Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De første skolepsykologer blev ansat i kommuner og amter for cirka 65 år siden, og fra 1960 og indtil begyndelsen af 1980'erne kom der diverse betænkninger, rapporter og cirkulærer, som var med til at udbygge området.
I tiåret fra 1982, hvor udviklingen har været præget af decentralisering, er en række regler, der definerer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, faldet bort. Det gælder de centrale normeringsregler, bestem-
melser i skolestyrelsesloven om, at
der skulle være en ledende skolepsykolog, og en del regelsæt om specialundervisning.
I dag er der nogle paragraffer i folkeskoleloven, der siger lidt om området.
Paragraf tre, styk to: Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Paragraf 12, styk to: Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.
Og 'Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand' fortæller mere udførligt om, hvordan selve arbejdet skal laves, der står blandt andet:
Paragraf tre, styk tre: Forældrene eller eleven kan selv anmode om pædagogisk-psykologisk rådgivning.
