Bruxelles, mandag morgen. DLF's mand på stedet begynder ugen på kontoret. Posten læses, E-mail og faxer tjekkes, og der tales med København. Næste stop er et frokostmøde på 'Den græske Snask', som Martin Rømer kalder restaurationen på Place Rogier. Den ligger fem minutters gang fra International Trade Union House. Her har de internationale lærerforeninger deres sekretariat på ottende sal. Og Folkeskolen har koblet sig på. Vi har sat os for at følge DLF's repræsentant i Bruxelles en tilfældig, travl uge.

Det blev den uge, hvor lærermanifestet blev forhandlet på plads.

- Se hvad han har gjort, siger Martin Rømer og viser Peter Dawson et manuskript, der er overmalet med rettelser.

Peter Dawson er Europa-koordinator i den internationale lærerforening, Education International Europe (EIE).

Det er det franske medlem i ETUCE's uddannelsesudvalg, der har været flittig med kuglepennen.

- Hvorfor gør han det først nu? Han kunne have gjort det for en måned siden. Der har været to runder med bemærkninger og rettelser, det er jo meningen, at vi skal være færdige med manifestet på mødet på onsdag. Jeg synes, det er en mærkelig arbejdsstil, fortsætter Martin Rømer.

- Kan du hjælpe mig?

Det kan Peter Dawson.

Han mener også, at franskmanden er for sent ude, han har forpasset sin chance.

De diskuterer stategien, og det ender med, at Peter Dawson ikke selv skal tale med fanskmanden, men få den og den til det.

Martin Rømer er på benarbejde. Manifestet skal i hus nu og sagen afsluttes, så uddannelsesudvalget kan komme videre med det, det egentlig er nedsat for, nemlig at formulere de europæiske lærerorganisationers holdning til kvalitet i undervisningen.

EU-Kommissionen er allerede i fuld gang med at tilrettelægge pilotprojekter om kvalitetsudvikling i de forskellige medlemslande.

Nu drejer det sig om at få pilotprojekterne til at gå i den rigtige retning, den nordiske- efter Martin Rømers mening, og ikke for eksempel i retning af det engelske kontrolsystem.

Manifestet er for så vidt bare i vejen, men ETUCE's styrelse besluttede før jul, at den europæiske lærerforening skulle holde en konference i maj i anledning af Rom-traktatens 40-års jubilæum.

Der bliver en masse festivitas overalt i Bruxelles, og ETUCE må være med og markere sig. Nogle af de store EU-kanoner er inviteret til konferencen, herunder ikke mindst undervisningskommissæren Edith Cresson og formanden for Kommissionen, Jaques Santer.

Til lejligheden skal der så også produceres et europæisk lærermanifest.

ETUCE's uddannelsesudvalg fik opgaven, og Martin Rømer sagde ja til at lave et udkast. For at få skub i sagen skrev han det i juleferien, og det er nu blevet diskuteret og rettet til ved to møder.

Og så kommer Yves Baunay her i sidste øjeblik med noget, der er mere end bare nogle smårettelser. Det er nærmere et helt nyt manifest.

Franskmanden vil tydeligvis have manifestet drejet over i en anden retning. Det er den sædvanlige konflikt.

Sydeuropæerne vil helst tale i store overskrifter, mens nordboerne foretrækker mere neddæmpede forhandlingsoplæg, der kan bringe dem i saglig dialog med politikerne.

Efter frokosten med Peter Dawson skal Martin Rømer i International Trade Union House. Han tager elevatoren op til ottende sal og går hen til svenskeren Ulf Fredrikssons kontor.

Ulf Fredriksson er uddannelseskoordinator i ETUCE, og han har været med til at diskutere manifestet, inden Martin Rømer gik til tasterne.

Ulf Fredriksson mener også, at det er for sent at komme med så omfattende ændringsforslag. Det samme gør Jörgen Lindholm, der repræsenterer det svenske Lärarförbundet i Bruxelles, og som har kontor i International Trade Union House. Jörgen Lindholm sidder desuden i ETUCE's styrelse og også i uddannelsesudvalget.

- Nej, du har ret, det kan vi ikke begynde at lave om på nu. Retningslinierne er blevet lagt af styrelsen, og dem har du jo fulgt, lyder Jörgen Lindholms kommentar.

- Der er en anden ting, siger Martin Rømer.

- Er det et manifest for hele Europa, eller er det kun for EU? Østeuropa er slet ikke nævnt.

Martin Rømer arbejder sig gennem kontorerne og de mange arbejdskontakter, nu mangler han bare ETUCE's gereralsekretær, franskmanden Alain Mouchaux, der leder møderne i uddannelsesudvalget. Martin Rømer viser ham det overmalede manuskript og sætter ham ind i sagen.

Også Mouchaux er enig med Martin Rømer.

- På mødet på onsdag vil jeg sige: 'Martin har ansvaret. Arbejdet med manifestet skal afsluttes i dag, det skal ikke op i uddannelsesudvalget en gang til', kommenterer han.

Martin Rømer tager hjem på sit kontor og arbejder videre med notaterne til DLF.

Dagen afsluttes rutinemæssigt med at tjekke på computeren, om der er kommet nogle relevante nyheder. Han er koblet på fem baser, herunder EU's. Brevene og telefonbeskederne fra København skal besvares. En gruppe danske lærere vil gerne på besøg, det samme vil norske stortingsmedlemmer og et par danske borgmestre. Der skal holdes møde med EU's generalsekretær.

Næste morgen er der møde i ETUCE. Det drejer sig om manifestet.

Nu skal det vise sig, om forberedelsen og opbakningen er god nok. Om aftalerne holder.

Det gør de, og alt forløber som det skal:

- Jeg fik en fax fra den finske lærerforening i går, de ville gerne have en ændring ind i afsnittet om den sociale dialog. Det mener jeg godt kan lade sig gøre, indleder Martin Rømer.

- Men de ændringsforslag, som Yve sendte mig i mandags, er så omfattende, at det bliver et helt nyt manifest, hvis de kommer med. Noget af det er sprogproblemer, og det kan selvfølgelig godt klares, men jeg mener, at det er for sent at komme med radikale ændringer. Manifestet skal være færdigskrevet i midten af næste uge.

- Jeg er enig med Martin, supplerer generalsekretær Mouchaux.

- Hvis der er noget, der skal ændres, skal det ske i dag. Sprogproblemerne tager vores oversættere sig af, selv om det er svært. Sprogproblemerne er jo også udtryk for kulturelle forskelle.

Franskmanden holdt forholdsvis lav profil.

- Jeg mener, at vi skal slette nogle af afsnittene, så resten kommer til at stå stærkere, og finde ud af mere præcist, hvad vi mener er vigtigt, siger han.

Men får ikke meget opbakning. Især englænderen, tyskeren og nordmanden støtter Martin Rømer.

- Det er et typisk kompromisdokument, som alle kan blive enige om. Det er kedeligt, men lad os holde det kedeligt og ikke begynde forfra. Det har allerede været en lang proces. Vi skal ikke have nye politikker ind nu, siger nordmanden.

Martin Rømer lukker debatten:

- Opgaven har været at udtrykke ETUCE's politik i en acceptabel form, ikke at begynde en ny kamp. Hensigten er, at EU skal tænke: 'Nå, de har noget at sige i ETUCE, dem vil vi gerne have som samarbejdspartner'. Det synes jeg, manifestet i sin nuværende form lever op til, siger han.

- Jeg vil foreslå, at jeg skriver smårettelserne ind og så færdig med det, så vi kan komme i gang med arbejdet med kvalitet og uddannelse igen, slutter han.

Og sådan bliver det.

Martin Rømer har mange andre bolde i luften, fordi der kører ufatteligt mange ting rundt i EU-systemet.

Han har fået fat i et dokument, der tyder på, at det er muligt at få EU-tilskud til tillidsrepræsentanter, der vil studere arbejdsforhold og organisationsarbejde i andre lande. Den sag skal selvfølgelig tjekkes.

Han er også ved at lægge sidste hånd på en pjece til Danske Uddannelsesorganisationers Samråd (DUS), og det trækker op til deadline, så også aftenerne må inddrages.

Torsdag er Martin Rømer i parlamentsbygningen for at tale med den socialdemokratiske EU-parlamentariker Freddy Blak. Han vil gerne undersøge sagen om studieture for tillidsrepræsentanter.

Om fredagen er han i Generaldirektorat 22 i Kommissionen, der har uddannelse som ansvarsområde. Han taler med den embedsmand, der har sagen om kvalitetsudvikling, for at finde ud af, hvor langt man er kommet.

- Vi er i gang med at finde skoler i medlemslandene til pilotprojekter. Og for resten er det gået i orden med, at ETUCE får en repræsentant med i projektet. Ikke i styringsgruppen, men i rådgivningsgruppen, fortæller embedsmanden.

- Fint nok, siger Martin Rømer.

Han og svenskeren Jörgen Lindholm havde allerede i september sidste år et møde med kontorchefen, hvor de argumenterede for det fornuftige i, at lærerne fik en finger med i spillet om kvalitet i undervisningen. Nu - næsten syv måneder efter - er det gået i orden.

Martin Rømer slutter sin fredag som alle andre dage hjemme på kontoret, hvor både computeren, telefaxen og telefonen sprøjter nyheder, beskeder og nye arbejdsopgaver ud.jvo

De diskuterede stategien, og det endte med, at Peter Dawson ikke selv skulle tale med franskmanden, men få den og den til det

Franskmanden ville have drejet manifestet mod større overskrifter. Det var den sædvanlige konflikt mellem syd og nord