0   65

Fagligt netværk på tværs af skoler

Hvordan omsættes folkeskolelovens læseplaner til den daglige undervisning er temaet for et netop afsluttet 40 timers fælles kursus for samtlige 150 lærere på de fem skoler i Københavns nye bydelsdistrikt, Indre Østerbro.

Artiklen fortsætter under banneret

Kurset er blevet til i et tæt samarbejde med konsulenter fra Zahles Seminarium og Danmarks Lærerhøjskole og er primært foregået i faggrupper på tværs af skolerne. Der har dog også gennem det halve år, kurset har varet, været fællesarrangementer for hele lærergruppen.

De vejledende læseplaner er, som en af initiativtagerne til kurset, skoleleder Axel Bech, Øster Farimagsgades Skole, udtrykker det, lærernes retslige grundlag for undervisningen; det, som lærerne kan blive hængt op på, når forældrene stiller spørgsmål til, hvorfor deres børn ikke har lært dette eller hint.

Men læseplaner er kun vejledende, og både Undervisningsministeriet og kommunerne lægger op til, at der udarbejdes lokale planer - på den enkelte skole eller i den enkelte kommune. Fra kursets begyndelse var et af spørgsmålene da også, hvorvidt de fem skoler skulle lave deres egne læseplaner, hvilket dog ifølge Axel Bech ville være 'vanvittigt' at bruge tid på, eftersom ministeriets eksperter inden for de enkelte fagområder har udviklet både 'spændende og fornuftige' planer.

Selv om udgangspunktet var at omsætte læseplanerne fra teori til praksis, er han og de øvrige lærere fra tre af skolerne på Indre Østerbro, som Folkeskolen har talt med, enige om, at sidegevinsterne ved kurset har været nok så væsentlige. Først og fremmest at lærerne på de forskellige skoler efter en række møder i faggrupperne nu kender hinanden og har fået etableret faglige netværk, som de kan trække på fremover. Blandt andet er det på tale, at skolerne kan indkøbe fælles materiale til natur/teknik, ligesom man er gået sammen om at adoptere en øko-base i Rude Skov.

De fire kursusdeltagere skjuler dog ikke, at udbyttet af kurserne har været meget forskelligt i de mange faggrupper, ligesom der på forhånd var delte meninger om værdien af et fælles kursus.

Kirsten Callesen, Vibenshus Skole:

- Der har været mange frustrationer undervejs og også kritik af, at vi skulle bruge så mange timer på kurset, men samtidig tror jeg, at det har betydet, at vi nu føler langt større samhørighed og lokal identitet. Det, at 150 lærere har brugt 40 timer og har talt sammen på tværs af skolerne, er uvurderligt.

Kirsten Callesen lægger ikke skjul på, at musikgruppen, som hun var med i, har haft et helt 'forrygende' forløb. Ikke så meget fordi læseplanerne blev 'tærsket' igennem, men fordi de blev omsat til den konkrete hverdag; for eksempel hvad det betyder, når der står 'bevægelse' i læseplanen i forhold til undervisningen i 1. klasse og i 6. klasse. Desuden var det målet at lave en årsplan for alle.

Konkret udmøntede arbejdet i musikgruppen også, at lærerne gik sammen om at lave to elevkor på tværs af skolerne.

Ikke mindst har det haft betydning, at kurserne er foregået på skift på de enkelte skoler og har fundet sted i de faglokaler, lærerne arbejder i til daglig.

Susanne Jacobsen, Sortedamskolen, der deltog i en af danskgrupperne, lægger vægt på, at udbyttet af kurset først og fremmest har været besøget på hinandens skoler og erfaringsudvekslingen med kollegerne. Og at der er lagt op til, at man i kortere perioder kan udveksle elever, for eksempel er der forslag om at placere fem elever fra hver skole i samme klasse.

Derimod var det faglige udbytte i hendes gruppe noget sporadisk. Det skyldes blandt andet, at kurset kørte over for lang en tidsperiode, at det ikke var tilstrækkeligt struktureret, og man manglede en leder, mener hun.

Og så er læseplanerne for dansk meget omfattende, ikke mindst fordi arbejdet i faggruppen spændte fra 1.-10. klasse.

Katja Mørkebjerg, Øster Farimagsgade Skole, der sad i en anden af danskgrupperne, er mere tilfreds med forløbet. Hendes gruppe arbejdede for eksempel med begrebet 'handlende mundtlighed', hvor eleverne gennem dramaøvelser lærer at arbejde med de litterære tekster på en anden måde, blandt andet gennem monologer og beskrivelser af ting og personer. Ud fra oplæg fra gruppemedlemmer diskuterede man desuden, hvordan man kan arbejde med projektopgaver og billedanalyse. En ekstra gevinst er, at gruppen har lavet en idébank og telefonliste, så lærere på tværs af skolerne også fremover kan inspirere og hjælpe hinanden.

I sproggrupperne engelsk, tysk og fransk har et af emnerne været elev-autonomi, hvor udgangspunktet er, at eleverne selv kommer med oplæg til, hvad de vil lære, og i billedkunstgruppen har man talt om at lave en fælles udsmykning i bydelen.

Alt i alt er Axel Bech overordentlig tilfreds med forløbet og derfor dybt skuffet over, at de fem skoler netop har fået afslag fra udviklingsafdelingen i Københavns Kommune om at fortsætte næste år med et kursus om tværfaglighed.

- I første omgang havde kommunen godkendt kurset, men trak det så med henvisning til, at midlerne er lagt ud i bydelen, siger Axel Bech, der ikke lægger skjul på, at skolerne føler sig godt snydt af kommunen. Det er hans klare opfattelse, at kurset hører under udviklingsarbejder, som fortsat er placeret overordnet i hovedstadens fælles udviklingsafdeling, og ikke er efteruddannelse, som er lagt ud til de nye bydele.

- Vi havde gerne set, at der var endnu et fælles kursus for samtlige 150 lærere, men nu bliver det så kun de lærere og faggrupper, der virkelig brænder for deres arbejde, der fortsætter, hvis de kan få deres ansøgninger igennem bydelssystemet, siger Axel Bech.

Lisbeth Wissing er freelancejournalist.

150 lærere fra fem skoler skulle omsætte læseplanernes teori til konkret praksis. Det kollegiale samarbejde gav mange sidegevinster


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet