Socialdemokratiets debatoplæg om folkeskolen 'Nu er det børnenes tur' indeholder mange bud på, hvordan folkeskolen skal udvikle sig, men kun få bud på, hvordan det skal finansieres.

Oplægget, der er udarbejdet af en række partirepræsentanter med den politiske ordfører Torben Lund i spidsen, tager 16 forskellige områder til behandling lige fra et generelt ønske om at give folkeskolen et løft til et krav om, at elever skal have stemmeret i skolebestyrelser.

De mest kontroversielle synspunkter drejer sig om undervisning i børnehaveklasser og tosprogede børns danskkundskaber.

Børn af anden etnisk herkomst skal have bedre danskkundskaber, og det kan ske ved, at deres forældre har pligt til at lade børnene modtage danskundervisning uden for hjemmet, der skal afsættes ressourcer til at sikre børnene undervisning i førskoleperioden, og der må ikke være over 25 procent tosprogede elever i en klasse.

Socialdemokratiet lægger op til, at der fra centralt hold fastsættes overordnede mål for undervisning i børnehaveklasser, og at der lokalt laves handlingsplaner for indskoling. Man skal bygge på, at børn har lyst til at lære i børnehaveklassen, som det hedder. Det betyder dog ikke, at man vil have børnene til at sidde ved skoleborde dagen lang.

Vi vil ikke have egentlig undervisning i førskolealderen, men der bør målrettet arbejdes med sprog og begrebstilegnelse i børnehaven og børnehaveklassen. Der gøres mange forsøg inden for området. Men indsatsen bør foregår mere struktureret, siger en af forfatterne til oplægget, viceskoleinspektør og folketingsmedlem Hans Peter Baadsgaard.

Han fremhæver et par andre områder, der er særligt vigtige i oplægget:

Undervisningen i naturfag og matematik skal opprioriteres. Det skal blandt andet ske ved, at den varetages af lærere med liniefag, og ved, at lærerne får bedre mulighed for efteruddannelse. Og elever i afgangsklasser skal have bedre vejledning, når de skal vælge ungdomsuddannelse og erhverv.

Der skal desuden være mulighed for, at de designer deres eget uddannelsesforløb i 10. klasse, så de bedre kan kvalificere sig til en ungdomsuddannelse.

I debatoplægget står der ikke ret meget om, hvordan de mange udgiftskrævende tiltag skal finansieres. Det er blevet kritiseret af blandt andre undervisningsminister Ole Vig Jensen og af formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Evan Jensen, der peger på, at kommunerne har brug for anvisninger, hvis de skal bruge flere penge på folkeskolen.

Hans Peter Baadsgaard:

- Vi vil gerne sætte en konstruktiv dialog i gang i stedet for den golde kritik, der har præget debatten om folkeskolen i den seneste tid. Det mål når vi ikke, hvis der sættes fokus på kroner og øre. Derfor har vi undladt at gå ind på det område. Nogle bud på, hvor pengene skal komme fra, har vi dog. Danmark bruger forholdsvis mange penge per elev i forhold til en række andre lande, så det skulle være muligt at finde nogle af pengene ved omfordeling. Hvis den almindelige økonomiske vækst fortsætter, vil der være flere penge til rådighed i de kommende år, og det samme er tilfældet, hvis kommunerne begynder at prioritere folkeskolen højere.

Ender man ikke netop i noget ufrugtbart, hvis man glemmer realiteterne og nøjes med visionerne?

- Det synes jeg ikke. I de senere år er der gjort mange fremskridt på skoleområdet, uden at finansieringen har været på plads på forhånd. Det nytter ikke noget at sætte sig hen med armene over kors og vente på, at pengene ligger der, siger Hans Peter Baadsgaard, der understreger, at en konkret omfordeling af midler inden for folkeskoleområdet skal ske i den enkelte kommune.

Jan Kaare er freelancejournalist.