0   168

Styrk det skæve

Det er vigtigt at satse på børns kreativitet og nysgerrighed. Og det gør man ikke med sort skole

De unge er i bund og grund usandsynligt dygtige. De kan noget helt andet, end vi kunne på det tidspunkt i vores udvikling. Dér, hvor vi andre lærte kongerækken udenad og kunne nævne alle Ruslands floder i søvne, er de unge i dag mere visuelle.Tænk bare på, hvordan fjernsynet har udviklet sig siden 50'erne.

Artiklen fortsætter under banneret

- De unge er ikke så generte, de er selvstændige og tør stille spørgsmål og udfordre. Så kan det godt være, der ryger nogle stavefejl med i købet. Men så har de jo stavekontrollen på computeren.

Når Dansk Industri råber på produktionsorienterede uddannelser, systematiske test af eleverne på hvert klassetrin i folkeskolen og så videre, så taler centerchefen på DTI (Dansk Teknologisk Institut) om 'mere projektundervisning'.

Jørgen Høegh er uddannet økonom og er chef for DTI-Innovation, den afdeling inden for Dansk Teknologisk Institut, som rådgiver opfindere og iværksættere.

DTI Innovation behandler cirka 4.000 ideer om året - fra private opfindere til forskere, som skal have hjælp til at udnytte deres forskningsresultater. På det seneste er DTI Innovation gået ind i et pilotprojekt i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole for at nå ud til de unge via deres lærere i 'Projektpraksis og Iværksætterånd'.

For nok er Jørgen Høegh imponeret over, hvor meget de unge 14-16-årige kan. Men han synes ikke, at deres opfindsomhed og kreativitet er noget at råbe hurra for. Pilotprojektet skal inspirere kommende 8.-klasselærere i Københavns og Frederiksberg Kommuner til at vælge indhold og undervisningsformer, der fremmer elevernes mod, initiativ, selvstændighed og evne til samarbejde. Kvalifikationer, som ifølge Jørgen Høegh er vigtige forudsætninger for at kunne manøvrere på fremtidens arbejdsmarked.

- Når jeg overhovedet blander mig i denne debat, er det fordi, man - med mit kendskab til folkeskolen - er i gang med primært at uddanne de unge til at blive lønmodtagere. Man specialiserer og satser på, at den unge skal udfylde en bestemt plads i samfundet. Efter min mening er det lige det modsatte, der skal til, hvis vi skal komme videre. Det, vi gør, når vi uddanner en ingeniør, er, at vi uddanner ham til at være ekspert på for eksempel 'mobiltelefoner'. Det bliver han måske også rigtig god til. Problemet er bare, at han ikke kan andet, siger Jørgen Høegh.

- Jeg vil påstå, at folkeskolen kører meget enkeltfagsorienteret. Man satser på engelsk, geografi, fysik, og den enkelte lærer kan højst undervise i tre fag. Men skal vi have kreative, nysgerrige og vidende unge, skal vi give dem en chance for at gå på tværs af det hele: Sæt ti økonomer sammen om at finde løsningen på et problem, og deres løsning vil være forudsigelig. Sæt et par økonomer sammen med filosoffer, historikere, matematikere og teologer, så sker der noget.

For centerchefen trækker det i den rigtige retning, når folkeskoleloven nu kræver, at eleverne på 9. og 10. klassetrin skal udføre projektopgaver.

- Vi må kunne stimulere noget af den opfindsomhed, som de unge til fulde udviser, når de for eksempel sidder foran en computer. Her er de jo milevidt foran os andre. Den tid er forbi, hvor læreren er den, der ved alt.

- Det kræver en erkendelse af, at lærerne ikke længere er specialister, der fylder informationer på eleverne. Fremtidens lærere er 'proceskonsulenter', der er med til at rejse nogle problemstillinger, som eleverne arbejder videre med. Via projektarbejdet får de langt flere aspekter med og lærer at afdække problemerne inden for et bredere felt. Selvfølgelig skal de traditionelle og basale fag dækkes ind, men til forskel fra da vi var unge, har de unge i dag altså muligheden for at bruge en computer - og måske en stavekontrol.

For Jørgen Høeghs skyld måtte projektundervisningen gerne udbredes langt mere og til flere klassetrin. Han er godt klar over, at der skal sluges nogle kameler i forhold til normer, forventninger og traditioner og misunder ikke lærerne.

- Lærerne står jo i en situation, der er lige den modsatte af iværksætterens. De farer ind og underviser i 45 minutter, hvorpå klokken ringer, og der er nogle få minutters pause, til næste fag begynder, og de skal ind og levere varen, og så er der arbejdstidsregler og Ø-tid, og hvad de ellers skal bruge deres tid på.

- Jeg synes, de har nogle arbejdsbetingelser, som er helt urimelige. Det er resultatet af en tidsmaskine-menneske-opfattelse, som er dræbende for al kreativitet.

- Vi havde alle kreativiteten og nysgerrigheden engang. Den er bare blevet dræbt undervejs. Små børn leger og fantaserer. Men det får de ikke lov til i skolesystemet. Og hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, vi har brug for nogle flere opfindere og iværksættere, er det ikke den strengt fagopdelte og boglige, sorte skole, vi har brug for. Så skal vi til at se på undervisningsmetoderne.

- I min naivitet tror jeg på, at man med ændrede undervisningsmetoder kan lege sig til en viden, som appellerer til en større gruppe børn: Hvorfor skulle vi dog læse en bog fra side tre til side 96, hvis vi kan skaffe os en bredere indsigt på en sjovere måde via projektarbejde på tværs af fagene? spørger centerchefen.

- Når jeg har taget dette op, er det fordi, jeg spørger: Hvad er fremtidens jobkrav? Jeg tror, der vil blive stillet store krav til, at man selv kan definere og iagttage problemerne, konsultere mulige samarbejdspartnere og derefter finde løsningerne selv. Den egenskab, det er at kunne gå ud og involvere andre i en problemløsning, kræver en speciel form for træning. Vi skal være specialister i at være generalister.

Jørgen Høegh mener, at dagens diskussion bærer præg af, at vi er børn af efterkrigstiden, hvor vore forældre har gjort, hvad de kunne for at satse på det trygge. Sikkerhed og tryghed i et fast job med pension har været den ultimative fremtidsdrøm. Den kan bare ikke bruges til så meget i fremtiden, mener han.

- Vi skal skabe nye heltebilleder. Der er ikke meget status klæbet til den iværksætter, der får en ny ide og satser alt på at skabe seks-otte arbejdspladser i Tarm. Vi skal over i sportens, kunstens og musikkens verden for at finde dagens helte. De er også en slags iværksættere, mener Jørgen Høegh.

- Men hvis de store virksomheder skal udvikle sig, er det ikke nok, at ledelsen er kreativ. Den gode medarbejder vil være den medarbejder, der kan få de skæve ideer. Danskerne er kendt for at være gode til at få ideer. Vi skal bare udvikle den evne noget mere.

Grundlaget er til stede i det danske uddannelsessystem, mener Jørgen Høegh og peger på, at vi ikke har tradition for hårde hierarkiske mønstre hverken i skolerne eller i virksomhederne.

- Vi har et klima, hvor man godt kan fremføre sine meninger. Det er godt. Men det kan blive endnu bedre, erklærer Jørgen Høegh.

- Jeg drømmer om en skole, hvor læringen foregår under overfladen, fordi undervisningen foregår i et projektarbejde, hvor lærerne ud fra hver deres faglige udgangspunkt går sammen og fungerer som en slags konsulenter på processen. En skole, hvor man har revet klasselokalerne ned og sløjfet timeopdelingen, fordi det er dræbende for al kreativitet og aktivitet. Vi skal have mere bevægelse, mere energi ind i skolen.

- Det ville kun glæde mig, hvis der kom mere konkurrence ind mellem skolerne. Jeg håber, skolelederne får øjnene op for, at skolerne måske kunne konkurrere på, hvem der kunne tilbyde de mest spændende undervisningsmetoder. Og det ville gøre mig en lille smule skadefro over for industrien, hvis de bliver tvunget til at sadle om, fordi de får nogle kritiske medarbejdere, som har deres egne ideer.

Når jeg overhovedet blander mig i denne debat, er det fordi, man - med mit kendskab til folkeskolen - er i gang med at uddanne de unge til at blive lønmodtagere


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen