I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens projekt 'Danmark som foregangsland' udtalte såvel statsministeren som finansministeren og økonomiministeren sig kritisk om den danske folkeskole. De erklærede sig samstemmende utilfredse med, at der ikke kommer mere og bedre undervisning ud af de mange penge, der bruges på området.

Jeg er glad for, at rigets mægtigste mennesker nu har sat fokus på den danske folkeskole. Jeg er ligeledes glad for signalet om, at folkeskolen er et ansvar, kommunerne i fremtiden må tage meget mere alvorligt. Men jeg er ked af den holdning, der luftes i forhold til lærerstaben i den danske folkeskole. Kritikken af lærerne er simpelthen ikke retfærdig, og hvad værre er, den virker demoraliserende på en lærerstab, der gennem de sidste år virkelig har lagt sig i selen for at forny den danske folkeskole.

Jeg er meget enig i, at vi sagtens kan påbegynde undervisning i børnehaveklasserne over for de børn, der er motiveret. Det må være en helt naturlig følge af den nye folkeskolelov, der jo tager udgangspunkt i det enkelte barns evner og motivation.

Hvis der kan findes økonomiske ressourcer, mener jeg også, at det kan være en god idé at indføre flere undervisningstimer. Ikke mindst i forhold til grundfag som dansk, matematik og sprogfag.

Når jeg mener, at det er en uretfærdig kritik af lærerstaben, de tre ministerier er fremkommet med, ja så skyldes det grundlæggende, at kritikken er baseret på myter om folkeskolelærerne. Myter, der går i retning af, at lærerne er venstreorienterede, antiautoritære og for enhver pris ikke ønsker at kede børnene med paratviden og udenadslære.

Sådan forholder tingene sig på ingen måde i nutidens folkeskole, hvor der vises et meget godt billede af det omkringliggende samfund. Præciseringen af rettigheder og pligter har vi for længst indarbejdet i dagligdagen - med hensyn til paratviden og udenadslære mener jeg, at vi har fundet en god balance. Der er i dag stor forståelse for nødvendigheden af, at børnene tidligt tilegner sig grundlæggende færdigheder. Folkeskolen er som resten af samfundet inde i en rivende udvikling.

I disse 'rettigheder og pligter'-tider mener jeg, at der bør fokuseres betydeligt mere på forældrenes ansvar. Der er ingen tvivl om, at forældrenes engagement i børnenes skolegang er af enorm betydning. Forældrenes attitude over for børnenes skole smitter helt naturligt af på børnene. De børn, hvis forældre tror, at deres ansvar kun går til at sende børnene af sted om morgenen, ja de er betydeligt dårligere stillet end de børn, der har forældre, der deltager aktivt i børnenes skoleliv. Her tænker jeg på lektielæsning, deltagelse i forældremøder, skolebestyrelsesarbejde, sociale arrangementer og så videre. Det er også et ubestridt faktum, at de børn, der har fået læst højt fra småbørnsalderen, er betydelig mere sprogligt minded for indlæring i de små klasser.

Lærernes efteruddannelse er et problem, de tre ministre nævner. Min erfaring er, at lærerne meget gerne vil efteruddannes og i stor stil tager imod de tilbud, der findes. Men det kræver, at kommunerne stiller de økonomiske betingelser til rådighed. Det kræver ligeledes, at man på skolerne kan finde kvalificerede vikarer - for lærerstaben er faktisk, modsat hvad man ofte kunne få fornemmelse af gennem medierne, et meget ansvarligt og pligtopfyldende folkefærd.

Helen Jørgensen

lærer og medlem af Folketinget

for Socialdemokratiet

Forkortet af redaktionen