MadKunsten

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kantine om dagen og restaurant om aftenen. Det er arbejdsopgaven for det nye spisested MadKunsten i hjertet af København - i stueetagen af Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Personalet i Lærerforeningen har siden august 1996 nydt godt af den lækre mad, og nu kan alle andre også få syn og smag for sagen.

MadKunsten satser på gode råvarer og kvalitet til rimelige priser, og menukortet - der ikke er det samme som kantinemenuen - byder blandt andet på 'store ristede marksvampe fyldt med spinat, krydret med hvidløg og gratineret med mozzarella' til 36 kroner, 'lammebov i stærk sauce af peberrod, hvidløg, grøntsager og sesamfrø med nudler eller ris' til 74 kroner og 'sveskeis med svesker i cognac' til 40 kroner.

Restauranten er åben hver dag fra klokken 17.00 til 24.00 (køkkenet til 23.00), og den ligger Farvergade 15 i København, telefon 3314 0474.