Jeg har gennem hele uddannelsen interesseret mig for de skæve børn, der er fightervilje og gnist i dem, og så var jeg her i praktik på fjerde årgang. Det er inspirerende at være her, fordi det er en udviklingsorienteret skole med lærere, der tør og gider.

Så det var oplagt for Malene Vestergaard Kallan at søge job på Abildgårdskolen, da hun blev færdig på seminariet i 1995. To skoler ønskede at ansætte hende. Den anden var en skole i et 'pænere' kvarter, men hun var ikke i tvivl om, at hun hellere ville herud.

- Det er et spændende job, og det er knokleri. Men det er vitalt for mig at arbejde med noget, hvor jeg kan se en udvikling, se, at det hjælper noget. Det er livsbekræftende. Og så er der et godt miljø på skolen med folk, der vil samarbejde, og som hjælper hinanden. Ens ideer bliver bakket op, og her er en energi, der smitter.

- Men det er også hårdt at begynde her som ny lærer. Indimellem er der noget, der går meget personligt ind. Man skal lige finde grænsen og huske, at man er lærer, ikke socialrådgiver, ellers går man ned på det.

Malene Vestergaard Kallan har været hos lederen og bedt om ekstra Ø-tid og støtte, fordi det blev for meget med den klasse, hun har. Der er mange belastede elever i klassen. Nogle har nu forladt klassen, er flyttet eller har fået konstateret skader, som kræver yderligere behandling.

Det tager meget tid med forældresamarbejdet, fordi en del af det foregår med tolkebistand.

- Også sedlerne til hjemmet skal oversættes. Dertil kommer møder med forældrene og måske med fritidshjemmet. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at jeg taler med fritidshjemmet tre til fire gange på en uge, siger Malene Vestergaard Kallan.

- Det er spændende med det tværfaglige samarbejde med psykologen og sundhedsplejersken. Det er noget af dét, jeg godt kan lide, men vi kunne godt bruge flere ressourcer. Det tager tid med ofte daglige samtaler med forældre og med at lave indstillinger til psykolog eller anden behandling. Dertil kommer forberedelsen.

Malene Vestergaard Kallan har selv boet i Vollsmosekvarteret i nogle år i 70'erne. Faktisk gik hun to år på Abildgårdskolen, men så flyttede familien. Det var dengang, de ressourcestærke familier begyndte at flytte fra kvarteret.

- Det, der trak for mig, da jeg var færdiguddannet, var, at lærerne på denne skole virker upåvirkede af alle problemerne. Ingen luller sig i søvn her, man er tvunget til at finde nye veje. Og hvis man har været ude for en rigtig hård time, er der altid nogle, der vil lytte til én.

Der skal arbejdes med elevernes sanser, fantasi og motorik. Ligesom undervisningsdifferentiering er helt selvfølgelig, mener Malene Vestergaard Kallan.

- Noget af det livsbekræftende er da også, når en af uromagerne i klassen er blevet fanget af noget, han har oplevet. For eksempel har jeg en elev i en af de små klasser, som efter et projekt, klassen havde arbejdet med i nogle uger, slet ikke var til at stoppe igen. Eleverne skulle skrive om projektet, og på tre dage skrev han tre kladdehæfter fulde. En sammenhængende tekst. I matematiktimerne sad han og skrev i det skjulte, fordi han ikke kunne lade være. Sådan noget skal der være plads til. Det var en sejr for ham at kunne skrive så meget.

I det hele taget handler det på denne skole meget om at give eleverne oplevelser. Derfor tager Malene Vestergaard Kallan ofte på ekskursion med eleverne. Men det kræver, at de er to eller tre lærere. Og det kræver, at turen er godt forberedt. Eleverne ved, hvad der skal ske, og hvad der forventes af deres opførsel på museet eller i bussen.

Malene Vestergaard Kallan fremhæver skolens plan for modtagelse af nye lærere. Det er programsat med rundvisning og introduktionsmøder, og hver har en kontaktlærer.

- Der bliver lagt meget vægt på, at nye lærere får et godt skema. Vi blev virkelig tilgodeset ved skemalægningen, da vi begyndte. Vi kunne sige, hvad vi mente, vi kunne, hvad vi gerne ville prøve, og hvad vi ikke havde lyst til.

- For eksempel blev jeg spurgt, om jeg ville tage en 9. klasse og føre dem op til afgangsprøve. Jeg mente, at fagligt kunne jeg nok godt, men for elevernes skyld ville det være bedre med én, der havde mere erfaring. Det blev respekteret.

hela