Debat
Fandens til forskere
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er gået en stor politiker tabt i polemikeren Steen Larsen. Den drevne politiker skyder ofte sin modpart noget indlysende tåbeligt i skoene, hvorefter han angriber modparten for noget, denne aldrig har sagt. Herefter kan enhver let se, hvor tåbelig modparten er. En sådan polemisk debatform har man næsten vænnet sig til fra politikerhold, men formen forbavser, når det drejer sig om en forsker - selvom forundringen naturligvis er mindre, når der som her er tale om en dansk læseforsker.
I min kommentar (Folkeskolen nummer 16/97) til Steen Larsens udfald mod Jens Colding skrev jeg omkring Steen Larsens disputats fra 1989: '. . . udelukkede Steen Larsen ved undersøgelse af øjenbevægelser hos svage og normale læsere en tredjedel af forsøgspersonerne på grund af særlig store læseproblemer'.
Dette er for Steen Larsen blevet til, at jeg har skrevet, at han har udelukket en tredjedel af gruppen af dårlige læsere fra samtlige disputatsens undersøgelser, hvorefter han kritiserer mig for på 'ynkelig' vis at have beskyldt ham for 'fifleri og uredelighed'. Larsen undgår samtidig behændigt den for de førende læseforskere umulige debat om årsagen til Danmarks læsenød. Hvis Folkeskolens læsere og jeg skal tro, at Larsen er i god tro, må det være via en konstatering af, at læseforskeren ikke kan læse indenad.
Kære Steen. Jeg har i 1990 læst hvert ord i din næsten 400 sider store disputats og har haft stor gavn heraf. Den eneste alvorlige anke, jeg har, er, at du ikke har taget den svageste tredjedels synsvanskeligheder alvorligt, men blot har udelukket dem fra undersøgelsen af øjenbevægelser. Når disse børns øjenbevægelser ikke kunne måles i forbindelse med læsning, burde du have undersøgt øjenbevægelserne ved for eksempel at ladedem følge andre objekter med øjnene end bogstaver og ord.
Det er måske for meget forlangt af en forsker, at han skal have mod til at konstatere et faktum, som alle øvrige førende danske læseforskere - trods mængder af beviser - krampagtigt benægter: at en væsentlig del af ordblinde børn har synsvanskeligheder, som ikke-ordblinde normalt ikke har.
Fandens til forskere.
John Brogaard
Brønshøj
