Som lærer er det ikke læreruddannelsen, man beskæftiger sig mest med. Men den - i øvrigt ikke særlig grundige - igangværende debat om ny læreruddannelse signalerer endnu en gang, at der er flere forskellige krav til udvikling af lærerjobbet. Og det kan være tankevækkende at iagttage, hvordan prioriteringerne foregår, og i hvor ringe grad de foregår på de impliceredes præmisser. Det drejer sig blandt andet om faglighed og udvikling af lærerpersonligheden.

Ny læreruddannelse - igen. Men der er ikke så mange, der synes, undervisningsministerens forslag er nyt i en særlig god retning. De lærerstuderende synes det slet ikke. De stripper i øjeblikket i landets dagblade i en annoncekampagne for at demonstrere, at de med forslaget til ny læreruddannelse ikke bliver klædt på til at klare skolehverdagen. Den manglende 'påklædthed' gælder med hensyn til de pædagogisk-psykologiske fag og det musisk-kreative.

Der lægges i lovforslaget op til fordybelse og øget faglighed, en anelse mere vægt på praktik - og så skæres der på de pædagogiske fag og det musisk-kreative. Og det går også ud over den nuværende 'sikring' af, at alle lærere skal have en vis ballast med hensyn til undervisning af børn med vanskeligheder - speciale C. Intet tyder på, at der med den ny folkeskolelovs krav bliver færre af dem. Men vi har altså krav til læreruddannelsen om både styrkelse af fagligheden - et ikke særlig entydigt begreb - og styrkelse af lærerpersonligheden. Det sidste er nok så vigtigt - i relation til rodløse, selvoptagne børn og unge - i relation til en forældregruppe, der bliver stadig mere individualistisk brugerorienteret over for skolen - og i relation til egen fortsatte udvikling som lærer og som teammedarbejder.

Der skal en helstøbt lærerpersonlighed til for at kunne fungere med de stadige sceneskift på folkeskolearenaen. I forhold til dagligdagen og i forhold til de udefra kommende ændringer i rammer og vilkår. Skal en lærer kunne klare det, så lyder det ikke særlig oplagt, at det er de pædagogiske fag/pædagogisk speciale, der skal skæres i.

Hvorfor så denne ændrede prioritering med fagligheden først? Er det, der har fået overtaget, i virkeligheden undervisningsministerens behov for at føle sig bedre påklædt over for de til tider ret overfladisk bjæffende politiske ordførere/talehoveder, der forstår at tiltage sig mediebevågenhed i diverse forespørgselsrunder over dårligdommene i skolesystemet? Det er sagt før, men endnu en gang: Vist er læsning meget vigtigt. Men de lærere, som måtte have undervist børnene, der er målt i den berømte/berygtede læseundersøgelse, har jo ikke en 1991-læreruddannelse, men en meget ældre. Og den er lavet om flere gange. Og hvordan disse ændringer vil virke på folkeskoleundervisningens kvalitet, det ved vi faktisk ikke meget om endnu. Så det ser ikke ud til, at det er gennemgribende og dokumenteret kritik af den eksisterende læreruddannelse, der ligger bag lovforslaget.

Til gengæld stiller de nuværende lærerstuderende sig kritisk til dette forslag.

Og mange med dem.

Med mange hurtige ændringer kommer tingene - og påklædningen - desværre ofte til at hænge dårligt sammen. Lapperier.

Og det er jo ikke kun de om fire-seks år kommende lærere, der skal klædes på, hvis folkeskoleloven skal fungere. Der skal sikres overlevelsesdragter med bevægelighed og lyst til samme i form af videre- og efteruddannelsesmuligheder for det nuværende lærerkorps.

Pia Møller er folkeskolelærer.