, som danskfaget blev budt i senfirserne.

Hvis der i foreningens regi kunne holdes en høring om potentielle årsager til den danske læsekatastrofe i 1991, ville der blive indsamlet et særdeles vigtigt historisk kildemateriale fra vidner med førstehåndsviden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Særligt interessant vil det være at få vidneforklaringer far de, der allerede var rutinerede dansklærere. De vil kunne sætte et tidsperspektiv på arbejdsmiljøet i senfirserne, og de vil derfor kunne afdække katastrofens alder. Er der tale om et temporært dyk i senfirserne, eller er der tale om et kontinuum af forfaldsudvikling?

Det må være muligt gennem tillidsmandssystemet at finde frem til dygtige dansklærere, der vil fungere som vidner ved en offentlig høring og er villige til at indtage 'den varme stol'. Jeg forestiller mig, at udspørgeren skal være en professionel journalist, og jeg forestiller mig, at der skal kastes lys over følgende hovedproblem: Hvilke forhold virkede fremmede for undervisningsmiljøet, og hvilke forhold virkede hæmmende?

Mere detaljeret vil det være formålstjentligt at få klarhed over

- om den samordnede indskoling i praksis tillod danskundervisning

- om fremvæksten af skolefritidsordninger betød noget for børnenes stress-niveau

- om psykisk retarderede børn belastede undervisningsmiljøet i nævneværdigt omfang

- om tiltroen til sproglig opmærksomhed fjernede fokus fra den basale danskundervisning

- om skolenedlæggelser skabte kaos i indlæringsmiljøet

- om indholdet i efteruddannelsen af lærere, der skulle starte op med 1. klasse, var af en tilfredstillende lødighed.

- om psykologernes danskprøver lagde standarden for skolefaget dansk.

Min hypotese er, at dansklærerne overhovedet ikke er skyldige i læsekatastrofen, men at de blev ofre for et arbejdsmiljø, hvor der reelt ikke var mange muligheder for at undervise i dansk. Høringen vil give foreningen alle muligheder for at profilere lærerprofessionen sobert og lødigt. Det er oplagt en sag for fagforeningen.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte