Tal og bogstaver er ikke mere forbudt for børn under syv år.

Det dokumenteres i en undersøgelse 'Hvad sker der i børnehaveklassen', som lektor ved Institut for Småbørnspædagogik på Danmarks Lærerhøjskole, Stig Brostrøm, har gennemført i 519 børnehaveklasser på 509 skoler fordelt på 50 kommuner øst og vest for Storebælt i 1996.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har for nylig i forbindelse med lanceringen af 'Danmark som Foregangsland' sat spørgsmålstegn ved, om børn skal vente med at lære at læse, skrive og regne, til de kommer i 1. klasse, men læser man resultaterne af den nye undersøgelse, ser det ud til, at tidligere tiders berøringsangst over for tal og bogstaver i børnehaveklasserne er en saga blot.

- Børnehaveklasserne har ændret sig voldsomt de sidste fem år, konstaterer Stig Brostrøm.

Skoleprægede aktiviteter indgår i meget større omfang end tidligere. For eksempel forekommer den læse- og skriveforberedende metode 'sproglig opmærksomhed' i samtlige 519 børnehaveklasser. Hos 53 procent hver dag og hos 45 procent flere gange om ugen. 'Sproglig opmærksomhed' foregår over 20 minutter, hvor børnene målrettet og på en legende måde gennemfører sproglige aktiviteter - rim og remser og produktion af egne ord og fortællinger - som hjælper børnene til lidt efter lidt at få en ny bevidsthed om sproget.

For eksempel opdager de, at sætninger består af ord, og at det enkelte ord kan opdeles i mindre stavelser, ligesom de bliver opmærksomme på de lyde, der indgår i ordene.

Også 'legeskrivning' forekommer ofte i børnehaveklasserne. Legeskrift er børnenes egen hemmelige skrift, krussedulleskrivning, som efterhånden kommer til at indeholde flere og flere genkendelige bogstaver og ord.

Almindelig skriveundervisning forekommer også, dog i mindre omfang. Seks procent af børnehaveklasserne har skriveundervisning hver dag, 19 procent flere gange om ugen, mens 41 procent skriver en gang om ugen eller mindre. 34 procent har slet ikke undervisning i skrivning.

Læseundervisning/bogstavaktiviteter er derimod meget udbredt. 62 procent af børnehaveklasserne svarer, at de har læseundervisning enten daglig (11 procent), flere gange ugentlig (28 procent) eller en gang om ugen eller mindre (23 procent). I 27 procent af børnehaveklasserne forekommer læseundervisning slet ikke.

Regneundervisning og talaktiviteter finder også sted. Daglig i seks procent af klasserne, flere gange om ugen hos 30 procent og en gang om ugen eller mindre i 47 procent af børnehaveklasserne.

Ti procent bruger arbejdsbøger og opgaveark hver dag, 66 procent flere gange om ugen.

Andre skoleprægede aktiviteter som oplæsning og fortælling, sat i gang af voksne, foregår hver dag i 85 procent af børnehaveklasserne, og flere gange om ugen hos 15 procent. Derudover tager børnene selv initiativ til at få læst op eller høre fortællinger.

57 procent af de adspurgte børnehaveklasser havde udarbejdet en beskrivelse af arbejdet i klassen, altså en læseplan eller årsplan, og 47 procent havde udarbejdet en pjece til forældrene.

Tidligere foregik arbejdet i børnehaveklassen ofte lidt isoleret fra skolens undervisning. Sådan er det ikke i dag, hvor de enten indgår i den samordnede indskoling eller samarbejder på anden måde med 1.- og 2.-klasselærerne om forskellige forløb. Børnehaveklasselederne blev i undersøgelsen spurgt, om de kom til orde i planlægningen af skolestartpædagogikken, og her svarede ikke mindre end 91 procent bekræftende. Endvidere mente 54 procent, at børnehaveklassens pædagogik havde en afsmittende virkning på skolens pædagogik.

Stig Brostrøm gennemførte for to år siden en undersøgelse af børns forventninger til børnehaveklassen og kunne i den forbindelse konstatere, at tre fjerde-dele af børnene havde forventninger om i et eller andet omfang at skulle lære at læse, skrive og regne i børnehaveklassen. Den gang forudså han, at de derfor ville blive skuffede, når de kom i børnehaveklassen og opdagede, at aktiviteterne her lignede hverdagen i børnehaven. Sådan er det ikke længere.

Hvor skolestart tidligere betød start i 1. klasse, betyder det i dag for 97,5 procents vedkommende start i børnehaveklassen. Selvom loven giver mulighed for tidlig skolestart, nemlig i femårsalderen, benyttes den kun af et fåtal, fastslår Stig Brostrøm. I forbindelse med sin undersøgelse bad han børnehaveklasselederne oplyse alderen på det yngste barn i klassen, og ud af de i alt 524 yngste børn var 96 procent fem år og derover.

Stig Brostrøm råder dog til en vis tilbageholdenhed over for en tidlig skolepræget undervisning, da den måske vil inddrage de fem-seks-årige børn i aktiviteter, der i for høj grad går ud over deres fysiske og psykiske formåen.

- Der er risiko for, at det belaster barnet, hvilket kan medføre ringere indlæringsresultater og måske en uheldig indflydelse på personlighedsudviklingen, mener han.

- Virkeligheden er ved at imødekomme de forventninger, børn har, når de starter i skole. Så måske bliver de ikke længere så skuffede. De vil møde en børnehaveklasse, der er blevet systematisk organiseret og skoleagtig, hvilket ikke skal forstås i negativ forstand. For de skoleorienterede aktiviteter bygger på, at børnene selv undersøger og er aktive, siger Stig Brostrøm.

Virkeligheden er ved at imødekomme de forventninger, børn har, når de starter i skole. Så måske bliver de ikke længere så skuffede