Kald en skovl for en skovl
En fagforenings primære opgave er at skaffe medlemmerne forbedrede løn- og arbejdsforhold. Sekundært bør en fagforening naturligvis forholde sig til udviklingen i samfundet generelt og specielt den del af samfundsudviklingen, der berører netop foreningens virkefelt. En overenskomstforhandling - og et overenskomstresultat - hører for mig at se under første kategori og må vurderes i dette perspektiv.
Det foreliggende overenskomstresultat, der nu sendes til afstemning blandt medlemmerne, skal vurderes på baggrund af de krav, vi i fællesskab opstillede på kongressen.
Artiklen fortsætter under banneret
Resultatet af forhandlingerne viser, at:
- vedrørende forbedring af lønnen: Alle foreningens lønkrav er til fulde blevet opfyldt.
- vedrørende arbejdsforhold: Prøveaftalen er forbedret på væsentlige punkter, men det lykkedes ikke at indgå en central akkord på lærerstyret ikke-disponeret tid.
På baggrund af ovenstående kan man naturligvis vælge at stemme nej, men i så fald må det for mig at se være et nej kun begrundet i den manglende centrale akkord på ikke-disponeret tid!
Naturligvis skal vi stemme ja til det foreliggende resultat. Vore forhandlere har lavet et godt og gedigent stykke arbejde. Vi fik vore krav igennem og kan samtidig fastholde den nuværende F-faktor. Det er et svendestykke i forhandlingstaktik - flot Anni!
Om vi så som faggruppe er for eller imod den generelle udvikling i samfundet hen imod en større decentralisering - se det er jo en ganske anden historie.
Preben Jensen
tillidsrepræsentant
Gjellerupskolen
Herningegnens Lærerforening
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.title }}