Folkeskolens leder:

Partitur

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Partierne er ved at falde over hinanden med nye udspil om folkeskolen. I sidste uge var det Socialdemokratiets tur med et oplæg, der har det rørende navn: 'Nu er det børnenes tur!'

20 A4-sider med en blanding af politiske hensigter, gode intentioner, bragesnak og snusfornuft. Og med åben kattelem. Det er ikke et program, partiet har udsendt, det er et debatoplæg. Så kom ikke og hæng nogen op på formuleringerne.

Det er nu ellers det, de egner sig bedst til, og forældre, lærere og andre skoleinteresserede bør straks rekvirere oplægget, så de kan konfrontere lokale socialdemokratiske politikere med, hvad man mener centralt i partiet.

'Folkeskolen må hverken tabe de svageste eller hæmme de stærkeste.' (. . .) 'Undervisningstiden i folkeskolen skal øges. Der skal være flere undervisningstimer i dansk og matematik i 1.-3. klasse - og mere undervisningstid til den enkelte elev', står der for eksempel. 'Ingen nok så dygtig lærer kan erstatte de betydelige tab af undervisningstid (. . .) der er sket gennem de sidste mange år.' Ikke sandt? Det må med i de kommende måneders kommunale budgetforhandlinger - og i efterårets kommunale valgkamp.

'Mange skoler halter bagefter med indkøb af nye undervisningsmaterialer', skriver man. Og fortæller så, at kommunernes indkøb til skolerne i 1995 var 15 procent lavere end i 1987. 'Det må der rettes op på gennem øgede investeringer.'

Og så videre: Mere og målrettet efteruddannelse, renovering af skolebygningerne, gratis lejrskoler . . .

Socialdemokratiet vil ikke vælge mellem faglig udvikling og personlig og social udvikling. De er 'tværtimod hinandens forudsætninger', erklæres det. Og den 'egentlige indlæring' skal begynde i børnehaveklasserne, skriver man - og nævner derefter eksempler på aktiviteter, som allerede foregår mange steder!

Det noteres, at ikke alle børn går i børnehaveklasse. Men der står ikke noget om, hvilke konsekvenser det eventuelt kan have. Og det nævnes ikke, at børnehaveklasserne er undernormerede i forhold til børnehaver, og at arbejdet mange steder foregår i små, overmøblerede lokaler, så det er meget svært at give børnene de fysiske udfordringer, som aldersgruppen har behov for.

For at 'sikre den bedst mulige integration' må kun hver fjerde barn i klassen have brune øjne. Eller rettere: 'det må tilstræbes, at der højst er 25 procent to-sprogede i en klasse'. Måske dækker ordet 'tilstræbes' over, at dette ønske (krav?) handler om en helt ny bolig- og byplanpolitik? Eller over kommunal krydsogtværs-skolebuskørsel med elever?

Det er også 'afgørende, at børn taler og forstår dansk, når de begynder i folkeskolens første klasse'. Desværre gælder det kun de brunøjede, for det står i afsnittet om to-sprogede. Det kunne eller have været fint, hvis samme krav kunne stilles til de blåøjede.

Og ansvaret? Det er kommunernes. Og skoleledernes. Og skolebestyrelsernes, slår Socialdemokratiet fast. Og 'de opstillede mål om forbedring af kvaliteten i folkeskolen kan et langt stykke ad vejen nås gennem omprioriteringer og bedre udnyttelse af ressourcerne' (. . .), men 'der vil utvivlsomt i mange kommuner være behov for flere midler til folkeskole...', hedder det.

Venstres og Det Konservative Folkepartis ordførere er nærmest ellevilde med Socialdemokratiets udspil.

Hvornår er det børnenes tur?

-th

Læs side 14-15

Skolepolitisk udspil

for blå- og brunøjede

Powered by Labrador CMS