Grønland sagde nej

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grønlands Lærerforenings medlemmer sagde den 28. april klart nej til resultatet af aftaleforhandlingerne 1997. Der var 343 nej-sigere imod kun 51 ja-sigere. Stemmeprocenten var på 64 procent.

Det markante nej skyldes, ifølge en pressemeddelse fra Grønlands Lærerforening, flere ting. Medlemmerne mener først og fremmest, at de tre procent i generel lønforhøjelse over fem år simpelthen er for lidt. De er utilfredse med, at rekrutterings- og fastholdelsestillæget kun rammer visse områder, da de mener, at overtimetallet i hele Grønland viser, at rekrutteringsproblemet er generelt.

Ligeledes opfatter de aftalen som en grov nedvurdering af lærernes arbejde og indsats, og de ønsker slet ikke en treårig overenskomst på baggrund af alle de nye tiltag, der sker i folkeskolen og i samfundet generelt.

Årsagerne skal nu analyseres, og Grønlands Lærerforening forventer på baggrund af analysen en genforhandling af aftalen.