Private lærerkurser trives

Tidligere var der én læreruddannelse nu blomstrer markedet med forskellige kurser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En nyuddannet new zealandsk lærer har haft omkring 300 timers undervisning i, hvordan man lærer et barn at læse.

Uddannelsen til lærer i Primary School tager tre år og er en blanding af undervisning på seminariet og praktik på en skole. Hvert år af uddannelsen indeholder omkring 100 timer om læsning og skrining.

Uddannelsen indeholder obligatoriske fag som pædagogik, engelsk, sprog og læsning.

Praktikken foregår løbende. Den er obligatorisk, og der er træningsskoler knyttet til seminarierne, så undervejs kan man komme ud og være føl hos en erfaren lærer eller man kan komme ud og prøve ny viden af overfor elever. I det tredje uddannelsesår har den studerende i sin praktik alene ansvaret for en klasse i én måned.

Tidligere var der seks lærerseminarier i New Zealand, men for tre år siden blev læreruddannelsen privatiseret. Den almindelige autoriserede læreruddannelse eksisterer stadig, men ved siden af den er der skudt omkring 40 forskellige private lærerkurser frem.

Mange af de studerende, der vælger et privat lærerkursus, er enten blevet kasseret til den almindelige læreruddannelse eller har ikke kunnet få en plads på uddannelsen. De første lærere fra disse private kurser er netop blevet færdige, så endnu er det svært at sige, hvordan de klarer sig på skolerne, men i lærernes fagforening NZEI (New Zealand Educational Institute) frygter man for kvaliteten af de lærere, der kommer fra lærerkurserne.

- Vi har kraftig lærermangel lige nu, så de får sagtens arbejde, men vi er også begyndt af høre om problemerne fra skoler, der har ansat disse nyuddannede lærere, siger Pamela Hill, der er kredsformand for NZEI i Auckland området.

- Vores spørgsmål til Undervisningsministeriet er, hvor kontrollen er henne. Lige nu kommer den først, når de er ansat på skolerne, og man dér finder ud af, hvilke problemer det giver. Det kræver meget af skolerne, der i værste fald bliver nødt til at færdiguddanne disse lærere. Samtidig er det ikke nogen særlig pæn måde at behandle de unge på. De ønsker en læreruddannelse, men efter et tre-årigt provat kursus, der måske viser sig ikke at være særlig godt, vil nogen af dem finde ud af, at de slet ikke kan være lærere. Så har de spildt tre år.

- Om fem år har vi ifølge prognoserne ikke længere lærermangel, og så står vi tilbage med alle disse kursister, siger Pamela Hill.hela

Powered by Labrador CMS