Skoleledelse
0   201

En forårs-fredag år 2002

Jeg tænder min computer. Den viser, at klokken er otte, den 2. maj 2002. Jeg klikker ind på min kalender for at se, hvad dagen byder på for mig selv, og på skolens årsplan for at se, hvad klasserne arbejder med.

Vi har projektuger for tiden - nogle klasser er ude, andre på skolen, det er nødvendigt med de mange børn og de - desværre - alt for små og få lokaler. De to 7.-klasser er i Skotland for at besøge de klasser, de har skrevet sammen med over nettet siden 4. klasse. Det har været vanskeligt at samle de nødvendige penge ind til turen, men vi kan tydeligt mærke, at vores samarbejde med det lokale erhvervsliv har båret frugt, så det ved hjælp af EU-midler, penge fra lokale virksomheder og skolens egne midler er lykkedes at få dem af sted.

Jeg skal besøge 5.-klasserne i dag. Jeg har fulgt nogle af børnene, når de sidder ude i computerøerne i fællesarealet - de har kommunikeret en del med en skole i Finland, som arbejder med samme miljøprojekt. Skolens superlæseplaner indeholder blandt andet miljøsammenligninger i de nordiske lande.

Artiklen fortsætter under banneret

Om lidt kommer den nyvalgte skolebestyrelsesformand. Man kan glæde sig over, at der stadig er så megen prestige i bestyrelsesarbejdet, at mændene gider være med. Jeg tror, jeg får en god sparringspartner i den nye formand. Han er i stand til at tænke overordnet og visionært.

Nu skal vi snart i gang med at revidere skolens målsætning. Men først skal vi have bearbejdet den brugerundersøgelse, vi har haft i gang de sidste par måneder. Nogle af resultaterne er jeg spændt på. Men under alle omstændigheder giver det et godt grundlag for målsætningsarbejdet.

I dag skal vi planlægge næste møde med børneudvalget. Samarbejdet med det politiske niveau har fundet en rimelig form - det er også helt nødvendigt, efter at vi er blevet selvstyrende på alle områder. Det er vanskeligt at få de nødvendige ressourcer. Politikerne burde ellers have tilstrækkelige informationer om skolens behov med de ret omfattende virksomhedsplaner, vi pligtskyldigt leverer.

Decentraliseringen har givet større handlerum til lederen, men har også gjort livet lidt mere farligt. Der bliver slået hårdt ned på de ledere, der ikke kan få budgettet til at balancere.

Jeg skulle også gerne nå at lægge sidste hånd på evalueringen af dette års kvalitetsmål. Vi havde den afsluttende evaluering på et møde i sidste uge. Med det valgte indsatsområde stræber vi højt i disse år, men krav og forventninger er jo også omfattende, så det kan ikke nytte noget at ligge på den lade side. Jeg skal selvfølgelig sikre mig, at der er en rimelig sammenhæng mellem det, vi stræber efter, og det, vi kan klare. Jeg synes, evalueringen viste, at den vision, vi har udviklet, er mulig at nå.

For et par år siden afsluttede vi et omfattende arbejde med at beskrive, hvilke discipliner inden for de forskellige fag der bør indgå i projektarbejder. Samtidig lavede vi en slags superlæseplan for skolen som et supplement til ministeriets læseplaner. Herigennem blev det tydeligt, at vi måtte udvikle evalueringsmetoder, som gjorde det muligt at vurdere vores bestræbelser.

Som leder må jeg sikre, at dialogen finder sted. Det er vigtigt, at alle forstår, at der er forskel på dialog og diskussion - både i pædagogisk råd og på teammøder. Det er forudsætningen for, at der kan ske en kollektiv kompetenceudvikling - en læringsproces, som igen udvikler de fælles værdier og holdninger. De senere års kurser med supervision og kollegavejledning - men også teamarbejde - har givet styrke i forhold til at debattere undervisningens indhold og kvalitet.

Selv om ingen længere stiller spørgsmålstegn ved teamtanken, kan det stadig være svært at få samarbejdet til at fungere, men det har styrket teamsamarbejdet væsentligt, at alle i dag er bevidste om, at det ikke gælder om at danne team ud fra kærlighedsprincippet, men at det handler om at samle et team, der tilsammen har de nødvendige menneskelige og faglige kvalifikationer.

Min opgave i forhold til de enkelte team er at sikre mig, at de overordnede mål er kendte og forstået, at teamet føler sig forpligtet på målene, og at sikre mig, at teamet får uddelegeret så meget ansvar og kompetence som muligt.

Teamlederen får den økonomiske ramme - for klasseteamet vil det sige den samlede undervisningstid samt øvrige tid til klassen. Derefter skal hun sammen med sit team planlægge skoleåret - selvfølgelig med skyldig hensyntagen til mål og principper.

Med uddelegering hører tilbagemelding. Det har været svært at vænne sig til at tænke i evaluering og tilbagemelding, hver gang noget blev uddelegeret. Klasseteamet afleverer mål og mere detaljerede planer for klassen en gang om året. Tilbagemelding i form af målopfyldelse og elevresultater får jeg på konferencer - enten med teamlederen eller med hele teamet.

Det undrer mig stadig, hvor megen kreativ energi der er i et godt fungerende team.

Klik - nå, der er besked fra klasselæreren i 5.a, som synes, jeg skal komme et smut over og se afslutningen på deres projektarbejde. For at skærpe min opmærksomhed sender hun et videoklip over det interne system. Jeg lover at komme om lidt.

I sidste uge gennemførte jeg den sidste udviklingssamtale i år. Det er en drøj omgang at tale med så mange medarbejdere - på den anden side ville jeg ikke undvære det. Det er det eneste tidspunkt, hvor den enkelte medarbejder og jeg i ro og mag kan tale om, hvor hun er i forhold til vores fælles vision. Hvad den enkelte medarbejder kan gøre for at blive bedre til at opfylde skolens vision - men også hvilke ønsker og behov den enkelte har. Det er væsentligt som medarbejder at blive vurderet på sine resultater. Indimellem synes jeg, det er hårdt - mine evner som leder bliver jo også vurderet hver eneste gang, jeg har en udviklingssamtale. Der skal jeg være åben over for at vise, at det er en nødvendighed for skolens kvalitetsudvikling, at vi er parate til at blive vurderet på det, vi gør.

For nogle år siden fik vi mulighed for at udvide ledelsen på skolen med en række afdelingsledere. Det var også nødvendigt. Med dannelsen af ledelsesteamet blev det klart, at ledelse ikke nødvendigvis er personfikseret. Ledelse kan udøves af andre end lederen, selv om ingen andre kan overdrages det endelige og overordnede ansvar. Som leder er jeg ansvarlig for, at ledelse finder sted.

Vi havde ikke kunnet udvikle skolen, hvis medarbejderne ikke havde accepteret ledelse - hvis lederens ledelse ikke er accepteret, vil det være svært at acceptere ledelse fra afdelingsledere eller teamledere - det vil i det hele taget være svært at få nogle til at ville lede!

Mange har spurgt, om jeg kan få medarbejderne til at påtage sig det ekstra ansvar, der følger med uddelegering, og der må jeg sige ja. De fleste vil gerne have den øgede kompetence og det øgede ansvar, der følger med uddelegeringen. Det udvikler både fagligt og personligt.

Med de knappe ressourcer, vi efterhånden har vænnet os til at have - med konstante krav til udvikling og opkvalificering, er det nødvendigt, at alle yder optimalt i forhold til skolens opgave. Det stiller samtidig krav til en strategisk planlægning inden for personaleledelse, så der kan opnås overensstemmelse mellem den personlige og den fælles vision.

Den administrative ledelse består i dag hovedsagelig i at udarbejde målsætninger samt forestå evaluering inden for skolens forskellige områder: Økonomi, undervisning og skolens øvrige aktiviteter.

Den pædagogiske ledelse er blevet mere omfattende. Der skal tilrettelægges strategier for en løbende udvikling af normer og værdier, for igangsætning og videreudvikling af udviklingsinitiativer, som ved hjælp af systematisk erfaringsformidling kan udvides til hele skolen.

De sidste fem år har jeg forsøgt at gøre mere ud af det, som samlet kan kaldes relationsledelse. Hvis skolen ikke kun skal matche de krav, andre stiller - men også forsøge at påvirke sine omgivelser, må man som leder bruge energi på at påvirke beslutningstagere og meningsdannere.

Heldigvis er det nu blevet et krav, at skolelederen også skal udvikle sig. Da jeg blev skoleleder for ti år siden, var der ingen formelle krav til lederkvalifikationer og derfor heller ikke nogen decideret uddannelse. Det forventedes fra alle sider, at du kendte til ledelse, fordi du have været en dygtig lærer. Men nu er der da heldigvis en formaliseret før-lederuddannelse.

Det ærgrer mig, at der næsten kun er kvindelige skoleledere . . . Nå, ikke mere tid til at tænke. Jeg skal af sted til møde i Bycirklens Uddannelsesnetværk. Det er godt, at vi i sin tid fik det samarbejde op at stå. Det har givet en helt anden forståelse for, hvad uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv kan forvente af hinanden og kan tilbyde hinanden.

Ved projektfremlæggelsen i 5.-klasserne bider jeg mærke i, at eleverne er blevet rigtig gode til at evaluere hinanden - jeg kan se, det glæder lærerne. Det var godt, jeg tog mig tid til at være med. Det er altid en god oplevelse.

Lise Boye er leder på Maglehøjskolen i Ølstykke Kommune.

Der bliver slået hårdt ned på de ledere, der ikke kan få budgettet til at balancere


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ