Skolestrid blusser op

Beskyldning om dovenskab får lærere i Sydslesvig til at fare i blækhuset

Publiceret

Klimaet mellem lærerne i Sydslesvig og deres arbejdsgiver, Dansk Skoleforening i Sydslesvig, er iskoldt efter en konfrontation i Flensborg Avis.

Lige før påske sagde formanden for skoleforeningen, tandlæge Bent Borg, der er lærernes arbejdsgiver, til avisen, at 'lærerne har ret om formiddagen og fri om eftermiddagen'.

Han betegnede det samtidig som en skandale, at Dansk Lærerforening i Sydslesvig, der er Danmarks Lærerforenings Kreds 163, opfordrer sine medlemmer til ikke at lade sig vælge til de nye samarbejdsråd på skolerne.

Havde det ikke været for påskens fridage, er der ingen tvivl om, at Bent Borgs udtalelse ville have ført til arbejdsnedlæggelser på skolerne. Nu blev det i stedet til en verbal kamp i Flensborg Avis, hvor et stort antal lærere lod læserbrevspennen lyne mod deres arbejdsgiver.

I sidste uge i læserbrevenes slipstrøm udsendte Dansk Lærerforening i Sydslesvig en pressemeddelelse. Heri krævede foreningens formand Niels Nielsen Bent Borgs udtalelser trukket tilbage 'for derved at skabe grundlag for et videre samarbejde'.

Torsdag krøb formanden til korset og fortrød sine påskeudtalelser. Han lagde endvidere op til at ville drage personlige konsekvenser, hvis uroen fortsætter.

Skolestriden var samme dag emne for chefredaktør Bjarne Lønborgs leder i Flensborg Avis:

'Der kan givetvis på begge sider søges årsager til den seneste uheldige kontrovers. Men umiddelbart er det mildt sagt uheldigt, når Skoleforeningens styrelsesformand i et formentligt udbrud af ærgrelse og vrede retter generelle beskyldninger mod hele den pædagogiske medarbejderstab for slet og ret at bestille for lidt', hed det i lederen.

Når Bent Borgs udtalelser har ramt så hårdt, skyldes det, hvad Lønborg også kommer ind på i sin leder, at mange af lærerne ud over at passe deres job gør en stor indsats i det ulønnede danske arbejde i Sydslesvig. På den baggrund er det naturligvis et slag i ansigtet at blive beskyldt for dovenskab.

Kimen til striden i den danske skole syd for grænsen er, at de danske aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager nu skal ind i tyske rammer.

Lærerne forhandler sammen med blandt andre pædagogerne om en generel overenskomst. Disse forhandlinger har været i gang siden 1995. Parterne mødes hver fjortende dag, men forhandlingerne går trægt.

I mellemtiden opstår der nye arbejdsområder for lærerne, der på grund af den manglende overenskomst ikke er dækket af aftaler. Sådan et område er de nye samarbejdsråd - en slags skolebestyrelser.

I første omgang så lærerne igennem fingre med, at der ikke var en aftale på dette område. Men de havde samtidig sat 1. april som skæringsdato. Var den nye overenskomst ikke indgået på dette tidspunkt, ville Lærerforeningen opfordre medlemmerne til ikke at påtage sig hverv i rådene.

Opfordringen kom efter foreningens generalforsamling den 18. marts, og så startede slagsmålet i Flensborg Avis.

Ét er overenskomst. Noget andet imidlertid de konsekvenser, den fremfusende skoleformands udtalelser kan få for arbejdsklimaet på skolerne og dermed for samarbejdet mellem danske i Sydslesvig generelt set. Disse mulige konsekvenser blev også malet på væggen i lederen i Flensborg Avis:

'Forældrenes og børnenes forventninger til skolernes og børnehavernes pædagogiske personale er givetvis skruet væsentligt højere op i Sydslesvig end i hovedparten af de danske skoler nord for grænsen - netop fordi de pædagogiske mindretalsinstitutioner også er en del af det danske kulturliv og af børnenes fritidstilværelse. En indskrænkning til en strengt overenskomstbegrænset indsats i Dansk Skoleforenings institutioner i Sydslesvig ville uden tvivl meget hurtigt give sig voldsomme negative udslag for hele mindretallet. Og netop derfor er en tilbagevenden til en frugtbar dialog mellem arbejdsgiver og arbejdstagere af afgørende betydning langt ud over skolernes og børnehavernes rammer.'

Formand for lærerne i Sydslesvig, Niels Nielsen, siger til Folkeskolen, at han håber, parterne snarest muligt kan sætte sig sammen og - over nogle dage - få arbejdet med overenskomsten gjort færdigt.

Morten Bøcker er freelancejournalist.

Havde det ikke været for påskens fridage, er der ingen tvivl om, at Bent Borgs udtalelse ville have ført til arbejdsnedlæggelser

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.