Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skoleinspektør Ida Nors Nielsen, Svinkløvvej 109, Kollerup ved Fjerritslev, døde lørdag den 26. april 1997 efter kort tids svær sygdom.
Ida Nors blev født den 19. november 1922 i Kollerup, og efter endt skolegang og et par års arbejde derhjemme uddannede hun sig til lærer på Ranum Statsseminarium. Det blev til et par kortere vikariater i Brørup og Fjerritslev, før Ida Nors den 1. oktober 1945 kom til Frederikshavn, hvor Ørnevejens Skole blev stedet, der fik glæde af hendes store pædagogiske, ledelsesmæssige og kreative evner. 1. april 1957 udnævntes Ida Nors til viceinspektør, og i 1981 overtog hun funktionen som skoleinspektør. En funktion hun varetog frem til pensionering i 1986.
Kendetegnende for Ida Nors var hendes store interesse for andre lande og kulturer. En interesse som førte hende vidt omkring. Ikke kun i Europa rejste hun, men også til fjernere mål som Afrika og Grønland. Eleverne på skolen holdt af, når Ida Nors kom ind i klassen og tegnede og fortalte om sine oplevelser. Ida Nors var tydeligt meget glad for sit skoleliv. En glæde, der smittede af både på hendes undervisning og på hendes ledelsesmæssige arbejde på skolen.
I begyndelsen af 1980'erne kom der vietnamesiske flygtninge til Frederikshavn. Ørnevejens Skole blev modtageskole for de vietnamesiske børn. Opgaven at etablere undervisning for disse børn tog Ida Nors med glæde imod, og hun lagde et stort engagement heri. Vietnamesernes livsholdning og energi gjorde et stort indtryk på hende, og det blev en varm oplevelse for hende at arbejde med disse mennesker. Hun knyttede varige venskaber med to af de vietnamesiske kvinder, hvoraf den ene nu er bosat i USA.
Fritiden har, ud over de mange rejser, været helliget læsning og kunst. Tegnet og malet har Ida Nors livet igennem, og hun valgte, da hun blev pensioneret, at flytte tilbage til hjemegnen, til familien og gode naboer, og til havet og den natur, hun holdt så meget af.
Trods den lange køretur besøgte hun ofte skolen, hvor vi glædede os over hendes varige interesse for vores arbejde og trivsel.
Et dejligt menneske er ikke mere, men hendes minde vil leve videre.
Personalet påØrnevejens Skole
