Med forhøjelsen af den decentrale lønandel fra 0,8 procent til 0,9 procent har vi rakt Fanden en lillefinger. Når han næste gang vil have hele hånden, bliver det ikke mindst i form af decentrale løntillæg for en række aktiviteter, der har det til fælles, at de alle er adskilt fra den daglige undervisning.

En og anden naiv sjæl ville måske mene, at arbejdsgiverne - med arbejdstidsaftalen i hånden - blot kunne stille på U-, F- og Ø-skruerne efter behov, men nej. Kæp og gulerod, såkaldte 'ledelsesinstrumenter', vil de have. Som formanden for skoledirektørforeningen Bjarne Pedersen har påpeget, ville brugen af den gældende arbejdstidsaftale jo blot indebære en aflønning, ikke en belønning.

Synspunktet deles af Søren Andersen, chefforhandler for Kommunernes Landsforening. For siden vi lærere er så forskellige, skal vi da også have kvalifikationsløn, mener han. Men det er lige netop derfor, vi ikke skal have kvalifikationsløn. I og med at de afgørende lærerkvalifikationer ikke er målbare, er vores arbejdsindsatser i bund og grund usammenlignelige størrelser. Hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald?

Nu skal jeg ikke kunne sige, hvad der motiverer de høje herrer i deres daglige arbejde, men de lærere, jeg kender, gør det, så godt de kan; de ville med garanti ikke blive bedre af, at man viftede dem under næsen med en hundredlap eller to.

Pedersen og Andersen hævder, at det er et kollegialt tabu, at nogle lærere er mere værd end andre. Nuvel. Lad os bare tale rent ud om det. De har ganske ret. Alle lærere er ikke lige dygtige. Spørgsmålet er blot, om det at gå på kursus og videreuddanne sig overhovedet er anvendeligt som kriterium for bedømmelsen af kvalitet i lærerarbejdet. De, der mener det, har da vist tabt færten af et andet ganske udbredt tabu på lærerværelserne: Der findes andre motiver til at tage kurser og videreuddanne sig end dette at blive en bedre lærer.

Personligt finder jeg, at det er en ærlig sag at være løbet træt i lærerjobbet. Enhver kan have behov for at gå lidt ned i tempo i en periode, man kan trænge til en pause, eller man kan simpelthen være havnet på den forkerte hylde. Klasseværelsets rå virkelighed kan være ret overvældende, og hvordan slipper man så for konfrontationstimerne med prestigen og ansættelsen i behold?

For øjeblikket er det letteste nok at søge en lederstilling. Der er rigeligt at tage af, og der er ikke mange om budet, men man kommer med stor sandsynlighed fra asken i ilden. Man kan også blive funktionslærer, skolebibliotekar, skolevejleder eller lignende, men disse job er der så megen rift om, at kun de færreste kommer til fadet.

Så kan man satse på en karriere i Danmarks Lærerforening. Hvis man er en flink dreng og undgår at lægge sig ud med arbejdsgivermodparten, kan man siden hen følge strømmen af forhenværende tillidsfolk til en ansættelse højere i systemet, det være sig inden for kommune, amt eller ministerium. Og sidst, men absolut ikke mindst, kan man søge kurser, efter- og videreuddannelse. Får man sin skoleleders velsignelse til det, kan man sidde der i arbejdstiden og hvile ørerne og stemmen, alt imens kollegerne hjemme på skolen tumler de klasser, man efterlod sig. Den tid, der går godt, kommer som bekendt ikke ondt tilbage. De mest vedholdende kan opnå en status som forsker, underviser på Danmarks Lærerhøjskole, konsulent, skolepsykolog eller lignende og dermed helt undgå at skulle tumle med klasserne. I stedet kan de så gøre karriere på at belære de menige lærere om, hvordan den undervisning, de måske ikke selv orkede eller magtede, bør bedrives.

Lad det være sagt rent ud: hvis katederunddragelse nu i stor stil skal ophøjes til et udtryk for et ganske særligt engagement i skolens arbejde og ligefrem præmieres kontant, så hører alting op.

Det overgår givetvis arbejdsgivernes fantasi, men der er lærere, der ikke søger kursus, fordi de ikke vil svigte deres klasser. De lever og ånder med deres elever, de er fulde af initiativer og idéer, og de har ikke tid til - eller behov for - at gå på kursus. Det er disse samvittighedsfulde, beskedne slidere på fuld tid i klasseværelset, der redder folkeskolen hver dag.

Præmieret katederunddragelse på skoleledelsens bevilling vil være en hån mod de mennesker, skolen allerdårligst kan undvære.

Lærer på Karlebo Skole.