Debat
0   174

Didaktik og indikator

Situationen omkring grundskolerne er yderst mærkelig, idet initiativet til forandringer kommer fra alle mulige andre steder end Undervisningsministeriet. Forlaget Fremad har udgivet Nielsens og Nielsens analyse over uddannelsessystemet, Dansk Industri har udsendt debathæftet 'Vidensamfundet - udfordringer for industrien og uddannelsessystemet', og Finansministeriet er nu på banen med 'Danmark som foregangsland'. Sidstnævnte værk er på 258 sider, men den samlede presse fokuserer på netop de ti sider, der angår folkeskolen. Det ligner samfundets rehabilitering af lærerprofessionen oven på folkeskoledirektørens 'kulturrevolution' i 1974. Lærerprofessionen anskues nu (af Finansministeriet altså) som nøglefaktoren til det danske samfunds videre udvikling. Den position er lige til at sole sig i.

Første oplæg til Lykketofts strukturovervågningssystem systematiserer de indikatorer (nøgletal), der er relevante for de forskellige samfundsområder. På uddannelsesområdet er det data fra den internationale læseundersøgelse og TIMSS-undersøgelse over matematik og naturvidenskab, der benyttes som kvalitetsindikatorer.

Artiklen fortsætter under banneret

Alene sprogbrugen er med til at trække folkeskolen ud af bøvlet omkring målformuleringer. Den didaktiske terminologi har siden Carl Aage Larsens dage opereret med ordene formål og mål på en måde, som er blevet en del af lærerprofessionens særlige terminologi. Ordet mål bruges i organisationsteori på helt anden måde, idet det angiver en ønskværdig situation i fremtiden. På formuleringstidspunktet formuleres målet numerisk, og på opgørelsestidspunktet gøres resultatet op i et nøgletal (indikator).

Ved at præcisere, at mål for offentlige ydelser kan formuleres i indikatorer, bliver der mulighed for at komme ud af bøvlet. Det bliver en demokratisk opgave at udvikle indikatorer for uddannelsesinstitutioner og uddannelsesområder, og det bliver en demokratisk opgave at indsamle de relevante informationer, og det bliver en demokratisk opgave at stå til regnskab for målopfyldelsesgraden over for vælgerne. Derimod bliver det lærerprofessionens særlige kompetenceområde at udfylde de didaktiske formål og mål, således som de er blevet formuleret i folkeskoleloven og i 'Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder', Undervisningsministeriet 1994.

Magtadskillelsen vil give rum til, at de, der er professionelle, kan få ret til at bruge deres didaktiske viden og kunne, og de, der har et demokratisk mandat, kan få ret til at styre strategisk med klar beskrivelse af den øjeblikkelige situation og en vision for den fremtidige kurs. Didaktiske mål til lærerne og indikatorer til politikerne.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ