Nej, det passer ikke

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en af de danske læsebøger, som jeg bruger til danskundervisning på Skole 555 i Sankt Petersborg, er der et eventyr, mine elever godt kan lide, som begynder sådan:

'Der var engang en konge, som sagde: 'Hvis nogen kan fortælle mig en historie, der er så god, at jeg siger: 'Nej, det passer ikke!', så skal han få min datter og det halve kongerige'.'

Og jeg kan love for, at hvis jeg for seks til syv år siden havde fået fortalt en historie om, at lærerstuderende fra et dansk seminarium både kunne, ville, turde og måtte komme til Sankt Petersborg i praktik, ville jeg nok have råbt: 'Nej, det passer ikke!' Og hvis man oven i købet ville påstå, at ni danske praktikanter skulle begynde deres praktik i Sankt Petersborg den 1. april, ville jeg sikkert have smilet forstående: En god aprilsnar, hvad?

Men nu i 1997 passede det altså. Og netop denne dag - den 1. april - dukkede ni sympatiske danske lærerstuderende fra Århus Dag- og Aftenseminarium op på tre folkeskoler i Sankt Petersborg.

De tre praktikuger gik alt for hurtigt. Vist krævede de studerendes ophold og praktikkens tilrettelæggelse ekstra arbejde og ekstra indsats, men nu, da vore danskere ikke er sammen med os mere, savner vi dem på alle tre skoler. Ikke alene fordi det simpelthen var hyggeligt at have dem på besøg, men også fordi det var spændende og lærerigt - forhåbentlig for begge parter. Og det til trods for forskellig baggrund, forskellige skoletraditioner og ofte forskellige metodikker. Eller måske netop derfor?

Mit indtryk var, at de danske lærerstuderende imponerede deres russiske kolleger med deres åbenhed og opfindsomhed. Og med den 'øjeblikkelige kontakt', de var så gode til at etablere med eleverne - vel at mærke - til trods for de sproglige problemer. Der var kun én ting, som de russiske lærere vist var skeptiske over for, og det var danskernes 'universalisme'. Den russiske skoletradition kan nemlig ikke acceptere, at en lærer principielt kan være lige dygtig i flere fag. (Men takket være Folkeskolen har jeg opdaget, at universalismen også er noget, man diskuterer i Danmark i forbindelse med forberedelsen af den ny læreruddannelseslov).

På mit spørgsmål: 'Hvad, synes du, er godt i den russiske folkeskole?' svarede en af de danske studerende: 'God disciplin hos børnene og stor faglighed hos lærerne'.

Men lige så hurtigt har danskerne også opdaget mange negative sider ved den russiske skole. Først og fremmest drejede det sig om karakterer, som lærerne stadig forventes at give elever efter stort set hver time. De danske praktikanter var også meget kritiske over for udenadslære, som enkelte russiske lærere åbenbart brugte i deres metodikker - noget, som for længst er forsvundet fra danske skoler. For at tjene lidt mere i løn er lærere i Rusland simpelthen nødt til at slide. De mangler derfor ofte tid til at forberede sig ordentligt, og deres undervisning mangler inspiration.

En af de lærerstuderende sagde: 'Praktikken har været spændende, fordi vi har mange fælles problemer. Vi har forskellige indgangsvinkler og traditioner, men kan lære meget af den fælles diskussion'. Jeg kan ikke formulere det bedre.

Maxim Tevelev er direktør for firmaet Intertimes i Sankt Petersborg, hvor han også underviser i dansk på Skole 555.

Powered by Labrador CMS