Debat

Spejdet forgæves

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under gennemlæsningen af det nye overenskomstforslag har jeg spejdet forgæves efter, at der skulle være vilje til at få løst en 'forglemmelse' fra de nye arbejdstidsreglers indførelse.

Hvorfor i alverden skal der stadig ikke være 'aldersreduktion' påØ-timer? Det rammer i hvert fald temmeligt hårdt for skolebibliotekarerne. I forvejen fik vi forringet vores arbejdsbetingelser ganske betydeligt med de nye arbejdstidsregler - og så blev aldersreduktionen også strøget! Resultatet er blevet, at skolebibliotekaren med de typiske seks-otte undervisningstimer og resten af skemaet på biblioteket i dag skal tilbringe flere timer på skolen end de yngre kolleger. Og jeg skal hilse og sige, at med projekter, emnedage, individuelle opgaver + det traditionelle bibliotekararbejde så er bibliotekstimerne absolut ikke mindre 'konfronterende', end mange undervisningstimer er.

Ganske vist er der en mulighed for, at lokalkredsene kan forhandle sig frem til lokale ordninger, som kan blive en forbedring af de nuværende forhold, men det havde klædt vores 'fag'forening, at de havde været lige så opmærksomme på bibliotekarernes arbejdsforhold, som de har været det på ledernes - vi udgør trods alt en lige så stor gruppe.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Erling Hansen

Korsør

Powered by Labrador CMS