Dette er et skolebibliotek

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Edb, bøger, audiovisuelt udstyr og medieværksted. Projektopgave, lyd, faglig læsning og et mediekursus for 24 af skolens lærere.

På Nørregårdsskolen i Brøndby favner skolebiblioteket det hele. Og holdningen er klar, biblioteket skal bruges. Det skal være et centralt sted for hele skolen. Skolebibliotekarerne skal være med i team-samarbejdet, være med til planlægning, undervisning og evaluering. Det skal være et reelt samarbejde, og skolebibliotekarerne skal være ligestillet med lærerne.

Det pointeres kraftigt, at skolebibliotekarerne har den pædagogiske indfaldsvinkel - det tekniske kan læres med tiden. Bibliotekarerne er pædagogiske ud- og medspillere - ikke bare servicefigurer, der sidder og venter på, at elever eller lærere kommer med en opgave.

- Det, vi synes mindst om, er hovsa-opgaverne - det klassiske eksempel, hvor en klasse kommer ned og fortæller, vi skal have noget om dyr, siger Flemming Bjørn, den ene af skolebibliotekarerne på Nørregårdsskolen, der som alle andre skoler i Brøndby har tre skolebibliotekarer med hver sit speciale.

Jeppe Funch er den gamle rotte i faget. Han har været med på skolebiblioteket siden starten i 1967, og han tager sig af bog-delen. Flemming Bjørn er medie-manden, han fik plads i skolebiblioteket i 1991. Kirsten Schmidt blev headhuntet som edb-ekspert i 1992 på grund af sin pædagogiske indfaldsvinkel til edb.

De tre har altså hver deres speciale, men intentionen er, at på brugerniveau skal alle kunne det hele. De underviser også som helt almindelige lærere i hver deres klasse.

Skolebiblioteket på Nørregårdsskolen fik nye lokaler i februar 1995. Før havde de to klasseværelser, der mindede om en gammel læsestue. Nu er der 166 kvadratmeter til basis-samlingen, der er indrettet med forskellige kroge, blandt andet 'småbørnshjørnet' og 'ungdomshjørnet.' Her er også et par computere og et arbejdssted for bibliotekarerne, hvor man dog sjældent finder dem.

Foruden det store rum er der et specielt medierum og flere rum til computere. Det hele ligger midt i skolen og tæt på lærerværelset.

Biblioteket har åbnet fra klokken otte morgen til to om eftermiddagen, og i perioder med projektarbejde bliver åbningstiderne udvidet.

Skoleleder Lisbeth Andersen siger:

- Der har altid været gang i skolens bibliotek, men de nye lokaler har gjort, at vi fik skub i det. Det vi først troede skulle ske år 2000, blev i stedet år 1995.

De fysiske rammer er ét, noget andet er det psykiske arbejdsmiljø.

- En af grundene til, at det fungerer godt, er at vi har det godt med hinanden, siger Flemming Bjørn.

Kirsten Schmidt fortsætter:

- Og så er det vigtigt, at biblioteket har skolelederens bevågenhed, at vi får de samme input og har samme fokus.

Brøndby Kommune har øjne for skolebibliotekets funktion. I 1996 bevilgede man hver skole 80.000 kroner møntet til etablering af medieværksted. Og det var appelsinen i turbanen for Nørregårdsskolen, der allerede havde brugt en del penge på medier.

- Vi behøver ikke at sende folk ud af huset, vi har materialet selv. Det er nærhedsprincippet, tingene skal være på stedet, siger Jeppe Funch.

Større udstyr til for eksempel lys og lyd til teaterforestillinger og andet låner man stadig på pædagogisk central.

I skoleåret 1997/1998 kommer næste trin, hvor man skal i gang med et mediekursus for 24 lærere fra Nørregårdsskolen og 24 lærere fra Søholtskolen - også i Brøndby. Kommunen har afsat 50 timer til hver lærer - 35 timers teori på Danmarks Lærerhøjskole og 15 timer praksis ude på skolerne. Den sidste del tager skolebibliotekarerne sig af.

Flemming Bjørn siger:

- Det er en mediemæssig tæppebombning. Det er så meningen, at lærerne skal bruge det i undervisningen og samtidig give det videre til de andre lærere på skolen.

Når de to skoler er færdig med mediekurset, er det Brøndby Kommunes intention at fortsætte med flere skoler, så medierne kan blive en naturlig del af undervisningen.

Undervisningen foregår også på skolebiblioteket på andre tidspunkter. På Nørregårdsskolen kører man på andet år med en decideret medieplan. Den dækker alle klasser og byder for eksempel på bibliotekspræsentation for børnehaveklasserne, edb-undervisning i dansk og matematik for 1.- og 2. klasserne og faglig læsning og intern søgning for 4. klasserne. Der er videoteknik for 5. klasserne, undervisning i cd-rom og ekstern søgning for 6. klasserne og projektarbejde for 8. klasserne.

Medieplanen er lavet af skolebibliotekarerne og derefter forelagt pædagogisk råd.

I timerne underviser skolebibliotekaren sammen med læreren på biblioteket, i klassen og udenfor.

Tiden til medieplanen bliver taget fra en holddannelsespulje på 1.000 timer, som skolerne får fra kommunen, og kan bruge til hvad de vil.

Flemming Bjørn fortæller:

- I år var jeg med ude i 8. klasserne, da de havde valgt overordnet emne til projektarbejde, og jeg hjalp så omkring de små praktiske forhold med delemnerne. Hvor kan vi bedst hjælpe med materiale? Hvilken form kan I arbejde med? Video, interview eller andet.

Skolebibliotekarerne fungerer også som ressourcepersoner på edb-området. Kommunen satser målrettet på procesorienteret skrivning fra 3. klasse, og derfor får eleverne i 3. klasse én maskine per fire elever, og maskinerne følger så eleverne til de forlader skolen.

Også her er skolebiblioteket centrum, for det er edb-bibliotekaren, der hjælper og vejleder og lægger programmer ind.

I Undervisningministeriet satser man også på skolebiblioteket, og fra skoleåret 1997/1998 sætter man udviklingsarbejder i gang i fire kommuner. Nørregårdsskolen deltager for Brøndby Kommune. Projektets formål er blandt andet at belyse og fremme praksis i skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter, herunder dets medvirken til at skabe et indlæringsmiljø, hvor elevernes læselyst og selvaktivitet fremmes.

Skolebiblioteket skal bruges til formidling og undervisning, og derfor er det utrolig vigtigt, at når en skoleleder skal ansætte en skolebibliotekar, skal det være den bedste underviser -én lærerne har respekt for

Powered by Labrador CMS