Tre afdelinger

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Abildgårdskolen er delt i tre afdelinger. Foruden den almindelige undervisning har skolen nogle opgaver, som den varetager for Odense Kommune. Der er en specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder til i alt 76 elever, to modtagelsesklasser for flygtninge og indvandrere mellem syv og 15 år, en observationsklasse, modersmålsundervisning for arabiske og kinesiske børn og to modtagelsesklasser for fire-seks-årige.

Desuden er der to 'praktiske' ungdomsklasser for tosprogede elever fra 8.-10. klasse - en for drenge og en for piger. Eleverne her er meget ofte ude i praktik på arbejdspladser. Især pigerne ville typisk ikke gå i skole, hvis denne klasse ikke eksisterede. Flere er forlovede eller gift, og nogle venter måske barn.

De to modtagelsesklasser for fire-seksårige er en slags før-børnehaveklasse. De er oprettet, fordi mange af børnene ellers ville begynde i skole uden at kunne tale dansk. En del af familierne i området bliver henvist til institutioner, der ligger langt fra boligen, og så vælger de i stedet at beholde børnene hjemme.