Debat

Stem ja

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kredsstyrelsen for Esbjerg og Fanø anbefaler enstemmigt at stemme ja til overenskomstforliget 1997, fordi forliget stort set opfylder alle de opstillede krav.

Det var lønkravene, lærerne prioriterede højest denne gang. Alle får lønstigninger, der forventes at give en mindre reallønsfremgang.

Langt de fleste lærere bliver desuden omklassificeret. Det nye løntrin 39 betyder endvidere en forhøjelse af pensionsbeløbet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

De yngste børnehaveklasseledere får også lønstigninger, selvom dette ikke var opstillet som et krav.

Skoleinspektører, viceinspektører og afdelingsledere får ved overgang til nye lønformer en pæn lønforbedring.

Angrebet på lærernes forberedelsestid er blevet afvist.

Der er desuden blevet råd til at hæve satserne til lærernes afvikling af de afsluttende prøver.

Børnehaveklasselederne har fået en bedre kursusaftale.

Eneste tidsel i buketten er, at den decentrale løn fortsætter med en forhøjelse på en promille. Den er dog 'skruet' bedre sammen end tidligere, idet lærerne - uanset forhandlingsresultaterne i de enkelte kommuner - som organisation er sikret 0,5 procent. Vi har altså mulighed for at forhandle vores 'tabte' penge fra sidste overenskomstperiode hjem.

Alt i alt et godt resultat, som fortjener en høj stemmeprocent.

Kurt Abildgaard

formand

Esbjerg Lærerforening