Hvad gør jeg

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Specialindsatser' hedder et hæfte, som alle lærerne på Abildgårdskolen fik i februar.

'Hvad gør jeg, når jeg ser, at et barn ikke trives i klassen/SFO af forskellige årsager - fagligt, kulturelt, socialt?' lyder hæftets indledende spørgsmål. Hæftet beskriver punkt for punkt sagsgangen ved forskellige problemer.

Hæftet skal fungere som en manual for den enkelte lærer. Hvordan defineres problemet? Lav en dagbog over elevens adfærd i en kortere periode. Tag en samtale med forældrene. Udarbejd en handlingsplan. Er der behov for ekstern bistand? Sådan går hæftet igennem de forskellige problemer.

I hæftet er der også uddrag af forvaltningsloven om tavshedspligt, uddrag af straffeloven og af bistandsloven samt Justitsministeriets vejledning om udveksling af oplysninger.