Kampagne med efterdønninger
Nej-sigere mener, at overenskomsten efterlader DLF's ledelse med et troværdighedsproblem
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Har DLF's ledelse tabt medlemmernes troværdighed, eller har modstanderne af overenskomstresultatet kastet sig ud i en krig om en trossag? De spørgsmål rejser sig efter de sidste ugers debat om overenskomsten. En række kongresdelegerede og kredsstyrelsesmedlemmer satte i slutningen af marts en kampagne i værk, der skulle få medlemmerne til at stemme nej. Samtlige 1.900 folkeskoler modtog efter påske plakater og foldere, der kritiserede overenskomstresultatet. Man mener, at et ja vil betyde, at det fremover kun vil være stigningstakten på de decentrale løndele, der er til forhandling.
En af initiativtagerne til kampagnen, kredsformand i Sønderborg og hovedstyrelsesmedlem, Anders Bondo Christensen:
- Overenskomstforslaget betyder i realiteten, at DLF skifter lønpolitik, det vil flertallet i hovedstyrelsen bare ikke erkende. Havde man sagt, at slaget mod decentral løn var tabt, og at DLF blev nødt til at hoppe ombord, så er det ikke sikkert, at vi havde sat kampagnen i værk, men det er dybt bekymrende i forhold til foreningens troværdighed, at man ændrer politik på så væsentligt et område uden at ville stå ved det. Hvis man hævder, at overenskomstresultatet er i overensstemmelse med kongressens vedtagelse fra 1996, hvor det tydeligt bliver sagt, at målet er, at den decentrale løn skal afskaffes, så er det nærmest svindel.
Næstformand i DLF, Tom Egholm, afviser kritikken:
- Flertallet i hovedstyrelsen har gjort sig umage for ikke at sminke resultatet, og vi har ikke bildt nogen ind, at det ville føre til mindre decentral løn. Man kan altid diskutere, om man har et troværdighedsproblem, hvis alle krav ikke bliver opfyldt helt og fuldt, men det var, hvad vi kunne komme igennem med, og vi mente ikke, at der kunne rokkes ved resultatet for 600.000 offentligt ansatte ved at sende 12.000 overenskomstansatte lærere ud i konflikt. Det er et trosspørgsmål, om man mener, at vi nu bevæger os mod mere decentral løn, men der er ikke ændret ved DLF's lønpolitik, og skal der indføres mere decentral løn, vil det kun kunne ske gennem en aftale.
Nej-kampagnen finansieres ifølge Anders Bondo Christensen af de involveredes kredse.
Jan Kaare er freelancejournalist.
