Debat

Gode pensioner I

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under denne overskrift gennemgår foreningen i Folkeskolen nummer 12 pensionisternes resultat af Overenskomst 97. Desværre er der ikkeoverensstemmelse mellem de varme ord og de kolde tal. Af de udmærkede oversigter kan jeg udlede, at min pension efter skat per 1. april 1997 vil stige med 85 kroner per måned. Hertil kommer en stigning i folkepension og ATP per 1. januar 1997. Sammenholder jeg disse beløb med stigningerne i blandtandet ejendomsskat, renovation, kontingent, avis og forsikring, fremkommer der et mærkbart underskud,som muligvis vil mindskes i løbet af de næste tre halve år. Men alt i alt endnu en tydelig reallønsnedgang, som repræsentanterne for Fraktion 4 selvfølgelig måtte stemme nej til.

Hovedstyrelsen har godkendt aftalen, og den tilsendte stemmeseddel kan udelukkende få betydning for de aktives forhold.

I teorien kan skuffede pensionisters nej-stemmer være årsag til en strejke, som et flertal i hovedstyrelsen ikke ønsker, og som befolkningen ikke vil kunne forstå eller sympatisere med.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg vil derfor opfordre til at følge Ove Pedersens forslag om at stemme blank, og samtidig vil jeg opfordre hovedstyrelsen til at undersøge, om de nuværende afstemningsregler er tidssvarende.

Ejnar Pytlich

Århus Lærerforening