0   49

Ikke råd til at være lovlig

Kommunerne har ikke penge til de kæmpeinvesteringer, der er behov for på folkeskoleområdet

Hvis folkeskoleloven skal føres ud i livet i sin fulde konsekvens, og hvis man samtidig tager højde for det øgede antal elever i folkeskolen, skal der investeres mellem 50 og 60 milliarder kroner de kommende 12 år.

Det vil betyde, at alle kommunale budgetrammer bliver sprængt, og derfor er det ikke realistisk, at folkeskolen får lov til at koste det, den bør koste.

Artiklen fortsætter under banneret

Det mener lektor Torben Weinrich, Danmarks Lærerhøjskole, efter at han har stiftet bekendtskab med en økonomisk analyse af behovet for investeringer i folkeskolens bygninger, som Kolding Kommune har foretaget.

Analysen viser, at der er behov for at investere 554 millioner kroner i skolebygninger alene i Kolding inden 2008. Overført på landsplan drejer det sig ifølge analysen om 40 - 50 milliarder kroner.

Dertil skal lægges udgifterne til de nye undervisningsmidler, der er behov for som en følge af folkeskoleloven. De vil ifølge beregninger, som Torben Weinrich har foretaget for Undervisningsministeriet, beløbe sig til 10 milliarder kroner.

- Hvis man sætter tallene i relation til de konkrete budgetter ude i kommunerne, vil det betyde en voldsom udvidelse, og det er ikke realistisk. Pengene kan nemlig ikke modsvares af besparelser andre steder, og skal de dækkes af øgede indtægter, skal skatten sættes op med procenter og ikke promiller. Derfor er der grund til at tro, at kommunerne vil gøre, hvad de kan for at spare på udgifterne til bygninger, og at de vil lægge pres på regeringen for at fåøgede bloktilskud.

Kolding Kommune har analyseret behovet for investeringer i bygninger som følge af folkeskoleloven og fordi der skal være plads til 1800 flere elever i kommunens skoler de næste 12 år. Analysen bygger på vurderinger foretaget af arbejdsgrupper på hver enkelt skole i samspil med en central styregruppe. Vurderingerne er desuden blevet gennemgået af arkitektfirmaet Friis og Moltke, der har stor erfaring med ombygning og nybygning af folkeskoler. Der er sikkerhed for, at tallene er realistiske og ikke bunder i unødvendige luksusønsker.

Sammenlagt skal der investeres 554 millioner kroner i Kolding de næste 12 år, og da den østjyske kommune traditionelt udgør en procent af landsgennemsnittet, når det gælder kommunale forhold, mener man, at der på landsplan er behov for at investere 40 - 50 milliarder kroner i den samme periode.

- Styrken er, at vi har analyseret tal, der bunder i den virkelige virkelighed. Der er selvfølgelig en vis usikkerhed, når vi fører dem over på landsplan, men for byens egen vedkommende er vi ret sikre på, at de holder, siger Koldings skoledirektør Ib Hansen.

Økonom Jesper Tangbæk, Kommunernes Landsforening, mener ikke, at der er behov for så store investeringer.

- KL har ikke vurderet det langsigtede investeringsbehov, men i betragtning af at kommunerne forventer at bruge i alt syv milliarder kroner til anlægsaktiviteter i 1997, ville det betyde, at folkeskolen ville lægge beslag på langt over halvdelen af anlægsrammen. Regeringen har desuden en målsætning om en mere afdæmpet aktivitet i den offentlige sektor for at modvirke flaskehalse i økonomien, så det er ikke sandsynligt, at der vil ske betydelige stigninger, siger han.

På landsplan stiger elevtallet med 20 procent frem mod 2008. Det medfører i nogle kommuner behov for mere plads og udbygning af skoler.

En del kommuner har allerede gjort en del ud af at renovere og udbygge eksisterende skoler. Tilbage bliver en forventet anlægsaktivitet på knap 900 millioner kroner. Et beløb, der ligger langt under det, man i Kolding-analysen regner med, at der skal bruges.

At skoleloven skulle føre til yderligere anlægsudgifter på flere milliarder kroner årligt, er for Jesper Tangbæk svært at se.

- Jeg tvivler ikke på, at behovet for investeringer i nye lokaler på skoleområdet generelt vil være stigende, men jeg tvivler på, at alle kommuner kan og behøver at gøre som Kolding. Det er et spørgsmål om lokale vilkår og forudsætninger med hensyn til elevtalsudviklingen og prioriteringen af anlægskroner.

Undervisningsministeriet har ikke foretaget analyse af, hvad skoleloven vil komme til at koste for kommunerne. Det undrer Torben Weinrich:

- Havde der været tale om brobyggeri eller andre samfundsmæssige investeringer i den størrelsesorden, ville det have været utænkeligt, at man ikke havde beregnet de økonomiske konsekvenser. Der hviler et kæmpe ansvar på undervisningsministeren, fordi man ikke har regnet påøkonomien.

- Analysen fra Kolding rummer den vigtige pointe, at skoleloven stiller store krav til bygningerne. Dertil kommer de krav, som det stigende elevtal fører med sig. De rammer forskelligt fra kommune til kommune. Købstadskommuner og kommuner i hovedstadsområdet får sikkert sværest ved at opfylde dem, mens landkommuner bedre kan klare det. Men under alle omstændigheder vil man nogle steder få meget svært ved det. Jeg tror, at mange kommuner vil få rigeligt at gøre med at få tingene til at hænge sammen, og at de derfor vil nøjes med at justere det eksisterende, både når det gælder undervisningsmidler og bygninger. En visionær investeringspolitik bliver der ikke plads til, siger Torben Weinrich.

Jan Kaare er freelancejournalist.

På høje tid

Det er glimrende, at Kolding Kommune har analyseret sig frem til, hvad folkeskolen kommer til at koste fremover. Det bør andre kommuner lade sig inspirere af. Det er på høje tid, at de skaffer sig et reelt billede af behovene for investeringer, siger DLF's formand, Anni Herfort.

Gennem flere år har DLF peget på, at der er behov for en langsigtet planlægning i kommunerne og at der er gode muligheder for at gennemføre den. Kommunerne kender børnetallet i god tid i forvejen, og de har haft flere år til at regne ud, hvad der skal investeres for at føre folkeskoleloven ud i livet.

- Det siger sig selv, at der er behov for store investeringer, når børnetallet stiger med 20 procent, og det har Kommunernes Landsforening vidst længe. Ellers havde man vel ikke bedt om en halv milliard kroner i tilskud fra staten, da folkeskoleloven blev vedtaget og man kun fik tilsagn om 150 millioner. Den manglende planlfgning viser, at vi befinder os i et ansvarsmæssigt tomrum, hvor politikerne på Christiansborg har nogle flotte visioner, mens det er kommunerne, der skal føre dem ud i livet. Derfor ender det med, at Sorteper bliver spillet frem og tilbage, siger han.

I følge Anni Herfort er de kommende forhandlinger om bloktilskud mellem regeringen og kommunerne en god anledning til at finde ud af, hvad der skal til for at nå målene på folkeskoleomredet, og forhandlingerne bør ende med, at staten medfinansierer det løft, der er behov for. Kommunerne bør så forpligte sig til at bruge pengene på skolen og ikke på huller i vejene.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet