0   239

Næsten ny københavnerløn

Københavns Lærerforening var tæt på at indgå aftale om ny lønform

Lærerne i København var tæt på at gå over til et nyt lønsystem ved de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Men i 11. time måtte forhandlerne erkende, at tilbuddet fra Københavns Kommune ikke kunne blive godt nok.

Artiklen fortsætter under banneret

Alligevel kan forhandlingerne give et fingerpeg om, hvor diskussionen om et nyt lønsystem også for lærerne i resten af landet kommer til at bevæge sig hen i de kommende måneder.

Systemet ville have lignet det, som sygeplejersker og andre grupper netop har sagt ja til. En højere begyndelsesløn, en lavere garanteret slutløn og nogle tillæg, som er aftalt på forhånd.

- En af modellerne hed, at man begynder på løntrin 25 og slutter på 33 - plus tillæg. Det ville give et garanteret lønforløb for lærerne, som betød, at man i de første otte-ti år ville få mere i løn end i dag. Derefter ville der gå yderligere omkring otte år, før det overskud var spist op, og man begyndte at få mindre end i dag. Hvis vi ser helt bort fra tillæggene, siger Palle Rom, næstformand i Københavns Lærerforening.

- Hvis alle nyansatte gik over på det system, ville man altså have 16 år til at få hævet slutlønnen, siger Palle Rom.

Det ville han godt turde satse på. Især fordi en højere begyndelsesløn som en sidegevinst vil give bedre pensioner til de overenskomstansatte, fordi der vil blive indbetalt mere i begyndelsen.

Når det alligevel ikke blev godt nok for de københavnske lærere, skyldes det især hensynet til den fjerdedel af medlemmerne, som i dag befinder sig midt i forløbet.

Arbejdsgiverne ville ikke garantere, at de automatisk ville ende på den slutløn, som de får i det nuværende system. De kunne strande midt mellem lønsystemerne - uden at have fået de første ti års overskud fra det nye lønsystem. Og uden at være garanteret den slutløn, som det gamle lønsystem giver. Det var uacceptabelt, forklarer Palle Rom.

At en del af lønnen skulle gives som tillæg, var ikke et stort problem for Københavns Lærerforening, som i forvejen forhandler tillæg i forbindelse med puljen til decentral løn.

- Men vi forestiller os, at vi - ud over de tillæg, vi allerede har - skulle i gang med nogle tillæg for funktioner, som i dag knytter sig til U- og F-tid i stedet for næsten udelukkende at handle om Ø-tids-funktioner.

For de københavnske lærere kunne det være arbejdet som gårdvagt, der i dag er en del af F-tiden.

Københavnerne forestiller sig også, at man skal til at forhandle et tillæg for dem, som for eksempel er hårdest belastet undervisningsmæssigt. Det vil sige dem, som i dag har flest undervisningstimer. Den idé stammer fra de tidligere undervisningstillæg.

- For os vil det være naturligt, hvis der skal indføres nye lønsystemer, at vi kan bruge nogle af de tillæg, vi har i forvejen, blot væsentligt forhøjet. For eksempel har klasselærerne i København et tillæg på 2.500 kroner, det kunne mindst fordobles og samtidig gøres pensionsgivende.

Ud over funktionstillæg skulle det nye lønsystem også indeholde nogle tillæg for kvalifikationer. Det er først og fremmest automatiske reguleringer, som afspejler de øgede kvalifikationer, man får efter at have været ansat i nogle år. Men derudover kan de københavnske lærere godt acceptere, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og løn, mener Palle Rom.

- Der er faktisk allerede i dag en vis sammenhæng mellem løn og efteruddannelse, hvis man ser på skolebibliotekarerne, der i København får et pænt tillæg. Det er jo en særlig uddannelse, som alle ikke har ret til. Alligevel giver den mere i løn. Der er også speciallærer-uddannelsen. Det fungerer ganske vist ikke optimalt. Men det er allerede i systemet.

- Vi vil helst have en direkte ret til efteruddannelse for alle. Men vi mener, at der i hvert fald skal være en vis form for sammenhæng mellem muligheden for at tilegne sig kvalifikationer og den del af lønnen, som hedder kvalifikationstillæg, siger han.

Et helt afgørende punkt for københavnerne har været at bevare lærernes samlede lønsum i et nyt system. Det betyder meget for, hvor mange penge lærerne får til forskellige puljer, fordi de altid bliver afsat som en del af den samlede lønsum.

Desuden har det også været helt grundlæggende, at den enkelte lærer på forhånd er sikret en meget stor del af sin løn via basislønnen.

- Og vi bryder os heller ikke om, hvis det betyder, at lønnen bliver individualiseret. Men hvis lønnen i løbet af nogle år bliver forskellig fra den ene gruppe til den anden, synes vi, at det er i orden. Det er den jo også i dag. Der er det blot ansættelsestidspunktet, som er afgørende, siger Palle Rom

- De enkelte tillæg skal spille sammen, så vi alligevel får en kollektiv lønprofil, selv om det er forskellige funktioner, tillæggene gives for, mener københavnernes næstformand.

Men tillæggene skal aftales på forhånd. Der skal ikke være noget 'fedterøv', så der bagefter bliver delt kroner ud for en ekstra indsats eller den slags. Det skal være objektivt og gennemskueligt.

Lønforhandlingerne skal heller ikke ud på de enkelte skoler. Det kommer for tæt på.

- Jeg mener, at det er kredsen, som skal sige, at for eksempel alle edb-vejledere skal have et tillæg. Det skal ikke være de enkelte lærere på skole X, som afgør, at deres edb-vejleder er uduelig, så der derfor ikke skal falde tillæg til edb-vejledning. Det bliver for tilfældigt og vil skabe splid, siger Palle Rom.

Men han ser ingen problemer i, at der vil være forskelle på tillæggene fra kommune til kommune. Det kan lærerne bruge til at få gode ideer og presse deres egne arbejdsgivere. Sådan fungerer lønsystemet i det private erhvervsliv.

- Det kan da godt være, at efter 20 år med et nyt system er der lønforskelle fra den ene kommune til den anden. Måske vil nogle kommuner have svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft - og samtidig sørge for ressourcer nok til folkeskolen. Men så må vi ind og arbejde politisk via Folketinget. Jeg vil ikke betale min løn for at hjælpe på serviceniveauet i Vestjylland, siger Palle Rom.

Hvis alle nyansatte gik over på det ny system, ville man have 16 år til at få hævet slutlønnen

Allerede i dag er der en vis sammenhæng mellem løn og efteruddannelse


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet